Lamanai og the New River Lagoon

Trip Start Aug 06, 2012
1
52
59
Trip End Feb 02, 2013


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Belize  , Orange Walk,
Sunday, January 13, 2013

Vi fandt ud af, at der omkring kl 16 kørte en bus direkte fra San Ignacio til byen Orange Walk, der ligger ca 4 timers kørsel nordpå i Belize. Byen er kendt for sine fine træværksteder og ikke mindst for at være et godt udgangspunkt til at besøge Lamanai, der er endnu et smukt maya site i junglen. I bussen opstod der lidt tumult med nogle unge fyre nede bagerst, men chaufførene fik hurtigt situationen under kontrol og vi kunne køre videre. Vi ankom efter solen var gået bed, så derfor og vi en taxa rundt i byen for at forhøre os på de forskellige hotellet om de havde plads til os for en enkelt nat. Vi endte dermed, meget overrasket, på et virkelig lækkert og ganske fornuftigt-til-prisen hotel St Christopher, hvor vi smed os i sengene og brugte resten af aftenen på at se film og slappe af. Vi gik til bageren søndag morgen og derefter var vi klar til at blive hentet og kørt ud til sydenden af byen, hvorfra vi skulle med en båd op langs the new river på en jungletur for til sidst at nå Lamanai. På denne tur fik vi fodret en spider-monkey, kan ikke lige huske det danske navn, men den er i hvert fald en af verdens hurtigste aber og den var kær, som den sad i træet og derefter fik øje på det stykke ananas vi holdt ud. Derefter tog båden fart og vi passede åkanderne, der står i fuld flor om morgenen og lukker sig ved frokosttid. Vi så Jesus-fuglene, der kan gå på vandet. Vi så fiskehejre, ferskvands-skildpadder, fugle der kun spiser snegle og alverdens andet flora og fauna helt tæt på. Ydermere så vi også ferskvabdskrokodillerne ligge på grenene i vandet og lade som om, at de gik i et med naturen, når vi kom for tæt på. Lamanai ligner lidt de pyramider vi allerede har set, så det var mange af de samme historier, vi fik - og ja, nu kan vi dem efterhånden så godt, at vi kunne være guider. Vi besteg med ypperste nemhed det højeste temple og i modsætning til gennemsnitsalderen derude på ca 60, så kom vi også ned uden at være helt smadret. Udsigten fra templet var smukt med floden, solen bagende højt på himlen og brøleaberne og fuglenes kvidren. Vi spiste sen frokost og var kun en smule ærgerlige over, at turen her ikke var så meget anderledes, selvom det var noget vi var blevet anbefalet, især fordi det skulle være noget unikt. Tilbage vejen kajen glemte vores guider imellemtiden at indkræve penge fra os og da vi i al hast skulle nå dagens sidste bus til Belize City, kunne vi i en propfyldt bus konstatere, at turen var pengene værd - for pludselig var den jo gratis. Vi stod af i Belize City, tog en taxa til havnen og tog færgen forbi Caye (caye betyder "ø") Culkner og i stedet til Caye Ambergris, med hovedbyen San Pedro. Hvor vi er checket ind på et skønt hostel på en ø med palmer, tropevind, azurblåt hav og rigtig caribisk stemning. Øerne Ambergris og Culkner var i mange år en stor ø, men orkanen Hattie var så voldsom, at den delte øen i to halvdele - vi bor nu på nordøen og skal den kommende uge udforske sydøen og alle dykkermulighederne omkring stederne her.
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: