Caracol og Mountain Pine Ridge

Trip Start Aug 06, 2012
1
51
59
Trip End Feb 02, 2013


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Belize  , Cayo,
Friday, January 11, 2013

Idag startede vi igen med at stå op kl 6 og med ømme muskler og trætte sind spiste vi morgenmad og delte ud af vores erfaringer med grotter til dagens hold, inden vi selv satte os ind i en bus, der startede med at køre os to timer nordvest på ad de mest bumpede, mudrede og elendige veje verdenen næsten har set. Vi kørte igennem Mountain Pine området, der er et fredet naturreservat, hvor der udover alskens vandfald og nåletræer også rummer jaguarer, en sommerfuglefarm og den berømte Rio Frio grotte. Denne grotte var dog langt nemmere at komme til, da det mere var en tunnel hvor vandet kunne løbe igennem og nemt tilgængelig af en skovsti. I hver ende løb floden ind og ud og kalciummet havde igen dannet smukke stalakitter og stalagmitter, og nede ved floden inde i grotten var der endda en mindre sandstrand. Da denne grotte var blevet udforsket kørte vi videre mod grænsen til Guatemala, hvor den gamle maya by Caracol ligger, og i sin tid rummede 150.000 mennesker. Her blev vi endnu engang ført ind i maya templerne, arenaerne og ikke mindst op på toppene af pyramiderne og ned i de flagermus-befængte royale gravkamre og dermed ind i maya-verdenen. Vi så en familie fra brøle-aber helt tæt på og vi fandt koriander voksende vildt i området. Vi så maghony-træer vokse sig enorme og vi så hvordan andre træsorter vokser fra toppen og ned over andre træer, for til sidst at slå rødder i jorden og opsluge træet indenunder for til sidst at slå det ihjel. Vi så hvordan de har skabt vor tids kalender ud af en rund limestone og hvordan man observerede astrologi og sol op- og nedgange fra de høje tårne. Vi så hvordan man allerede dengang havde fundet vand ved at grave huller ned til undergrunden. Sportsarenaen var fyldt med rester af det spil, der er en kombination af basket og fodbold, hvor man dog kun måtte røre med knæ, albuer, numse og maveregionerne - og hvor vinderen fik æren af at blive ofret til guderne. Herefter spiste vi lokal frokost bestående af burritos og så satte vi os ind i bussen og kørte tilbage til Mountain Pine området, hvor det første holdt blev ved Rio on Pools, der er en lang række af ferskvand bassiner og små vandfald (minder om Semuc Champey i Guatemala), hvor vandet fra bjergene løber igennem. Vores sidste og dagens vigtigste stop var dog ved Big Rock, der er er kæmpe vandfald. Efter en lettere stejl nedstigning af klippeskråningerne nåede vi til et fantastisk syn af det brusende vandfald og den vilde strøm i floden og de store bassiner, det kreerede. Vi havde allerede badetøjet på og kunne dykke ned i det kolde vand med solen bagende over os. Dette sted er også ideelt til klippeudspring i flere variationer og det fik Sheena også benyttet sig af. Efter en times tid med baden i vandfaldet og udspring kunne vi trætte sætte os til rette i bussen og køre af de elendige veje hjem. Over vejbump, som de lokale kalder politiets brystkasser og det er blevet ganske flot og morsomt tegnet på skiltene på vej ind imod byen. Vi spiste endnu engang pizza hos Martha's og ligger nu i vores seng på Rosa's hotel og er helt trætte. I morgen skal vi på marked og flytte videre til en ny by, nemlig Orange Walk oppe nord på.
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: