Semuc Champey og Grutas K'anba

Trip Start Aug 06, 2012
1
42
59
Trip End Feb 02, 2013


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow
Where I stayed
Hospedaje Tipico El Retiro Lanquin
Read my review - 3/5 stars
What I did
Semuc Champey Lanquin
Read my review - 3/5 stars

Flag of Guatemala  , Alta Verapaz,
Thursday, December 27, 2012

Efter en 7timers interessant køretur i en lille fyldt shuttle ned af en grusvej i en times tid til sidst, ankom vi til Lanquin, der er en lille bjerglandsby i en dyb dal. Vi checkede ind på El Retiro, der er små træhytter med palmebladstage ned til floden, hvor cikaderne synger natten lang og flodens vuggen, de varmere temperature og den klare stjernehimmel gør det til det ultimative refugium. Her var vi så heldige at møde det danske søskendepar Katrine og Mathilde, som vi lige har overtalt til at tage med os videre til Tikal og Rio Dulce. Vi sover i en træhytte oppe på loftet, hvor myggene sværmer og andre kryb kravler rundt - men det er varmere, og i nat fik jeg selskab af et af hostellets katte, der igår fik lidt kylling, og så varmede den sig hos mig i nat. I morges stod vi så tidligt op og tog en pick-up ud til nogle 12km lange underjordiske grotter, hvor vi i bikinier og et stearinlys i hånden gik ind i grotterne. Her skulle vi svømme igennem det meste (hvilket var interessant med et lys i den ene hånd) og Sheena og Katrine havde heldigvis kameraer, der kan tåle vand - men det gjorde det ikke nemmere at svømme rundt i mørket og holde hovedet lavt. Vi svømmede dybere ind med vores guide og kravlede op i hulerne og op igennem vandfald for til sidst at hoppe ned fra de høje klippe og direkte ned i det mørke dyb (eller det var kun Mathilde, der turde). Samme vej tilbage var lyset noget mindre og vandet koldere, og i et mindre panikanfald på 2 sek kom jeg til at slukke mit lys under vandet og måtte svømme videre i mørke. Derefter gik vi ned langs floden, hvor man kunne svinge sig ud i vandet eller hoppe fra en 10meter høj bro. Vi valgte dog at lægge os i de store baderinge og lade flodens strøm føre os en kilometer, hvor vi kunne ligge og chille. Vi spiste vores frokost og gik derefter laaaangt op af en stejl bjergskråning for sat nyde et vandfald, der løber ned i alverdens pools fra 1000 meters højde og derefter gik turen ned af til de pools, hvor tøjet igen røg af og vi kunne bade, glide ned af de glatte sten til de næste pools og dykke ind i andre grotter midt i denne perle i junglen. Trætte efter vandet og varmen tog vi pick-up'en hjem til stor guatemalsk middagsbuffet og hygge med alle vores med-rejsende fra hostellet.

My Reviews Of The Places I Stayed



Loading Reviews
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: