Chichi markedet

Trip Start Aug 06, 2012
1
40
59
Trip End Feb 02, 2013


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow
Where I stayed
Earth Lodge Antigua Guatemala
Read my review - 3/5 stars

Flag of Guatemala  , Quiche,
Sunday, December 23, 2012

I morges stod vi tidligt op for at tage en lækker shuttle til Chichicastenango (Chichi i folkemunde), hvor der hver torsdag og søndag bliver afholdt central Guatemalas største marked. Da vi ankom ved 10tiden var der allerede godt gang i handlen. En hel bydel fyldt med små boder, der solgte alt fra perler, snor, blomster, tøj, tasker, masker, levende høns, smykker, mad, alverdens andet skrammel og ikke mindst souvenirs. Vi gik et par runder på et halv uoverskuelige marked og fik købt bl.a. grydelapper og andre håndlavet ting og derefter gik vi på restaurant, hvor maden var elendig men kaffen og udsigten oppefra udover markedet var fantastisk. Med mad i maven gik vi endnu et par ture rundt og denne gang med formål om at købe og krejle om bestemte ting - bl.a. fik Sheena pruttet en rejsetaske ned fra Q450 til Q205, og gange med 0,7 så er prisen små 140 DKK. Men kunne godt lige få lidt ondt i maven over at diskutere over 5 kr men de såvel som vi forventede at diskutere prisen. Farverne og folkene overvældede en og især deres håndværk i form af syning og vævning var imponerende. Sælgerne var mange, men få var påtrængende. Omkring kl 14 tog vi en shuttle tilbage mod Antigua for at overnatte på det hippe øko-sted Earth Lodge. Med pick up truck blev vi hentet og kørt op i et af bjergene ca et kvarter fra Antigua. Derefter måtte vi gå de sidste 250 meter ned af smalle mudrede stier for at komme frem til en bjergside med små bungalows, træhytter og en storslået udsigt udover Antigua, bjergene og solnedgangen. Vi skulle bo i en lille træhytte oppe under træerne og ja, det var megakoldt - men alle de store lag dyner og tæpper holdt os varme. Vi checkede ind og fik at vide at alt heroppe var bygget fra bunden på den mest miljørigtige og fair trade måde - på en avocadofarm, hvor al overskuddet går til den lokale skole. Den vegetariske familiemiddag blev serveret for de i alt 35 overnattende (der var fuldt hus) gæster med skt fra hjemmelavet guacamole til rodfrugter og bønner. Chokoladekage til dessert og ilden var gået ud i kaminen og myggene havde snart ædt en op - så vi gik i seng. Allerede der havde vi i anledning af juleaften og en ekstremt dårlig internet forbindelse besluttet os for at checke ud en dag tidligere for at kunne være sikre på en god forbindelse fra et hotel i byen. Desværre blev det sådan, at Sheena er blevet ganske dårlig - enten af maden eller noget andet - så natten, juledag og juleaften er indtil videre blevet tilbragt på et hotelværelse med en sengeliggende rejsekammerat - og lige nu som klokken nærmer sig midnat er der ikke megen opklaring. Men i morgen tidligt håber vi på, at hun har det bedre ellers må jeg igen på apoteket og på engelsk/spansk/kropssprog/fakter forklare hvad en maveinfektion består af. Denne juleaften bestod af skype opkald til familien og overværende julemiddag på iphone og derudover, så havde nogle ekstremt søde veninder, Carina og Katrine, fra San Diego nu i Danmark været så fantastiske at sende en lille pakke med mig herned, som jeg glad kunne åbne her til aften. Tak piger!

My Review Of The Place I Stayed



Loading Reviews
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: