Vulkanen Santa Maria på piller

Trip Start Aug 06, 2012
1
38
59
Trip End Feb 02, 2013


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Guatemala  , Quetzaltenango,
Friday, December 21, 2012

Vi blev hentet kl 8 og begyndte opstigningen til Guatemala's andet højeste punkt, den aktive vulkan Santa Maria, hvis top ligger i 3772 meters højde. Det startede fint, vores guide José har været en meget tålmodig mand hele dagen og da de ekstremt stejle stigninger begyndte, så ventede han. Vejret var ikke med os, så i stedet for at gå derop i strålende solskin, som det begyndte med, så ramte vi tåge og ekstremt meget mudder. Mudder er virkelig svært at klatre op af en vulkan, hvor et skridt ved siden af er afgrunden meget langt nede. Men med kyndig hånd fandt Jose vejen. Vi mødte arbejdere bl.a politi oog landmænd på vej derop - med deres får og hunde og var de også på vej mod toppen eller ned derfra. Den virkelige udfordring kom da vi i et par tusinde meters højde indser, at undertegnet bliver ekstremt dårlig og får fornemmelser af opkast og svimmelhed. Mister fokus og koncentration og ikke mindst mister al vejrtrækning. Efter kort tid kunne vi konstatere, at jeg får højdesyge og det er virkelig slemt - når man mister kontrollen over sin vejrtrækning og syn. Heldigvis er der mange mayaer på vulkanen i øjeblikket grundet dommedag og ofringer - dermed også brandmænd og heldigvis løb vi på dem og efter at have konstateret, at blodtrykket var fint - så fik jeg nogle fantastiske pink piller og noget chokolade at gå videre på. Der var vi gået i 2 timer og havde de 3 stejleste og hårdeste g koldeste timer igen - og tro mig, tanken om at vende om var tiltalende. Men 3 timer derpå stod vi på toppen og kunne se vulkanen skyde hvide røgskyer op og se udover hele Guatemala højlandet imellem skyerne. Jose lavede os varm mad og kakao og så fik vi mulighed for at overvære, og i helt exceptionelt tilfælde lov at fotografere og snakke med en maya, der stod og ofrede og bad til guderne. Nedturen var overraskende nem, men der var flere gange hvor vi næsten faldt på halen i mudderet ned af de næsten lodrette klippeskrænter. Ilten blev genfundet og vejrtrækningen langt mere stabil, da vi nåede jorden - for til sidst ved solnedgang her kl 18 kunne sætte os op i ladet på en pick-up truck, der kørte os sikkert hjem
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: