Solopgang og endnu en dag i paradis

Trip Start Aug 06, 2012
1
36
59
Trip End Feb 02, 2013


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow
Where I stayed
Hotel El Gran Sueno San Pedro La Laguna
Read my review - 3/5 stars

Flag of Guatemala  , Solola,
Wednesday, December 19, 2012

Det er i sandhed en idyllisk perle, vi har fundet os her. Vi stod op kl 3 i morges og vandrede i mørket med pandelamper, en guide og en canadisk fyr, Brandon, op på et bjerg for at se solopgangen over Indian Nose - navnet kommer af, at det ligner en maya indianer når han ligger ned, i form af bjergformateringerne. Det var hele turen værd og intet kan beskrives i smukhed hvordan den omvendte stjernehimmel gik fra kulsort til pink til rød til blå. Vi fik en lokal bus hjem - igen meget interessant køretur - og gik hjem og sov. Tidligt på eftermiddagen blev vi hentet af Mosies, vores guide fra igår på vulkanen, der tog os med hen på den lokale kaffefarm/fabrik. Her så vi hvordan organisk kaffe bliver dyrket og de fire processer den skal igennem for at komme igennem de 4 lag en kaffebønne består af. Det er iøvrigt håndarbejde og knofedt fra 25 arbejdere, der går i solen hele dagen eller står og maler bønnerne ved 140 grader varme ovne. De drikker selv kun 3. Og 4. Kvalitetsbønnerne og sender 1. Kvalitet til Tyskland., da de ikke selv har råd til det. Det smagte helt fantastisk og en pose organisk kaffe hernede koster en slik i forhold til hjemme. På vej tilbage gik vi langs strandkanten, hvor vi var ude at soppe i søen (det var egentlig varmt nok til at vi nemt kunne bade), men hvor vi også så hvordan folk vaskede tøj, dem selv, deres børn i vandet. De små drenge spillede fodbold i strandkanten og i det hele taget var det fantastisk at opleve den lokale stemning. Nu er vi på vej ud for at spise og se solen gå ned bag bjergene inden vi i morgen drager mod Xela og de naturlige varme kilder, der skal lindre vores muskler.

My Review Of The Place I Stayed



Loading Reviews
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: