Mexico

Trip Start Aug 06, 2012
1
30
59
Trip End Feb 02, 2013


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow
Where I stayed
Festival Plaza Hotel Rosarito
Read my review - 3/5 stars
What I did

Flag of Mexico  , Baja California,
Monday, November 26, 2012

Dette indlæg bliver skrevet fra min telefon i bussen på vej over den mexicanske grænse, hvor vi nu har siddet i kø i 2 timer og selvom der kun er knapt 10 meter til grænsen så bevæger vi os ingen vegne, da de er sygt korrupte. Vi har betalt ca 6 dollars for at undgå at stå i kø i flere timer, men busserne holder stille og lader folk betale mere for at måtte gå op foran i køerne og hoppe ind i de forreste busser. Vi har ellers haft en helt fantastisk weekend i Rosarito, der er en lille mexicansk kystby ca 45 min fra grænsen. Vi checkede ind på Festival Hotel og røg derefter ned på stranden i lidt over 30 graders varme og med masser af strandsælgere. Derefter gik vi hele vejen ned i den ene ende af byen og kiggede lidt på det enorme hoteller, der pt er tomme, men som i ferierne huser mange tusinde gæster. Vi endte med at spise frokost på en lækker lokal tacobar, hvor kødet blev grillet og tacos vil aldrig blive så spicy og gode som her. Aftenen stod på lækker mad på en lokal restaurant forklædt som mineskakt og fri bar og elektronisk tyr ridning på et af de store diskoteket "Papas and Beer", hvor vi for ganske få penge fik lov at drikke alt det vi ville. Søndag sov vi længe og fik morgenmad på det lokale pandekage hus og så ville vi gerne ud at se om filmbyen, hvor bl.a. Titanic er opdaget var åben. Den søde vagtmand på hotellet hjalp os med at finde en billig taxa og anerkendte os samtidig for at få en billig taxa fra grænsen til hotellet. Vi endte op med verdens sødeste mexicanske chauffør, Louis, vi troede faktisk han hed Reese, da han engelsk var lidt dårligt. Da vi indså at filmstudiet var lukket, kørte han os ud til den store jesus statue, der er en farverig kopi af den, der står i Rio de Janerio. Statuen står på privat grund, men Louis var så sød at få os derop alligevel, da de lokale vagter åbenbart holder søndagsfri. Den tur var meget stejl og det kan ikke kaldes en vej og det mindede af alt mest om en bumpet rutsjetur og sikkerhedsseler ikke er noget der findes og frygten for at bremserne ikke helt slog til. Men men men, vi skulle intet frygte - det gik stille og roligt op ad bakke og til sidst kunne vi stå og nyde udsigten over den mexicanske vestkyst i strålende solskin. Derefter spurgte Louis om han ikke skulle køre os til Puerto Nuevo, der er kendt som byen med verdens bedste hummere. Vi fik lækre små hummere, selvom vi var mætte efter stor morgenmad og havde i inviteret vores gode taxamand med på middag. På soltaget af cafeen kunne han fortælle sin livshistorie om, hvordan han er vokset op i Tijuana med en amerikansk far, der stak af - men dog lærte ham engelsk og hvordan han i sine unge dage måtte overleve ved at rulle folk på gaden for at få penge til stoffer og alkohol, som han desværre var blevet afhængig af. Derefter fortalte den fortandsløse stille og høflige lille tynde mand om hvordan, han har været i fængsel i både Aspen i Colorado og i Californien og nu er blevet forbudt nogensinde at måtte komme til USA igen. Efter vi havde overtalt ham til at spise den sidste hummer, vi havde købt ham. Fortalte han at i
i alle hans snart 50 år har han aldrig smagt hummer og vi skal lige pointere at vi fik 20 halve hummere for knapt 150 DKK. Men de er ekstremt fattige og Louis har i dag to børn og en kone at forsørge og han var fantastisk at have med rundt til at få de lokale krejlere til at smutte.. Han kørte os tilbage til vores hotel og gav os derefter en fantastisk pris tilbage til grænsen, og udpegede os sit minimale hus ved motorvejen på vej hjem. Manden er fantastisk og meget hjælpsom og vi håber, at vi har givet ham en oplevelse og nok drikkepenge til, at vi har været ventetiden værd med al vores kameraknipseri. Lidt dansk slik fik han også med hjem til familien og nu sidder vi stadig her og venter på og indser, at desværre er Mexico heromking grænsen ganske skruppleløse - men tålmodighed er en dyd. Vi har på ingen måde følt os utrygge på noget tidspunkt og som louis sagde, så har han ikke set eller hørt om nogle uskyldige mennesker, der er kommet til skade i de mange år han har levet her - det er kun hvis man ønsker at komme på klingen af mafiaen og den har vi hverken set eller hørt noget til, men s vi har været her. Tværtimod så har Mexico vist sig fra sin bedste side og vi kan vende mange oplevelser rigere tilbage til det velhavende USA og vores skolegang.

My Review Of The Place I Stayed



Loading Reviews
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: