Nature's Calling - Yosemite National Park

Trip Start Aug 06, 2012
1
28
59
Trip End Feb 02, 2013

Flag of United States  , California
Saturday, November 17, 2012

En af mine store drømme var at se Yosemite National Park under mit ophold herovre. Den drøm gik i opfylde forrige weekend, hvor en længe planlagt tur til den 3080 km2 store park, der ligger i det nordøstlige Californien, endelig blev til en realitet. Parken har været på UNESCO's verdensrangliste siden 1984 over nogle af verdens smukkeste steder. Skønhed prydede parken med dens fantastiske efterårsfarver, med klippevægge på 700 m højde, USA's højeste vandfald og mange flere, skyhøje bjerge og tinder, et enormt vandreservoir, nogle af verdens højeste træer og ikke mindst et vildtliv, der byder på alt fra hjorte, bævere, bjørne, flagermus, slanger og firben. Vi så det hele på nær bæverne og slangerne. Fredag morgen kl 5 kørte vi i 3 biler mod nord, uheldige som vi var ramte vi kø omkring Los Angeles - den by sover virkelig aldrig - men var fremme ved en 13 tiden og alt gik efter planen. Selvom vejrudsigten havde sagt trist og gråt og måske lidt sne, så skinnede solen og den fine regn trængte ikke igennem vores lag af striktrøjer, huer og handsker. Vi startede i Mariposa Grove, der fostrer nogle af verdens højeste træer - på højde med, hvis man sætter en airbus vertikalt, Grizzly Giant, der er ca. 1900-2400 år gammel har en højde på 93,6 meter og er der med det 25. højeste træ i verdenen. Og der var mange, faldne, tuneller af træer man kunne køre biler igennem (ja, stammerne vel at mærke) og man kunne virkelig føle sig om anti-Gulliver, mens man gik i blandt disse kæmper. Efter nogle timers gåtur i skoven og lidt hjorte-observation tog vi tilbage og mødtes med de andre biler på vores motel. Fredag aften stod det på plastictallerkener på den lokale restaurant og hygge og derefter på hovedet i seng. Lørdag var vi tidligt oppe til en hiker-morgenmad med vafler og varm kakao og så gik turen ned omkring Subway, så vi havde proviant til turen. Vi brugte hele lørdagen i Valley'en, hvor vi så vandfald, "mirror lake", dersværre var søen udtørret for vinteren og det var meget tåget, så vi kunne ikke se noget, men turen var flot og til sidst så gik turen op til USA's højeste vandfald, hvor vi nåede det første punkt efter et par timer, og måtte derefter begynde nedstigningen, da det blev mørkt. Så gik hjemturen lidt vildere end forventet, da det var begyndt at styrtregne, vi taler stejle skrænter uden afhegning og jeg kørte forrest. Grundet en modkørende bil, måtte vi slukke for det lange lys i et par sekunder og bum, midt på vejen, stenskred. Kæmpe kampesten midt på vejen og bremserne blev slået i, lidt aquaplanning og ro - indtil at drengene, der ikke lige havde set vi holdt helt stille, trillede op i os - heldigvis kom hverken mennesker eller bil til skade. Senere var nogle af de store træet væltet og skabt et større mudderskred udover en af bjergsiderne, som vi måtte føre bilerne henover (iøvrigt er det ikke noget, man lærer når man tager sit kørekort), men det gik stille og roligt hjem. Herefter endte nogle i spa, og andre (inklusiv undertegnet) måtte tage sig en lur inden vi ende på en lille lokal lækker restaurant, hvor rødvin, friskfanget ørreder, og store bøffer blev konsumeret inden vi igen gik til ro. Søndag blev vi delt op, da nogle ikke havde nået at se de store træer fredag. Vores bil og en anden tog op til Hetch Hetchy - et knapt så kendt område af Yosemite, hvor at man finder USA's største vand-reservoir dæmmet op imellem bjerge, vandfald og igen skøn natur. Her var vi nærmest alene og kunne gå en smuk tur på små 10 km hen og stå under vandfaldet, der var sat igang pga. de store mængder regn og på vejen hjem var nogle så heldige at møde en bjørnefamilie. Søen gav vand til 2,8 millioner mennesker i San Francisco og omegn og med solen, der skinnede fra en næsten skyfri himmel var det en perfekt afslutning på vores weekendtur, inden vi måtte sætte os i bilerne og køre 11 timer hjem.
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: