En stille stund .. og så alligevel ikke helt.

Trip Start Aug 06, 2012
1
21
59
Trip End Feb 02, 2013


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of United States  , California
Thursday, October 11, 2012

Heldigvis er der nogle af jer, der er gode til at minde mig om, at jeg jo også har bloggen her. Og tak fordi I læser med - det er overraskende nok (ja, nogle af jer havde sagt det) svært at finde tiden til at skrive herinde. Efterdønningerne fra campingturen har efterhånden lagt sig og et bliver godt at se frem til en rolig weekend i San Diego. Livet er stadig godt her, nu er hverdagens rutiner for alvor sat ind og i huset, hvor vi bor 5 piger, har vi efterhånden fået tilpasset vores morgenrutiner så vi rent faktisk kan komme ud af døren kl 8.40 tirsdag og torsdag. Sushien bliver spist i stride strømme, og selvom jeg nærmest hver anden dag vågner op tør i munden og med en lille snurren, og sværger at jeg ikke skal mere i byen, så er jeg bange for, at jeg har ryggrad som en orm. Men det er jo det gode selskab, de sjove historier og oplevelserne der i sidste ende gør, at vi gang på gang bevæger os ud i natten. Som sagt før, så slutter festen kl 2, og så kan man ligge i sin seng kort tid efter. I den seneste uge har vi været værter for en del selskaber med alverdens søde folk og færd; nogle af pigerne have deres søster og veninde på besøg hjemmefra, så vi har selvfølgelig skullet vise dem, hvordan vi bruger tiden efter kl 21 her i San Diego. Vi har grillet, vi har danset, vi har grint og vi har restitueret. Vejret er stadig varmt og derfor er det også til en vis grad nødvendigt at forny sin garderobe og ja, være forudseende, hvis nu det skulle blive koldere og jeg vil umiddelbart sige, at Urban Outfitters personale og jeg er kommet på vi smiler og siger "hej igen" niveau. Men altså, man kan heller ikke sende mig væk fra min garderobe i 6 måneder og så ikke forvente, at nye ting kommer til - især fordi, jeg ikke føler at noget af det tøj, man tog med hjemmefra matcher. 2 par sandaler er blevet trådt til døde og bikinierne er blevet slidt. Forrige onsdag efter wings inviterede en af mine efterhånden meget nære venner mig med i biografen - det var spontant og filmen såvel som selskabet var fantastisk ("Loopers", hvis I skal have en anbefaling). Den sjove historie kommer her, for vi tog chancen og købte kun en parkeringsbillet til to timer, selvom vi godt vidste at filmen inkl reklamer varede lige lidt mere - men nogle gange skal man lige friste skæbnen og ens held. Da vi kommer tilbage hænger der ikke en parkeringsbøde i  ruden (7-9-13 for at det aldrig kommer til at ske), men der holder en politibil på pladsen og vi beslutter at vi bare kører ud af en af de andre udgange. Først og fremmest vil jeg gerne påpege, at undertegnet er en virkelig god og erfaren kører og især herovre, der er opmærksomheden i top - men San Diego's manglende skiltning gjorde, at vi kørte ud på en øde gade og så langt over i højre side som overhovedet muligt og indser, at vi er kørt ud på en ensrettet gade - ja imod trafikken. Som en hjort foran 4 sæt billygter sidder vi der og en febrilsk fyr råber konstant "dudes, you're driving the wrong way" - vi kan ikke lave et u-turn, vi kan ikke dreje til højre, da det er endnu en one-way og vi kan ikke krydse vejen - heldigvis kører de andre biler kun 15-20 km/t, så det er ikke fordi de på den måde kom farende imod os. Læs lige her at vi altså kun har bevæget os 3 meter ud fra parkeringspladsen - som fører måtte jeg jo tage beslutningen og så køre endnu engang mod en anden one-way street for simplethen at komme væk fra trafikken. Bum bum, så det bliver min første, sidste og eneste gang, at jeg kører mod trafikken også selvom det kun handler om et stykke på i alt 5 meter. Nå, men heldet var med os - nu kan vi grine af det og til en anden gang, så må vi jo holde ekstra øje med den manglende skiltning. Lørdag havde vi købt en deal (lidt á la Downtown og sweetdeal hjemme) på at komme ud med en båd og se blåhvaler, delfiner, søløver og alverdens andre fantastiske undervandsdyr. 3 timer sejlads, på det jeg senere har døbt "brækbåden" (læs: vi sad bagerst og folk hang udover rælingen og ja, "fodrede fiskene med deres rester") så vi 0 hvaler, 0 delfiner men 4 pelikaner, da vi stod og ventede på båden og nogle søløver, vi kunne se inde fra land. Skuffet ja, sultne ja, fik vi sovet - ja, i de 15 år de har eksisteret kunne vores guide tælle på én hånd, hvor få gange de har set absolut intet. Så vi fik en refund og nu håber vi at kunne tage ud senere i oktober og se de store fisk! Vi har en del midtterms og snart er det halloween, thanksgiving og præsidentvalg - men alt dette bliver overskygget af det faktum, at mine to dejlige veninde Kristine og Tine kommer også besøger mig hjemmefra. I weekenden skal vi downtown - ja vi har boet i den her by i et par måneder og har stadig ikke set mere end 1/10 af den, så nu må det snart være på tide. 
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: