San Francisco

Trip Start Aug 06, 2012
1
9
59
Trip End Feb 02, 2013

Flag of International  , Californien,
Sunday, August 12, 2012

Goodmorning everyone. Først og fremmest er det lidt mærkeligt at flyve 3 timere længere bagud i tiden og på en flytur, der tager det samme som fra Cph til New York - således er vi nu i San Francisco (SF) hvor klokken lige har passeret 23 og jeg kan se, at klokken er 8 om morgenen hos jer. 
SF er en fantastisk by og helt anderledes fra New Yorks pulserende storby-atmosfære. Alle ens "fordomme"/"forventninger" om hippie-livsstil og blomster i håret, hipsters og folk med kant bliver fundet her på hvert eneste gadehjørne. Og så er det den med fabelagtige havneby, jeg nogensinde har besøgt - og det er ikke så få endda. Deres lange mole fra Pier 1 til Pier uendelig rummer alle de vidunderlige ting, man kun kan drømme sig til. Alt fra gamle piratskibe, Alcatraz, søløver, der ligger og soler sig, cykelture, krabber solgt i kilopris, hummere, måger (og nej, ikke onde måger som findes i Mølleparken), parker, cafeer, musikanter - og ja, dagens bedste mand sad med et skilt på gaden, hvor der stod "Weed 4$", så ved man, at man er kommet til et meget afslappet sted. 
Dagens første tur gik fra vores fine hostel igennem til Chinatown (ja det rigtige Chinatown, som man ser i filmene, men rislamper hængende over gaden) og op af alle bakkerne for at se sporvognene køre og så ned til Pier33, hvor vi tog færgen til fængselsøen Alcatraz i strålende solskin og havde en mest forunderlige levende audio-tour guide på øen.I komplet stilhed og med høretelefoner på bliver man i 1 timer ledt rundt i Alcatraz's små fængselsceller og hører alt om øens historie fortalt fra tidligere indsatte og ansatte. Det gælder alt fra Al Capone til the Birdman og hvordan 3 fanger slap væk, hvordan der nytårsaften kan høres musik inde fra byen og hvordan fangerne brugte tiden på at hækle og spille musik og planlægge flugtveje. (Og Kakitze, tænkte på dig - og nej, jeg blev ikke søsyg på vejen derover)
Derefter spiste vi på Hard Rock Cafe og så søløverne på Pier39, ihhhhh såååå SØDE! Hvor de lå og solede sig. Så gik dagens største udfordring igang - det skal lige nævnes, at vi her på hostel deler værelse med en tysk udvekslingsstuderende, der skal læse økonomi i Sacramento (Californien's hovedstad) og vi havde hende med rundt hele dagen (sø' pige).!
  Vi lejede 2 tandemer i spontanitet over, at ingen af os har prøvet det før og så gik turens 20 km lange tur op igennem Golden Gate Park langs stranden og nogle af verdens længste moler, op over Golden Gate i dens international orange farve og se et solbeskinnet SF oppefra - så tog vi en hålnålesvingsvej, som ikke engang findes på Alpe d'Huez ned til en by, der minder om New York's Hamptons - dyre huse, dure biler, dyre veje og ikke mindst 10 grader varmere klima end i downtown SF og en kold cola inden turen gik tilbage over broen. Denne gang var skyerne blot så lave, at vi knapt kunne se broen, havet (Stillehavet vel at mærke) og eller den cykel, der var foran os. Så ja, mine tæer i sandalerne frøs nærmest af - men turen derover tog 3,5 timer og i et håb om at nå at aflevere cyklerne inden kl 20, tog vi lige turen hjem på 1 time. Ikke engang Contador, Wiggins, Schleck eller nogle af de andre kunne have gjort det bedre på en tandem. 
Som man jo kender det, så var de to fyre, vi havde lejet cykler af lukket biksen før tid (og endda på en søndag... puh), så vi parkerede dem på Fisherman's Wharf (et delikat havneområde med masser af frisk fisk og skaldyr og øster og alt hvad et hav-hjerte begærer) og gik ind og fik lækker lækker mad. Alt fra hummersupper til krabbe-canneloni og reje/krabbe-salat og man kunne smage, at krabben var blevet dræbt 1 min forinden. 
Så gik turen hjem - SF by Night, men for den, det går lidt ondt i r.... at sidde på en saddel i 5 stive timer og så op af bakker der får Aarhus' Viborgvej til at ligne et vejbump. I morgen går turen ned for at se de viktorianske huse og så ikke mindst få lejet en bil og køre op og drikke vin i Napa Valley. Vi glæder os allerede.  
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: