Corbett, Uttarakhand, India
Friday, February 25, 2011
D. 20 kl 1610 satte vi os saa paa et tog med kurs, i foerste omgang mod Delhi, hvor vi saa skulle skifte tog videre mod Bikaneer, hvor den laenge ventede, og efterhaanden temeligt belastende, kameltur ventede. De billetter vi havde faaet var til det der hedder "sleeper"-klassen, og det viste sig hurtigt, at det faktum at sleeper teknisk set er en anden klasses billet, skal man ikke lade sig forlede af. Det er den laveste klassen man kan faa, hvilket ogsaa betyder at de overbooker den. Pladsen var egentlig god nok da vi startede turen, men efterhaanden som vi naermede os Delhi blev der efterhaanden mere og mere traengsel, larm og daarlig lugt. Meningen var saa at det tog vi skulle skifte til i Delhi skulle vaere samme standard og klasse, og der skulle vi saa sidde/ligge hele natten inden vi skulle ankomme i Bikaneer kl 1000 naeste dag. Vi havde inden vi tog afsted, talt om at hvis det viste sig at vores formodninger, om standarden af de billetter vi havde faaet, holdt stik, ville vi vaere tilboejlige til at sige, at nu var den kameltur efterhaanden mere boevl end den var vaerd, og saa ville vi bare stige af toget i Delhi, og blive der. Faktisk fik vi dog aldrig rigtigt mulighed for at traeffe det alg selv. Toget blev saa meget forsinket, at da vi endelig ankom i Delhi var mulighederne for at naa vores skifte ret smaa. Meningen var at naar vi naaede til Delhi skulle vi ud og finde noget aftensmad, finde vej til en anden togstation paa den anden side af byen (og det er en temeligt stor by!) og her ville vi endeligt finde ud af om vi overhovedet havde faaet en plads paa det andet tog, da vi kun var kommet paa venteliste. Vi kunne egentligt godt have naaet toget, men det ville betyde af naeste chance vi fik for at koebe mad, ud over de smaating de slogte i toget, ville vaere ca 12 timer senere. Saa var det atsaa slut! Vi gad simpelthen ikke jagte den kameltur laengere. Saa vi stod af toget i Delhi ca kl 2100, fandt en taxa til Det hotel Francesca og Andrea havde boet paa, og anbefalet, og krydsede fingre for at de havde et ledigt vaerelse, saa vi ikke skulle ud og lede efter hotel saa sent. Det havde de heldigvis:-)Saa var vi saa i Delhi, men saa blev spoergsmaalet hurtigt, hvad skal vi nu? Der var ikke nogen af os der gad vaere 6 dage i Delhi, men omvendt var vi ogsaa ved at vaere temeligt traette af togture, saa ting der laa laengere vaek end at det var muligt at naa det i bus eller bil, var udelukket. Da vi allerede i
Agra var klar over at det kunne gaa saadan her, havde vi heldigvis allerede lagt en plan B, bare for at vaere sikre paa ikke at sidde og blive irriteret i Delhi. Vi havde set i bogen at der laa en nationalpark ca 7 timers koersel fra Delhi, saa der ville vi op, koste hvad det koste ville. Og det kom til at koste en del. Vi havde mulighed for enten at tage en bus (dem overpakker de ogsaa fuldstaendigt vanvittigt, og de fleste man er klistret til i opkast ned af siderne fordi luften bliver saa daarlig derinde at folk bliver syge) eller vi kunne vaelge at sige at vi er rige vestlige turister der kan faa det som de vil og sige at vi ville have en privat bil, der skulle koere os derop, stoppe naar vi ville, vente paa os indtil to dage senere, og koere os tilbage til Delhi. Gaet hvad det blev!? Slut paa at insistere paa at vi er backpackere der ikke har noget problem med at rejse som de lokale, nu ville vi paa FERIE! Og ja... vi ved godt at ville allerede havde set en tiger, men det er en oplevelse vi ikke tror nogensinde kan blive en mindre oplevelse. Saa dagen efter gik vi paa shopping i den rige del af Delhi, spiste vestligt mad paa en af de dyreste restauranter vi kunne finde, og dagen efter igen ville der saa holde en privat bil og vente paa os ved hotellet, for at koere os til det hotel vi havde booket i
Corbett Nationalpark. Nu var vi paa ferie:-)Saa gik turen til tiger-land. Vi havde faaet en fin bil (som var tidligere regeringsbil) og en hyggelig fyr som chauffoer, som talte fint engelsk, saa efter 7 timer paa de elendige indiske veje ankom vi til det hyggeligste lille hotel. Det laa midt i en kaempe mangoplantage og vi var de eneste vestlige der var der. Hyggeligt! D. 23 havde vi saa booket en heldagssafari (den skulle fandme ha saa hatten passede:-)), saa vi skulle afsted kl 0630, og ville foerst vaere tilbage kl 1730, saa hotellet havde pakket en laekker madpakke til os, og selvfoelgelig havde vi vores egen jeep med chauffoer og guide (selv om det nok mere hang sammen med mangel paa turister, end fordi vi havde bedt om det). Safarien var knap nok begyndt foer vi fik vores foerste store oplevelse. Mens vi holdt stille og kiggede paa en oern i et trae, fik vores chauffoer pludselig oeje paa en kaempe hanelefant der kom ud af disen mod os paa vejen. Den var godt nok stor! og den kom saa taet paa at chauffoeren var nodt til at vende bilen, og hele tiden koere lidt frem, fordi han var bange for at den pludselig skulle angribe. Da den var taettest var den nok ti meter fra os. Da vi havde set den gaa ned til floden, drikke lidt og derefter forsvinde ind i skoven, koerte vi videre rundt i parken. Kl ca 1000 fik vi saa at vide at der var nogle andre der havde set en tiger, saa vi skyndte os derhen. Da vi ankom viste det sig at laa inde i noget graes og var umulig at se fra vejen, saa vi koerte videre og aftalte at komme tilbage en halv time senere for at se om der var blevet saa meget ro, at den maaske kunne finde paa at komme frem fra sit skjul. Det var der desvaerre ikke, men til gengaeld var der nogle der aabenbart ikke mente at vi skulle snydes, for de havde ringet efter en mand paa elefant til at gaa ind og skubbe lidt til den. Elefanter og tigere er ikke bange for hinanden, men de kan heller ikke rigtigt lide hinanden, saa hvis man bare sidder paa en elefant er man aabenbart i sikkerhed. Manden paa elefanten ankom, og fik sin elefant til at lunte derind (den var aabenbart fuldstaendig ligeglad med tigeren, for den bare og graessede paa vejen). Efter lidt tid kunne man hoere tigeren begynde at ligge og knurre af elefanten, og man kunne naesten hoere den sige "jeg sover! lad mig vaere!". Til sidst blev den saa traet af den elefant der naesten jokkede pa den, at den rejste sig og luntede lige saa stille afsted. Og saa fik vi set vores anden tiger i Indien. Stadig fra lidt stor afstand, men man kunne tydeligt se den vade gennem graesset og ind mellem traerne. Fedt!Resten af dagen gik stille og roligt i den flotte natur, med forskellige slags hjorte og fugle, og en indlagt frokostpause paa to timer hvor det blev til en lille lur i skyggen af et trae, inden vi omkring kl 1700 igen havde heldet med os. Pludseligt moedte vi en bil der tydeligvis havde spottet noget, og ganske rigtigt, der mellem traerne sad endnu en stor bamse af en tiger. Den saa ud til at vaere lidt tvaer, og sad bare med ryggen til inden den rejste sig og gik sin vej. Og det var saa tiger nummer 3:-)Det er naesten mere heldigt end det har lov til at vaere. Det er langt fra alle safarier der faar set en tiger, og vi fik to og en elefant!Den aften var det meningen vi skulle tidligt i seng inden vi skulle tilbage til Delhi dagen efter, men det kom vi, heldigvis, ikke. I stedet faldt vi snak med ejeren og snakkede om forskellige ting, men mest om hans mad, da den kylling vi havde faaet til aften er noget naer den bedste kylling vi nogensinde har faaet. Han var ganske villig til at dele ud af sine opskrifter, og inden vi fik set os om, havde vi igen faaet tiltusket os et gratis madlavningskursus, og pludseligt stod Tim ude i det meget travle lille koekken og lavde "chilly paneer" til en eller anden inder der sad ude i restauranten.D. 24 gik turen tilbage til Delhi med vores private bil, og stod paa afslapning. Og saa har vi efterhaanden indhentet os selv med blogs, for i dag er den 25 og om lidt vil vi ud og se den sidste ting i Indien, inden den i morgen staar paa lidt sidste-oejeblik-shopping inden vi tager i lufthavnen om aftenen... saa det var saa Indien... ses i DK!
