Panama del 2

Trip Start Sep 25, 2008
1
12
13
Trip End Mar 2009


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Costa Rica  ,
Wednesday, March 11, 2009

Søndag
Omkring klokken 10 gik vi udfor at lede efter Doro, og vi mødte hende heldigvis hurtigt i selskab med en af bådmændene. Hun fortalte at hun var blevet væk og ikke kunne huske hvad vores hostel hed.. så hun var taget med en hun havde snakket med på diskoteket, for så at finde diskoteket næste dag. Problemet var bare at da hun ledte efter hostellet næste morgen, fandt hun ud af at hun var på den forkerte ø! Så den rare mænd fik hende sejlet over til vores ø igen.. Lidt af et drama. Alt var dog fint, og vi fik gjort grin af hende hele dagen, for da vi tjekkede ind på hostellet fik vi et armbånd på der siger hostellets navn med store gule bogstaver, og det havde hun haft på mens hun havde rendt rundt i gaderne i en time i regnvejr og prøvet på at huske navnet på vores hostel... ! :)
 
Vi besluttede os for at give servicen på restauranterne en chance til og bestilte lækkert morgenmad.. en time efter fik vi det endeligt, og så havde de glemt mit! Da vi igen bad dem lave mit, fik vi at vide der nok ville gå 30-40 min. Her skal det nævnes at vi taler om youghurt med frugt! Så vi smuttede, og jeg købte noget brød senere.  Så hvis nogle af Jer overvejer at spise i Panama, så bestil gerne mad 2 timer FØR i er sultne :)
 Resten af dagen hyggede vi med varm kakao på vores hostel. Der var oversvømmelse de fleste steder, og for at komme til trappen der gik op til vores værelse, måtte vi gå igennem vand næsten op til knæene.
Jeg havde heldigvis husket at tage et spil yatzy med, og vi spillede i 4-5 timer og gik meget op i det. Samtidig fik vi snakket en masse spansk med vores værelseskammerat fra Chile.
Da vi skulle tidligt op næste morgen gik vi tidligt i seng, men lå vågne i ca. 4 timer. Der er meget larm på et hostel, og der var fest på værelset ved siden af vores.. men sådan er det jo.

Mandag
Næste morgen stod vi op kl. 6 og fik pakket alt vores våde tøj ned. Der var vand overalt i den nederste etage, og i grupperummet hvor vi spiste morgenmad var der vand til et godt stykke over anklerne. Kl. 7 kom vi med en båd tilbage til Panama, hvor vi fik fat i en taxa. Jeg var våd og træt, og derfor ikke helt tilfreds da jeg skulle dele forsædet med en fyr der skulle samme sted hen som os(en ulempe ved at være den mindste!) Turen tog 45 min. Så jeg var glad da jeg kunne komme ud og strække benene inden den lange køretur skulle begynde fra Panama.

Vi fik vores ting på bussen og prøvede at forberede os på den 7 timer lange køretur til San José. Vi "trøstede" os dog med at det var dejligt vi kunne tage turen i ét stræk, uden at skulle skifte bus osv. Det troede vi i hvert fald... Da vi efter 1 time ankom til grænsen, skulle alle ud af bussen for at få tjekket pas, inden vi skulle krydse broen over floden som markerer grænsen mellem Panama og Costa Rica.
Det gik fint med at komme ud af Panama, problemet skulle vise sig at være at komme ind i Costa Rica igen. Bussen var kørt i forvejen, så vi krydsede broen til fods og da vi skulle have vores visum stempel var det ikke muligt. De der arbejdede ved grænsen, krævede at vi skulle vise dem vores retur flybillet til vores eget land. Vi forklarede dem at Anna og Doro stadig venter på en billig billet, og at Mari og jeg har e-tickets dvs. vi får dem på mail og ikke tilsendt på papir. Det var de helt ligeglade med, og de krævede at Mari og jeg fik printet vores billet og vist dem til dem. Vi blev henvist til et apotek der lå ved siden af, og da vi spurgte på internet fik vi at vide at vi skulle betale 3 dollars per person for at bruge det. Hvis ikke blev vi nødt til at købe en busbillet fra Costa Rica til Panama, og det ville vi så kunne bruge som bevis for at vi ville forlade Costa Rica igen. Internettet virkede "pludselig" ikke da vi ville betale de 3 dollars, så vi blev nødt til at købe bus billetten. Vi bad om at købe en fra den by i Costa Rica der ligger tættest på grænsen til Panama, for at betale mindst muligt. Men det var "desværre" ikke muligt, det var kun muligt at købe en fra den anden ende af Costa Rica som kostede 12 dollars.
Vi var meget utilfredse, for det var jo tydeligt at de kun var ude på at få penge fra os. 12 dollars er selvfølgelig ikke meget når man tænker danske priser, men det er rigtig meget i Panama, og det irriterede os at vi først blev tvunget til at købe en busbillet i Panama, og derefter en returbillet som vi jo aldrig får brugt.
Folkene ved grænsen var virkelig uhøflige, og  da tanken om at strande i Panama var meget lidt tiltrækkende, skyndte vi os at købe busbilletterne for at få vores visum.

Bussen var kørt mere i forvejen, og da vi nærmede os så vi folk komme gående tilbage med alt deres bagage. Problemet var, at gaderne længere fremme var oversvømmet, og med store sprækker ned i vejene hvor der havde dannet sig floder, så bussen kunne ikke køre. Vi fik vores busbillet tilbage.. men ikke pengene for den, så igen var det 15 dollars ud ad vinduet til de efterhånden rige folk ved grænsen ;)  Vi fik at vide der ville komme en ny bus og samle os op længere fremme. Først lød det at den ville komme efter 1 time, så 2, så 3.. Vi havde ikke meget tiltro til hvad de sagde, og vi var meget glad for at kunne spansk så vi kunne tale med de lokale der boede omkring. De mente det ville tage 2-3 DAGE før det var muligt for en bus at passere, så vi fik fat i vores bagage og gik hen til den første flod der spærrede vejen. Her kom vi op på ladet af en bil, hvor chaufføren godt mente han kunne passere, og det gik heldigvis også. Han ville så have 5 dollars fra hver af os for at køre de 30 meter, men på det tidspunkt gad vi ikke diskutere mere, så han fik lige en ekstra ugeløn fra os :)
Efter 20 meter var der endnu en flod. Mari mente godt hun kunne gå gennem den, med hendes bagage over hovedet. Vi kunne godt bruge et godt grin så vi opfordrede hende til det, men hun fik hurtigt kolde fødder.. hehe.  
De lokale der ejede en båd havde fundet dem frem, så vi betalte for at blive sejlet over vejen. Det var lidt kaotisk for vi sad fast i mudderet og gled rundt i båden med alt vores bagage.. Heldigvis tog vi det alle 4 som en oplevelse, så der blev grinet en del undervejs! Vi fik øje på en bus længere fremme så vi løb så hurtigt vi kunne, og så at bussen kørte til Limón. Vi skulle egentlig have været til San José, men på det her tidspunkt tog vi bare "hvad der var". Bussen var propfyldt som sædvanlig, og vi svedte og var helt udmattede efter den kaotiske start på dagen.  Turen tog 3½ time og så var vi i Limón. Busterminalen var fyldt med mennesker, men vi fik fundet et ledigt bord og så gik det ellers stærkt med at få fundet et toilet, mad at få med i bussen og få købt billetter. Vi kunne ikke få siddepladser i bussen, så vi valgte at vente en time til den næste afgang. Vi spiste vores sandwich og spillede et par spil yatzy for at holde humøret højt.
Turen fra Limón til San José tog lidt over 4 timer, og vi prøvede alle at være positive for ellers ville dagen blive mere lang og træls end den i forvejen var. Da vi ankom til San Jose, var der ikke flere busser til Tamarindo, men ingen af os kunne overskue endnu en overnatning ude, så vi tog en taxa ned til en anden bus station for at se hvad der var tilbage af afgange. Der var én afgang tilbage mod Santa Crúz som ligger en times tid fra Tamarindo. Vi fik købt billetter og havde en times ventetid. Vi gik ud på gaden med alt vores bagage og håbede på der var en cafe i nærheden. Alt var ved at lukke, og vi turde ikke gå rundt for at finde noget da det allerede var mørkt. En dame der havde en cafe ved siden af busstationen fik øje på os, og vi fik lov til at komme ind og købe en kop kaffe og varm kakao. De lukkede cafeen mens vi var der, men hun sagde vi kunne blive siddende lidt længere, så ville hun vente med at gå. Rigtig venlig dame må man sige :) Rart at være tilbage i Costa Rica hos venlige folk.. hehe.

Endelig kom bussen og denne gang var der en køretur på 4 timer i vente. Laangt om længe og meget trætte kom vi til Santa Crúz og fik fat i en taxa. Vi ankom til Villa real(Hvor vi bor hos familierne) lidt efter midnat. Vi gik i seng efter en lang lang dag, men god tur.
   
Report as Spam

Comments

albiforlife
albiforlife on

hey
What a crazy day! At least you made it back in one piece!

Add Comment

Use this image in your site

Copy and paste this html: