Nicaragua

Trip Start Sep 25, 2008
1
9
13
Trip End Mar 2009


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Nicaragua  ,
Wednesday, January 7, 2009

Så er det vist på tide jeg får fortalt lidt om turen til Nicaragua.
 
Vi tog af sted den 12. December, og køreturen tog ca. 8 timer. Turen gik fint opad gennem landet, og også fint mht. at komme over grænsen til Nicaragua. Jeg har hørt at det nogen gange går meget langsomt med at komme igennem grænsekontrollen men vi klarede det på en time.
Vi skulle bo i byen Malaga på et rigtig dejligt hotel. Jeg kom på værelse med Doro, Mari og Catherine og vi gjorde os klar til at gå ud at spise med de andre. Valget faldt på en italiensk restaurant med super gode pizzaer. Så det var ikke ligefrem den lokale mad vi fik prøvet. Derfor aftalte vi at vi næste aften skulle finde en buffet så vi kunne få prøvet maden fra Nicaragua.
Næste morgen stod vi tidligt op og Mark(chefen fra skolen) og Veronica(Aktivitetskoordinatoren) gav os en rundtur i byen, hvor vi bl.a. fik lov til at komme ind i kirken, og op i tårnet så vi kunne få taget en masse gode billeder af udsigten over Malaga.
Derefter gik turen til et museum, som vi gik forholdsvis hurtigt igennem, da det ikke var videre spændende.. OG vi havde set en lækker restaurant overfor der reklamerede med god morgenmad. Så vi guffede frisk frugt og pandekager i lange baner, og derefter havde vi 2 timer til shopping. Vi havde alle regnet med at bruge en del penge, da Nicaragua er meget blligere end Costa Rica, og især Tamarindo hvor vi bor. Men problemet viste sig at være at når vi skulle "prutte" om prisen blev den lige pludselig over det dobbelte af hvad vi havde set andre købe tingene til. Det er ikke fordi vi er dårlige til at forhandle ;) Men fordi de kan se vi er europæere, går rundt med kameraer osv. Så går de ud fra at man har penge nok til at betale en høj pris. Det har de for sin vis ret i, men det droppede vi hurtigt igen, jeg gider ikke betale mere end andre bare fordi jeg er lyshåret!

Derfor gik vi i stedet en tur rundt i de små gader for at opleve stemningen. Det var virkelig en oplevelse! Det var et stort kaos med mennesker og dyr overalt. Der var en masse grupper der spillede live musik rundt i gaderne, og folk trak rundt med deres æsler og heste, mellem biler og små børn der løb alene rundt.

Om eftermiddagen mødtes vi på hotellet for at tage på bådtur rundt til nogle små øer.
Vi sejlede rundt en halv times tid, og endte på en meget lille ø hvor vi skulle spise frokost.  Vi kunne vælge mellem kylling eller fisk. Jeg valgte fisk, og jeg skal lige love for jeg fik en fisk. Den var stadig i hel form og med øjne og det hele :) Det smagte dejligt.
Vi blev på øen et par timer og på vejen tilbage sejlede vi forbi en af de andre øer. Ham der styrede båden fortalte os at der var mange aber på øen, fordi en rig mand havde syntes det kunne være fedt at eje en ø med vilde aber. Så han  satte en masse aber på øen, men uden at tænke på at der ikke gror noget på øen de kan spise.  Da vi kom derhen vrimlede det med aber der hang ned i grenene for at nå båden fordi de troede vi havde mad med. De var slet ikke bange, for de er vant til at leve af det turister kommer ud med i både. Vi havde ikke hørt om det inden vi tog af sted, så vi havde desværre ikke noget mad til dem.

Vi tog tilbage til hotellet, og om aftenen havde vi fået bord på en lokal restaurant der har en buffet med alt det typiske mad fra Nicaragua.. og kun det! Jeg tog en smule af det hele, og efter at have smagt det kom jeg frem til at jeg måtte spise mig mæt i tomat, og noget der mindede om kartoffel..  Det var ikke en sucess ;) Men nu har jeg i hvert fald prøvet det.
Det viste sig at stedet havde et stort diskotek ved siden af, med en stor bar, dansegulv og dj. Jeg fandt ud af at jeg elskede den lokale øl (altid noget) Så vi gik alle sammen i byen der.  Det var en rigtig sjov aften, alle slog sig løs og da klokken var omkring 4 kravlede jeg tilbage mod hotellet! (Ikke pga. øllene mor, men fordi jeg havde danset så meget ;)    
Næste morgen skulle vi op klokken 7(Nogle kom direkte fra diskoteket ind i bussen) Og så gik turen til én af de mange vulkaner der er herover.  De fleste var mere interesserede i at sove end at se vulkanen da vi nåede frem, men jeg og 5 af de andre gik til tops og fik taget nogle gode billede selvom det var meget diset fra al den damp der kom op(vulkanen er aktiv) Da vi først var kommet i gang med vores vandretur tog vi også turen op på den anden side hvor der var en fantastisk udsigt udover dalen. Som I kan se på billederne var der rigtig meget vind. (Dejligt forfriskende mod tømmermændene) Samtidig fandt vi alle ud af at vi er i ufattelig dårlig form, så jeg har meldt mig ind i fitnesscenteret igen :)

Derefter gik turen til et marked hvor vi havde et par timer til at kigge. Her var priserne faste - og rimelige - så jeg fik købt mig lidt forskelligt.  Doro og jeg besluttede os for at prøve den lokale mad igen, for at se om det ville være bedre denne gang. Den eneste forskel var dog kun at der denne gang var noget agurk, så der var 3 ting jeg kunne spise :)
Så gik turen hjemad, vi sov alle det meste af vejen.
 
Det var en rigtig god tur, og spændende at se et andet land end Costa Rica. Malaga var en virkelig hyggelig by, og vi fik også talt en masse spansk med de lokale.
 
 
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: