Forfærdelig start på Californien turen

Trip Start Jul 14, 2011
1
2
5
Trip End Aug 14, 2011


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow
Where I stayed
Veterans Memorial Camp Site
What I did
Farmers Market

Flag of United States  , California
Tuesday, July 19, 2011

Så endte vores fantastisk New York tur. Mandagen i New York har i ikke hørt om endnu, så her kommer lige et hurtigt resume. Vi tog Subway'en ned til SOHO da vi (sidsel) havde hørt det var et fantastisk sted at shoppe. Det var det også, men det var faktisk kun i North Face butikken vi fik brugt nogle penge. En ny taske til Sidsel, et par vandresko og shorts til Nicolai blev det til. Vi fandt en restaurant som var helt proppet, så der tænkte vi at vi kunne få noget godt at spise, og hold da op hvor fik vi ret. Nicolai fik en burger serveret i en stor dyb metal skål. Han var ovenud lykkelig ;-) og Sidsel fik en fantastisk salat. I kan vel godt regne ud hvem der bliver tykkere på denne her tur, og hvem der forbliver tynd...
Nå videre med shopping. Som vi har skrevet tidligere, var Sidsel i tvivl om det skulle blive til en Alexander Wang taske eller om hun skulle udvide sko garderoben med et par nye Christian Louboutin sko. Det blev Loubs'ene der vandt. Så tillykke til dem!!! Sent hjemme på hotellet gik vi igang med at pakke, da vi skulle med taxa kl 04.30 for at komme til lufthavnen. Vi gav små 400 kr. for at kører de ca. 45 min. ud til lufthavnen, og det var i en "luksus" taxa. Altså en stor sort Benz med tonede ruder, lædersæder osv. Så det er absolut ikke dyrt. Tjek in og selve flyveture på de seks timer gik fint, og vi sov meget af vejen. 
Da vi endelig landede var vi MEGET spændte på at få vores bil, så vi røg direkte til vores biludlejer. Men men men men så begyndte vores 24 timers helvede FORDI... begge vores Visakort var spærret. Sidsels af PBS fordi de mistænkte misbrug. Altså at det var blevet stjålet, og mit fordi man kun kan bruge 20.000 kr. om måneden på et standart Visa kort selvom der er flere penge på kortet. Så der stod vi med håret i postkassen, og havde 65 dollar på os i kontanter. Den "flinke" mand i lufthavnen lod os nøjes med at betale 60 dollar i depositum. Så vi havde i alt 5 dollar på os. Nå pyt med det, det ordner sig jo nok. Ned og se vores bil. En skinnende sort Ford Mustang Convertible stod klar og ventede på os... Pave stolte kørte vi benzinslugeren ud af parkeringskælderen og farede vild på motorvejen... Sulten begyndte at melde sig og det eneste vi havde var resterne af en pakke mint/melon tyggegummi, som nogen havde efterladt i bilen og 5 dollar. Da vi endelig nåede målet Monterey var det 15 timer siden vi sidst havde spist og vi var bogstaveligt ved at dø af sult. Især Nicolai ;-) Vi kørte direkte ind på turistkontoret og spurgte dem om vej til en bank, så vi kunne få styr på alt det her. Da de hørte om vores situation gav de os straks nogle penge til mad og sagde vi skulle komme igen når vi havde været i banken. Vores besøg i 100vis af forskellige banker gav ikke pote. Så nu måtte vi vente til kl 2 om natten, da det var her vores bank i Danmark ville åbne. Vi kørte så ned til turistkontoret igen, og fortalte dem om den manglende udvikling. Sødere mennesker skal man altså lede længe efter. De var simpelthen så dejlige og forstående over for vores trælse situation. Vi fortlate at vi havde telt med og rigtig gerne ville sove i det. De fortalte os hvor der var en camping plads og lånte os penge til at betale for overnatningen 27 dollars kostede det, plus nogle flere penge til mad. OG det var altså på vores glatte ansigt at de lånte os dem. De ville ikke ha' noget billede ID eller andet der garanterede at de fik deres penge. De gav os også en masse kager, frugt og chokolade. Det var helt overvældende. Nå, men vi begav os mod campingpladsen som vidste sig at være rigtig hyggelig og lå tæt på byen. Vi købte noget toast og ost for de penge vi havde og så var det ellers vores aftensmad og morgenmad. Men hvad der startede som en forfærdelig dag, endte rigtigt godt. Og det skyldes udelukkende de flinke mennersker i Monterrey Turistkontor. Så hvis i nogensinde er i denne dejlige by skal i endelig gå ind og hilse på dem.
Nicolai satte sit vækkeur til kl. 2 om natten, så han kunne ringe til banken og få styr på det her. Og da Sidsel vågenede onsdag morgen var vi igen rige ;-) eller såen næsten da!!!!

Onsdag
 
Så begyndte vores ferie endelig, og idag skulle køreturen gå mod Solvang, en dansk amerikansk koloni hvor alt ligner Danmark. Byggestilen, maden og ja, selv menneskerne :-) Men selve køreturen derned forgår på den legendariske highway 1. Og hold nu kæft hvor var det vildt. Aldrig har vi kørt på en kønnere rute. Der var alt fra betagende bjergveje, hvor man kørte så tæt på afgrunden at man nærmest havde koldsved, til dybe dale med frodige marker, til det store hav. Vi fik taget langt over 500 billeder på denne fantastiske tur. Vi holdte ind så tit vi kunne og gik på de afmærkede rute, som tog os længere ind i skoven, og helt ud til havet hvor vandfaldene væltede ud i havet. 
Det blev også til et pat stop i de store outlets, hvor vi gik amok i især en Nike og Ralph Lauren butik. Priserne var langt under 1/3 i forhold til Danmark. Da vi endelig kom til Solvang kl 20 var vi derfor helt smadret og tjekkede hurtigt ind på Motel 6, som er en billig discount motel kæde. Men vi blev hurtigt positivt overrasket. Gratis Wifi, og fine værelser. Super super. Lidt hygge under dynen med chips og cola, og så faldt vi i søvn mætte af fantastiske indtryk. 

Torsdag

Idag skal vi ind til Solvang og gå og ose lidt og se om vi kan finde nogle sjove ting, og efter middag går turen med Los Angeles. 
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: