Øer, søer og stumme mødre

Trip Start May 31, 2012
1
7
52
Trip End Dec 20, 2012


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Peru  , Puno,
Saturday, June 16, 2012

16/6:
Dagen startede i overensstemmelse med vores indre vækkeur - tidligt! Vi skulle nemlig afsted på en to-dages-tur til Titicaca-søen. Vi besøgte et par såkaldte flydende øer (menneskeskabt af siv, rødder og jord - fascinerende!!), der hver var på størrelse med rundkørslen i Videbæk, og som mest af alt føltes som en vandseng at gå på (det var ikke så sjovt som det lyder). Efter disse once-in-a-lifetime "oplevelser" (om man vil), sejlede vi videre til en større fastlandsø, hvor vi skulle sove hos en lokal familie. Efter indlogeringen skulle vi lige bestige en bakke for at nyde solnedgangen fra toppen - det var heller ikke så sjovt som det uden tvivl lyder, men vi fik brugt tiden på at diskutere turens store spørgsmål med to britiske piger: om det polske "par" fra vores gruppe var far/datter eller kærester - I kan tro det skabte vild debat.
Om aftenen var der party ø-style, så vi blev klædt ud i ødragterne og tog hen til det lokale forsamlingshus for at danse folkedans og drikke øller natten lang... Troede vi! Men kl 21 nul dut var vores ø-mor blevet partysur, så hun kommanderede et "vamos" (= lad os gå), og så var det ellers på hovedet i seng. Det skal lige siges at de knap taler spansk og slet ikke engelsk på disse øer, så her hjalp ikke noget "jamen, mor, bare ti minutter mere". (Behøver det nævnes, at vi i vores stille sind var lidt glade for at få de 9 timers søvn, vi så hårdt har brug for?)
Dagen efter var det farvel til vores nye, stumme familie. De fik en gave i form af brød og så var det ellers afsted. "Adios - I forstår alligevel ikke hvad vi siger!"
Vi mødtes med tre piger fra turen til aftensmad "hjemme" i Puno, og tidligt næste morgen tog vi turen til Arequipa (lyder bedst hvis man råber/skriger det lidt skingert)!

Ps. Det skal lige nævnes, at jeg, Sara, fik ret i at det polske par var kærester (we're not here to judge), så jeg kan se frem til et stykke vinderkage ved kasse 1 - ka-ching!

Pps. Det skal lige sige at incest-parret var henholdvis 21 og 39 år. Jeg - Sofie - var derfor ikke helt galt på den, da jeg troede de var far/datter... Eller det var jeg jo, but you get the picture.
Slideshow Report as Spam

Comments

far Dan on

Kan I så vaere soede mod de soede oe-foraeldre. Fede billeder - pas paa modlyset. Her sker der voldsomt meget: fastnet telefoner er opsagt, internetrouteren er opdateret, Emgarla forsoegt opdateret osv. OG om 4 dage har vi FERIE.
Ha' det godt og pas paa hinanden

Add Comment

Use this image in your site

Copy and paste this html: