Vi burde snart være udhvilede!!

Trip Start May 31, 2012
1
2
52
Trip End Dec 20, 2012


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

, Lima,
Tuesday, June 5, 2012

2. juni:
Om morgenen begav vi os afsted mod Huaca Pucllana, som er en slags gammelt hellig ruin (af mangel på bedre ord - det er ikke altid lige nemt at oversætte Biblen a.k.a Lonely Planet) fra helt tilbage omkring 400 år e.Kr. Vi var på en guided tour, hvor vi fik en masse spændende ting at vide omkring stedet, fx hvordan folk plejede at blive ofret og begravet i ruinerne. Det var specielt interessant at se datidens Limas svar på en pyramide - med flad top og helt solid indeni.
Herefter kiggede vi lidt på gadeboder, som der er MANGE af i Lima, og som er fyldt med alskens turist-tingel-tangel. Vi har hurtigt fundet ud af, at hvis man har set en bod, har man set dem alle. Vi spiste frokost og spillede Rummikub (tak Nanna og Sigurd) i en park nede ved stranden, og så os ellers bare lidt omkring i det udendørs shoppingmall, der også ligger helt tæt på stranden. Endnu engang gik vi tidligt i
seng (mon vi stadig kan skyde skylden på det der jetlag?) - vi er så knaldhamrende badass!

3. juni:
Dagen startede med sang, flag og gave fra Sara! Gaven bestod i at vi skulle paraglide! Så fedt.... Ville det have været, hvis vejret havde været med os. Det var det desværre ikke, og vi har det til gode i gavebanken. Vi tog derfor videre væk fra vores fine bydel Mira Flores og indtil central Lima. Vi bor nu på et labyrint-lignende hostel, som mest af alt minder om et mansion. Efter receptionisten (en cirka 100 år gammel dame), gav os et kort hvor hun helt tydeligt skraverede steder hvor vi ikke måtte gå hen, fordi man bliver banket og stukket ned med kniv, var vi klar til at udforske Lima.
Til frokost mødte vi en restaurantejer, som kunne både spansk, engelsk (usædvanligt i Lima) og tysk (ikke eksisterende Lima). Det viste sig at han var eks pro fodboldspiller som har spillet mod Michael og Brian Laudrup. Fedt, fedt, fedt for sådanne fodboldentusiaster som os. Han gav os en masse gode råd om, hvordan man bedst og sikrest gebærder sig her i Lima, så nu er vi praktisk talt urørlige!
Men ikke mere end et par timer har vi været i central Lima før vi blev inviteret på date! På en måde... Jeg havde tilfældigvis fået øjenkontakt med en ung politimand (som der desuden er en overflod af!!), fordi jeg først ikke kunne se om det var en kvinde eller en lidt cute mand (det viste sig, at han bare lignede en kvinde - æv!) Og så blev han ved med at kigge på os, og jeg kiggede lidt på ham, og måske er det en peruviansk måde at sige " Hey, come to mama" på!? I hvert fald gik der ikke længe før ham og hans 60-årige (Ingolf 2.0 om man vil - internt, men hilsen Sara) gamle kollega inviterede os på incacola på en fastfood restaurant. (Og lad mig understrege: han var IKKE cute tæt på). Og hvordan siger man nej til politimænd? Svaret er, you don't. Meget mærkeligt bliver det bare da de bliver ved med at spørge efter telefonnummer og hotelnavn, og ham den gamle filmer os!? Gudskelov for at jeg ikke kan spansk, og at Sara altid kan benytte sig af 'no entiendo', når ikke vi har lyst til at svare. Vi fik hvert fald hurtigt drukket ud og undskyldt os med at vi havde travlt.
Om aftenen da vi var kommet os over vores hede date, inviterede Sara på lækker italiensk middag efterfulgt af dos mojitos (bestående af 90 % rom, 8 % danskvand og 2% grøn farve), hvorefter vi tog tilbage på hostlet for at fortsætte festen med en flaske champagne. I anledning af Sofies fødselsdag prøvede vi at holde os vågne til kl 23, men ak nej, som de vilde backpackere vi nu engang er, måtte vi overgive os til søvnen et kvarter inden målstregen, uden så meget som at være tæt på at være færdige med champagnen.

4. juni:
Vi kom sent ud af starthullerne denne dag, da det jo var blevet sent aftenen før, og vi fungerer tydeligvis ikke uden 10-12 timers søvn. Dagens første stop var kirken/klostret La Iglesia de San Fransisco, hvor vi først og fremmest lige fik halveret vores entre pga. vores såkaldte studiekort (også kendt som wundercard/wildcard) - ka-ching! Turen inkluderede også et besøg i kirkens katakomber, og det hele var egentlig meget spændende, især pga. to ting: 1) Vi så a real-life munk (what? Eksisterer de stadig?) og 2) Vores guide havde den sjoveste engelske accent, så fx fik hun os overbevist om, at katakomberne var bygget af ler og ØL (måske hørte vi forkert - det er ikke til at vide).
Tidligere på dagen havde vi haft gang i (endnu) en lille klappen-os-selv-på-skulderen-leg over, at det nu var mandag, så nu måtte alle ting/seværdigheder have åbnet = det skulle udnyttes. Derfor blev vi også lidt skuffede over at finde ud af, at de to vigtigste ting på vores to-do-liste var lukkede (en park med en masse flotte fontæner og springvand, og Limas store kunstmuseum - sidstnævnte krævede en ordentlig lang gåtur, før lukningen officielt kunne konstateres), så vi nøjedes med at besøge endnu en kirke, kigge lidt i butikker/boder og trøstespise lidt is. Aftenen blev på ægte backpacker-vis tilbragt på værelset med lidt billigt aftensmad og et par afsnit af How I Met Your Mother på iPad'en. I morgen regner vi med at nå de sidste af vores must-sees her i Lima (men vi skal jo heller ikke overanstrenge os selv), så den 21-timer lange bustur mod Cuzco kan begynde på onsdag.
Slideshow Report as Spam

Comments

Amanda on

Det lyder dejligt :D Og lyder til i har det rigtig godt :D :D Det håber jeg også i har :D Og bliver ved med at have :D :D

Gurde on

Juhuu- jeg er tosset med jeres blog! VI er flittige læsere, og den kurerede mine tømmermænd her til morgen ved Nannas højtlæsning. Det lyder til, at lonely tager sig godt af jer i det sydamerikanske. Herhjemme står den på fejringen af grundloven og fædrene, så det hygger vi os med. God vind fremover og ps I got the ingolf joke (.) (.)

Add Comment

Use this image in your site

Copy and paste this html: