New York - Stor, Større, Størst

Trip Start Jul 08, 2008
1
2
6
Trip End Aug 05, 2008


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of United States  , New York
Wednesday, July 9, 2008

Endelig i USA! Newark lufthavn ligger omkring 10 miles fra Manhattan og ligner enhver anden lufthavn - bare større! De har ikke et par båse til at checke pas i, de har 80! Men vi får hurtigt fundet et tog som tager os til Penn Station på Manhattan. Vi tager en taxa til vores hotel, ThirtyThirty. Som sjovt nok er nummer 30 på gade nummer 30.

Disclaimer: Det følgende afsnit indeholder mange tal og andre random facts.

For at forstå hvordan Manhattan ser ud, må man forestille sig et stykke linieret papir. Det hvide er så bygninger, for det meste skyskrabere, og det blå er gader, for det meste fyldt med gule taxaer. Gaderne fra nord til syd hedder Avenues og gaderne fra øst til vest hedder Streets. Nummer 829 på 5th street, er nummer 29 i den 8. blok på 5th street. Manhattan er ca. 20 km lang og der bor 1.5 millioner mennesker. I selve New York bor der 8 millioner mennesker, hvilket jo er ret mange.

Efter at være checket ind på vores hotel går vi ud og finder en restaurant, dem er der ret mange af i New York, desværre serverer de fleste af dem take away burgere, så det tog lidt tid at finde noget spiseligt. Vi endte på en enormt dyr japansk sushi restaurant, som nok er den bedst indrettede restaurant jeg nogensinde har set. Det var enormt gennemført, lige fra porcelæns tekander til soya sauce, spisepinde og japanske tjenere i kinonoer, til papirsdøre og japansk menukort.
Jeg vil her tillade mig at påpege en sjov ting, da jeg var i Tokyo/Yokohama spiste vi kun på en japansk restaurant en enkelt aften, og resten af tiden fik vi pizza eller gik på McDonald. Så jeg spiser altså japansk mad i USA og amerikansk mad i Japan.
Maden smagte fantastisk godt og det hele var gennemført. Vi segnede om da vi kom hjem på hotellet, da klokken var blevet 02.30, dansk tid.

Torsdag den 10. Juli
Rundtur i New York. Vi tog en guided bustur, hvor man frit kunne stige af og på, rundt i New York. Dermed fik set en helt masse forskellige bygninger, statuer, områder og andre fænomener, samtidig med at vi kunne bruge mere tid på specifikke ting.

Stop 1 - Ground Zero: Ground zero er egentlig bare et hul i jorden. Der er intet mindesmærke, ingen guidede turer, ingen underlige kort, bare et hul og en byggeplads.
Stop 2 - Bådtur med Zephyr fra Pier17 tog en båd ud og så Frihedsgudinden, samt de kunstige vandfald som den dansk-islandske kunster, Olaf Eliasson, havde opstillet. Man kan ikke længere komme op i faklen eller kronen på Frihedsgudinden, pga. terrortruslen. Ikke desto mindre er den meget imponerende, og historien bag, samt hvad den symboliserer, gør Frihedsgudinden til en af de største turistattraktioner i New York.

Dernæst spiste vi en god frokost, og jeg fik anskaffet mig et par solbriller for at færdiggøre rockstar-looket. Så stod den på endnu flere skyskrabere. 
Chrysler tårnet, som er hjemsted for Bagmanden i Spiderman
Empire State Building, man har en fantatisk udsigt udover hele byen oppe fra etage 86.
The Trump Building, verdens største bygning lavet til beboelse.
World Towers - To identiske tårne(det er ikke Twin Towers!) som rummer verdens dyreste lejlighed(70 mil $), og i bygningerne residerer bl.a. Jay-Z, Beyonce, Harrison Ford, Bruce Willis.
Verdens største ejendomskompleks ligger også i New York. Det er stort, rigtig rigtig stort. Så stort at man faktisk ikke kunne se hvor stort det var, men jeg vil skyde på at det var 1,5 km i hver retning, og det alene husede 36 tusind mennesker.

Stop 3 - FN bygningen - FN bygningen er bygget på internationalt område, og man kan dermed ikke blive retsforfulgt så længe man opholder sig på deres grund, det er jo meget godt at vide hvis man vil lave et bankrøveri. Udover det var det bare en stor skyskraber, med en masse kunst, og en masse bevæbnede vagter.
Stop 4 - Rockerfeller - Rockerfeller, er et stort indkøbscenter, samtidig ligger alle CNN's studier i bygningen, de laver bl.a. Burn Notice, My Name is Earl og Las Vegas. Lige ved siden af Rockerfeller ligger også Nintendo Store, en 3 etagers bygning med alt merchandise fra Nintendo, samt uendelig mange forskellige konsoller og spil man kunne prøve.
Stop 5 - Times Square - En stor forvirrende blanding af reklamer, lys, mennesker og larm. Men alligevel var det en enorm oplevelse at se hvordan turismen kan gøre sådan et sted til et image for New York, for det har ingenting med New York at gøre. På Times Square ligger også en M&M's butikk, som også har 3 etager med alt mercandise fra M&M's, samt en M&M frihedsgudinde. De har også en hel slik butik med 20 forskellige farver M&M's, så man kunne lave en bland selv pose.
Stop 6 - Empire State Building - Vi skulle selvfølgelig op og se byen fra 86. etage. Det tog desværre lige omkring en time at stå i kø, men udsigten var det hele værd :)

Fredag den 11. Juli
mente vi at vi havde fået set af The Financial District, som er det fine og dyre del af Manhattan, og vi satte kursen imod Harlem, som er noget downtown ghetto noget, med masser af farvede mennesker. Der var ikke rigtig noget at se. Central Park var næste stop, og den berømte H.C. Andersen statue. Vi kom også lige et smut forbi Macy's, som er verdensstørste indkøbscenter. Dernæst stod den på mad -> sove -> mad -> pakke -> Washington, og datoen hed så den 12. Juli.

For lige at opsummere på New York, så var mit indtryk at det var fedt at bo der. Der sker meget og man får virkelig en følelse af at alting er muligt, det er virklig symbolet på den amerikanske drøm, med fattige kvarterer og kæmpe skyskrabere. New Yorkere har selv det indtryk at New York er verdens centrum, og det ypperste man kan opnå, så derfor forlader de sjældent New York.
Man får også sådan en wow! fornemmelse når man går rundt i New York. Alting er så stort og ikke nok med at der er stort, der er også meget af det. Mange mennesker, mange skyskrabere, mange biler, mange restauranter og mange butikker. Det er utrolig svært at beskrive og New York skal næsten opleves :)
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: