Ude godt men hjemme bedst
Trip Start
Jan 02, 2011
1
28
Trip End
May 31, 2011
Så kommer sidste indlæg på bloggen for denne omgang:
D. 20/5
Mikkel havde for sjov spurgt, om vi ikke skulle tage til San Diego og så tage en dags tur til Mexico - det endte med at vi gjorde det. Vi havde aftalt ikke at sige det til nogle derhjemme, da Mexico var ikke en del af vores officielle tur. Så endnu en dag på de amerikanske highways og vi endte i San Diego. De viste sig, at vi boede et sted, som blev kaldt The Gaslamp, og det var her alt i byen skete. Alle restauranterne og alle diskotekerne. Liv i gaden var der nok af og det var en super fed gade. Vi blev mødt af nogle rigtig venlige mennesker på hostel'et, og efter lidt parkeringsproblemer blev vi indlogeret på vores dorm, og fik gjort os klar til næste dags tur.
D. 21/5
MEXICO! Vi var alle spændte, vi havde booket en bus tur, som tog os til grænsebyen Tijuana, hvor vi ville have lidt sightseeing og shopping. Vores buschauffør Dave, var det halve af oplevelsen. Han var en humørbombe uden lige. Han var rigtig god til at joke med os og med alle reglerne. Man kunne godt se alle i bussen var lidt spændte, da var jo trods alt Mexico, så da Dave sagde til os "og når jeg siger DUK JER, så gør i det!” Kiggede alle lidt rundt, før grinene brød frem. Han pjattede jo selvfølgelig, og dog. Vi havde fået et kort, hvor på der var markeret, hvor på gaden vi måtte gå og hvor vi bestemt ikke måtte. Det var én lang gade, men den øverste del skulle man holde sig frem. Han havde også indtegnet, hvilke butikker man kunne gå i, uden at blive snydt alt for meget, og hvilke restauranter man kunne besøge uden at tilbring hele natten på toilettet. Dave fortalte også, hvor man kunne få fat i the good stuff (kopivarer). Man skulle bare sig til butikkens ejer, at Dave havde sendt en, og så ville man blive taget med ud bag butikken til en garage fyldt med ting. Grunden til alt det hemmelighedskræmmeri var, at hvis det blev opdaget, at de solgte det, ville de få en bøde på 500 dollar per kopivare! Så da vi kom ud og så den bugnende garage, blev vi da lidt overrasket over den risiko den lille kvinde løb. Vi købte dog ingen ting, for jeg ville ikke opfordre hende til at fortsætte med at løbe den risiko.
Dave gav os så meget information om Mexico, og vi blev meget overrasket over forskellen på USA og Mexico. Vi vidste jo godt, at Mexico var fattig og farligt, men at de kun fik en løn på 1,65 kr. i timen, og at der var 350.000 biler der kom ind i USA hver dag fra Mexico fra netop den grænse vi krydsede, havde jeg aldrig forstillet mig. Vi kom forbi et slumkvarter, der var værre end, hvad man ser på film. Vi kørte helt hen til den 2000 miles lange grænse, som var beskyttet af to hegn, et fra før 11/9 og et bygget efter. Alle steder var der overvågning både af vagter og af kameraer. På den Mexicanske side var et sted, hvor man kunne se et kors for hver person, der var død i kampen om at komme over på den anden side. Ikke fordi de blev skudt af vagter, men fordi de bagmænd de handlede deres falske ID med, forlod dem indespærret i en bil uden i ørkenens hede, eller fordi de døde mens de prøvede at krydse havet eller ørkenen.
Det var forfærdelig at se, og som Dave sagde, sæt pris på i er født på den rigtige side af det hegn!
Et billede som forstillede festglade amerikaner på den ene side og fattige mexicaner på den anden side, var også hængt op på hegnet, og det var meget sigende.
Efter den lille rundt tur i byen, blev vi sluppet løs i shoppegaden. Butikkerne var ikke noget særligt, men det var sjovt at opleve stemningen. Da vi skulle hjem ad, måtte vi køre en omvej for at undgå de næsten fire timers kø, der var ved den grænse overgang, vi var kommet ind ad. Men vi kom forholdsvis nemt over grænsen, og tilbage på den sikre side.
Da vi kom tilbage til San Diego, var der fuld gang i en Jazz festival, men vi havde booket hostel i Los Angeles og måtte køre af sted. Vi kom fint frem, selv uden GPS, fandt vi nemt vores hostel. Vi fik et fint 4 mands værelse med altan, badeværelse og køleskab. Vejret var godt, og alle var glade.
Senere på aftenen gik vi hen til L.A Ink, da Annesofie skulle have lavet sig en tatovering. De havde ikke tid den aften, men hun fik en tiden dagen efter, så hun var ekstra glad.
D. 22/05
Vi havde kun lejet vores dejlig minivan i en uge, så vi skulle i dag rundt i Beverly Hills og se stjernernes hjem. Vi havde købt et kort over stjernernes hjem fra 7elleven, men fandt så ud af det var fra 1996. Vi fik købt et nyt på et gadehjørne, hvor vi fik en helt unødvendig lang salgstale, der sagde spar to af en kvinde med alt for meget makeup.
Vi kørte afsted og vi bl.a. så Madonnas gamle hjem, som nu var Leonardo Dicaprio’s, vi kørte dog hurtigt væk, da der kom en sikkerhedsvagt ud for at se, hvad vi lavede. Næsten alle huse i Beverly Hills havde skilte der fortalt om deres private vagtværn eller samarbejde med politiet. Vi vidste godt, vi ikke måtte stoppe uden foran husene, så vi kørte bare meeeget langsomt forbi.
Det var en rigtig sjov dag, og græsset var bare grønne i Beverly Hills.
Eftermiddagen blev brugt hos tatovøren, hvor Annesofie fik en rigtig sød tatovering af en blomst, som hun selv havde taget et billede af i Australien og selv tegnet til tatovøren.
Til aften ville vi handle ind og selv lave mad, men det var bare så meget dyrere at lave mad selv, end det var at købe noget fra delikatessen. Alle butikker var anlagt på den hurtige løsning, frossent eller færdiglavet. Så da vi fik bonen, blev vi enige om, at vi måske bare skulle droppe selv at lave alt for meget mad. Hostel’et havde heller ikke faciliteterne til det, så alt hvad der blev lavet selv, var pasta og tortilla.
D. 23/05
Nu skulle min fødselsdagsgave fra Mikkel indløses, vi skulle alle fire i den store forlystelsespark Six Flag Magic Mountain. Parken specialiserer sig i rutsjebaner, og vi fik da også rutsjebaner for alle pengene. Vi startede desværre med at stå i kø i 1½ time til rutsjebanen X2, hvor man blev trukket op liggende på ryggen og så drejede sæderne ellers rundt samtidigt med at man hang med hovedet ned ad i diverse loop. Det var den vildeste rutsjebane, vi længe havde prøvet! Vi ville gerne undgå køen, så derfor gik Mikkel og jeg ned for at købe Flash Pass, så man kunne komme hurtigere frem. Ekspedienten var utrolig flink, og sagde at hvis vi bare gik den anden vej rundt i parken, kom vi ikke til at stå i kø. Og ganske rigtig, resten af dagen var køen minimal! Vi fik prøvet rutsjebaner, hvor vi lå på ryggen, lå på maven, stod op og almindelig siddende rutsjebaner. Vi bliver kastet rundt i loop, trukket bagud med over 160 km/t og meget andet. Six flag er USA når det er bedst!
D. 24/05
Jesper og Annesofie havde været så søde at stå for at aflevere bilen, da det kun var Jesper som måtte køre den. Det udnyttede Mikkel og jeg fuldt ud, så vi sov læænge.
Da Annesofie og Jesper kom tilbage, tog vi alle 4 ud i et shoppingcenter, og her var et Guitar mekka! Der var elektriske guitar fra gulv til loft, og de akustiske guitar var i et bestemt rum, som var lukket og tilpasset med temperatur og luftfugtighed. Her blev der selvfølgelig købt en souvenir med hjem til far :)
Til aften havde vi købt ind til nogle simple sandwich og lidt sushi. Mens vi sidder og spiser kommer en dreng forbi og siger til os: " I 4 spiser bare altid så lækkert, i får altid festmåltider". Vi var helt overrasket, det vi havde lavet, var for os meget simpelt mad. Vi havde jo nærmest kun skåret grønsagerne selv. Men igen et bevis på de ikke er vant til at lave meget mad selv.
Hostel'et viste film på storskærm senere på aftenen, så den nød Mikkel mens jeg læste i den bog, jeg havde gang i.
D. 25/05
I dag ville vi besøge farmers marked, som lå lidt nede af gaden. Det var et udendørs shopping sted, og her var alt fra gode cafeer, til grønthandlere, hunde bager(!) og apple butik. Vejret var skønt, og stedet rigtig hyggeligt at gå rundt i. Der var gamle sporvogne og musik som lagde stemingen.
Til aften skulle Mikkel og jeg i biografen for at se Pirat of the Caribien 4. Vi valgte at tage i Disney biografen El Capitan, som lå inde på Hollywood Blv, så for første gang så vi Walk of Fame.
Vi spiste aftensmad på Hard Rock Cafe, og gik så ellers i biografen. Biografen kunne lige så godt være et teater, sådan var det flot var det indrettet. Vi havde fik guldmønter sammen med biletten, popcorn i spand og cola i hånden, og blev så ellers vist på plads af en kontrølør med lommelygte. Før filmen overhovedet var begyndt, var der en kæmpe intro med masser af lyde og lyseffekter, og folk klappede og hjuede helt vildt. Som den perfekte afslutning på dette meget overdrevet show, kom et kanonskud og der faldt konfetti ned fra loftet, så hele salen blev dækket i konfetti med dødningehoveder på. Mikkel og jeg kunne ikke lade være med at kigge på hinanden og grine, det var bare så amerikansk og sjovt!
D. 26/05
Vi havde afsat dagen til at gå hele Walk of Fame sammen med Annesofie og Jesper, som sagt så gjort! Vi gik hele vejen og så alle stjernerne, og langt var der! Men det var et must do, og vi hyggede os da også, mens solen bagte på os. Frokosten blev indtaget på Hooters, efter Mikkels ønske. Vi fik til sidst også set Hollywood skiltet og så var vi også færdige med dagens sightseeing.
D. 27/05
Jesper havde lejet en Mustang, så han og Annesofie skulle ud og køre rundt i Beverly Hills. Mikkel og jeg gik derfor selv ned til farmers marked, og fik os en lækker brunch.
Sidst på eftermiddagen skulle vi mødes med Annesofie og Jesper igen, for vi skulle ud at se baseball: La dodgers mod Florida Marlins. Endnu et af Mikkels gode forslag. Så i bedste stil blev vi kørt i mustang ud til stadionet, og fik alle købt os en Dodgers ting, så vi var klar til kamp! Stadionet var gigantisk og rigtig flot. Udstyret med vores hotdog og kameraer fandt vi vores pladser. Det var en kanon kamp, så Dodgers vandt i allersidste sekund, så stadionet gik amok. Det var en rigtig fed stemning under hele kampen, og alle var med. Der var masser af underholdning i pauserne mellem runderne, så der var nok at se på. Bagved os sad nogle lettere beruset amerikaner, som var så søde at forklare os reglerne. De vi var meget interesseret i Danmark, så vi havde noget sjov med at fortælle dem om vores sprog og kultur. Efter kampen var vundet, var der kæmpe fyrværkeri. Vi blev enige om, at vi aldrig havde set et så stort fyrværker koordineret så godt med musik. Det varede i over 10 minutter og der blev ikke sparet på noget. En virkelig god oplevelse vi vil have for altid.
D. 28/05
Så skulle de sidste sol tages inden hjemtur, så jeg tilbragte de første timer i den udendørs hængekøje på hostel'et.
Mikkel fik set champignons League finale, som Barcelona vandt, så han var godt tilfreds.
De fleste butikker i området var lukket, så vi tog i Santa Monica strand alle 4. Her var godt nok blæsende og en smule køligt, så det blev ikke til meget på stranden, i stedet gik vi op til promenaden. På grund af Memorial day, var der mindesmærker på stranden, efter de soldaterne der var døde i Irak og Afghanistan, og også krigens irakiske civile ofre var markeret med mindesmærker.Endnu en gang kunne vi mærke USA's stærke nationalfølelse.
D. 29/05
Vores sidste rigtige dag på turen. De sidste ting skulle ordnes og nydes, så vi sorterede billeder i stor stil, syede de sidste flag på tasken og pakkede alle tingene sammen. Og hvad ville være mere passende på denne sidste dag end at spille en masse Whist. Det var nærmest blevet symbolet på vores tur, vi har jo slidt indtil flere spil kort op! Vi var alle meget klar til at komme hjem, men samtidigt var det også gået op for mig, at nu var det slut. Så det var med blandet følelser tasken blev pakket. Jeg er sikker på, jeg kommer til at savne det at opleve noget hver dag. Til sidst er der bare at sige: Turen har været fantastisk og uforglemmelig!
D. 20/5
Mikkel havde for sjov spurgt, om vi ikke skulle tage til San Diego og så tage en dags tur til Mexico - det endte med at vi gjorde det. Vi havde aftalt ikke at sige det til nogle derhjemme, da Mexico var ikke en del af vores officielle tur. Så endnu en dag på de amerikanske highways og vi endte i San Diego. De viste sig, at vi boede et sted, som blev kaldt The Gaslamp, og det var her alt i byen skete. Alle restauranterne og alle diskotekerne. Liv i gaden var der nok af og det var en super fed gade. Vi blev mødt af nogle rigtig venlige mennesker på hostel'et, og efter lidt parkeringsproblemer blev vi indlogeret på vores dorm, og fik gjort os klar til næste dags tur.
D. 21/5
MEXICO! Vi var alle spændte, vi havde booket en bus tur, som tog os til grænsebyen Tijuana, hvor vi ville have lidt sightseeing og shopping. Vores buschauffør Dave, var det halve af oplevelsen. Han var en humørbombe uden lige. Han var rigtig god til at joke med os og med alle reglerne. Man kunne godt se alle i bussen var lidt spændte, da var jo trods alt Mexico, så da Dave sagde til os "og når jeg siger DUK JER, så gør i det!” Kiggede alle lidt rundt, før grinene brød frem. Han pjattede jo selvfølgelig, og dog. Vi havde fået et kort, hvor på der var markeret, hvor på gaden vi måtte gå og hvor vi bestemt ikke måtte. Det var én lang gade, men den øverste del skulle man holde sig frem. Han havde også indtegnet, hvilke butikker man kunne gå i, uden at blive snydt alt for meget, og hvilke restauranter man kunne besøge uden at tilbring hele natten på toilettet. Dave fortalte også, hvor man kunne få fat i the good stuff (kopivarer). Man skulle bare sig til butikkens ejer, at Dave havde sendt en, og så ville man blive taget med ud bag butikken til en garage fyldt med ting. Grunden til alt det hemmelighedskræmmeri var, at hvis det blev opdaget, at de solgte det, ville de få en bøde på 500 dollar per kopivare! Så da vi kom ud og så den bugnende garage, blev vi da lidt overrasket over den risiko den lille kvinde løb. Vi købte dog ingen ting, for jeg ville ikke opfordre hende til at fortsætte med at løbe den risiko.
Dave gav os så meget information om Mexico, og vi blev meget overrasket over forskellen på USA og Mexico. Vi vidste jo godt, at Mexico var fattig og farligt, men at de kun fik en løn på 1,65 kr. i timen, og at der var 350.000 biler der kom ind i USA hver dag fra Mexico fra netop den grænse vi krydsede, havde jeg aldrig forstillet mig. Vi kom forbi et slumkvarter, der var værre end, hvad man ser på film. Vi kørte helt hen til den 2000 miles lange grænse, som var beskyttet af to hegn, et fra før 11/9 og et bygget efter. Alle steder var der overvågning både af vagter og af kameraer. På den Mexicanske side var et sted, hvor man kunne se et kors for hver person, der var død i kampen om at komme over på den anden side. Ikke fordi de blev skudt af vagter, men fordi de bagmænd de handlede deres falske ID med, forlod dem indespærret i en bil uden i ørkenens hede, eller fordi de døde mens de prøvede at krydse havet eller ørkenen.
Det var forfærdelig at se, og som Dave sagde, sæt pris på i er født på den rigtige side af det hegn!
Et billede som forstillede festglade amerikaner på den ene side og fattige mexicaner på den anden side, var også hængt op på hegnet, og det var meget sigende.
Efter den lille rundt tur i byen, blev vi sluppet løs i shoppegaden. Butikkerne var ikke noget særligt, men det var sjovt at opleve stemningen. Da vi skulle hjem ad, måtte vi køre en omvej for at undgå de næsten fire timers kø, der var ved den grænse overgang, vi var kommet ind ad. Men vi kom forholdsvis nemt over grænsen, og tilbage på den sikre side.
Da vi kom tilbage til San Diego, var der fuld gang i en Jazz festival, men vi havde booket hostel i Los Angeles og måtte køre af sted. Vi kom fint frem, selv uden GPS, fandt vi nemt vores hostel. Vi fik et fint 4 mands værelse med altan, badeværelse og køleskab. Vejret var godt, og alle var glade.
Senere på aftenen gik vi hen til L.A Ink, da Annesofie skulle have lavet sig en tatovering. De havde ikke tid den aften, men hun fik en tiden dagen efter, så hun var ekstra glad.
D. 22/05
Vi havde kun lejet vores dejlig minivan i en uge, så vi skulle i dag rundt i Beverly Hills og se stjernernes hjem. Vi havde købt et kort over stjernernes hjem fra 7elleven, men fandt så ud af det var fra 1996. Vi fik købt et nyt på et gadehjørne, hvor vi fik en helt unødvendig lang salgstale, der sagde spar to af en kvinde med alt for meget makeup.
Vi kørte afsted og vi bl.a. så Madonnas gamle hjem, som nu var Leonardo Dicaprio’s, vi kørte dog hurtigt væk, da der kom en sikkerhedsvagt ud for at se, hvad vi lavede. Næsten alle huse i Beverly Hills havde skilte der fortalt om deres private vagtværn eller samarbejde med politiet. Vi vidste godt, vi ikke måtte stoppe uden foran husene, så vi kørte bare meeeget langsomt forbi.
Det var en rigtig sjov dag, og græsset var bare grønne i Beverly Hills.
Eftermiddagen blev brugt hos tatovøren, hvor Annesofie fik en rigtig sød tatovering af en blomst, som hun selv havde taget et billede af i Australien og selv tegnet til tatovøren.
Til aften ville vi handle ind og selv lave mad, men det var bare så meget dyrere at lave mad selv, end det var at købe noget fra delikatessen. Alle butikker var anlagt på den hurtige løsning, frossent eller færdiglavet. Så da vi fik bonen, blev vi enige om, at vi måske bare skulle droppe selv at lave alt for meget mad. Hostel’et havde heller ikke faciliteterne til det, så alt hvad der blev lavet selv, var pasta og tortilla.
D. 23/05
Nu skulle min fødselsdagsgave fra Mikkel indløses, vi skulle alle fire i den store forlystelsespark Six Flag Magic Mountain. Parken specialiserer sig i rutsjebaner, og vi fik da også rutsjebaner for alle pengene. Vi startede desværre med at stå i kø i 1½ time til rutsjebanen X2, hvor man blev trukket op liggende på ryggen og så drejede sæderne ellers rundt samtidigt med at man hang med hovedet ned ad i diverse loop. Det var den vildeste rutsjebane, vi længe havde prøvet! Vi ville gerne undgå køen, så derfor gik Mikkel og jeg ned for at købe Flash Pass, så man kunne komme hurtigere frem. Ekspedienten var utrolig flink, og sagde at hvis vi bare gik den anden vej rundt i parken, kom vi ikke til at stå i kø. Og ganske rigtig, resten af dagen var køen minimal! Vi fik prøvet rutsjebaner, hvor vi lå på ryggen, lå på maven, stod op og almindelig siddende rutsjebaner. Vi bliver kastet rundt i loop, trukket bagud med over 160 km/t og meget andet. Six flag er USA når det er bedst!
D. 24/05
Jesper og Annesofie havde været så søde at stå for at aflevere bilen, da det kun var Jesper som måtte køre den. Det udnyttede Mikkel og jeg fuldt ud, så vi sov læænge.
Da Annesofie og Jesper kom tilbage, tog vi alle 4 ud i et shoppingcenter, og her var et Guitar mekka! Der var elektriske guitar fra gulv til loft, og de akustiske guitar var i et bestemt rum, som var lukket og tilpasset med temperatur og luftfugtighed. Her blev der selvfølgelig købt en souvenir med hjem til far :)
Til aften havde vi købt ind til nogle simple sandwich og lidt sushi. Mens vi sidder og spiser kommer en dreng forbi og siger til os: " I 4 spiser bare altid så lækkert, i får altid festmåltider". Vi var helt overrasket, det vi havde lavet, var for os meget simpelt mad. Vi havde jo nærmest kun skåret grønsagerne selv. Men igen et bevis på de ikke er vant til at lave meget mad selv.
Hostel'et viste film på storskærm senere på aftenen, så den nød Mikkel mens jeg læste i den bog, jeg havde gang i.
D. 25/05
I dag ville vi besøge farmers marked, som lå lidt nede af gaden. Det var et udendørs shopping sted, og her var alt fra gode cafeer, til grønthandlere, hunde bager(!) og apple butik. Vejret var skønt, og stedet rigtig hyggeligt at gå rundt i. Der var gamle sporvogne og musik som lagde stemingen.
Til aften skulle Mikkel og jeg i biografen for at se Pirat of the Caribien 4. Vi valgte at tage i Disney biografen El Capitan, som lå inde på Hollywood Blv, så for første gang så vi Walk of Fame.
Vi spiste aftensmad på Hard Rock Cafe, og gik så ellers i biografen. Biografen kunne lige så godt være et teater, sådan var det flot var det indrettet. Vi havde fik guldmønter sammen med biletten, popcorn i spand og cola i hånden, og blev så ellers vist på plads af en kontrølør med lommelygte. Før filmen overhovedet var begyndt, var der en kæmpe intro med masser af lyde og lyseffekter, og folk klappede og hjuede helt vildt. Som den perfekte afslutning på dette meget overdrevet show, kom et kanonskud og der faldt konfetti ned fra loftet, så hele salen blev dækket i konfetti med dødningehoveder på. Mikkel og jeg kunne ikke lade være med at kigge på hinanden og grine, det var bare så amerikansk og sjovt!
D. 26/05
Vi havde afsat dagen til at gå hele Walk of Fame sammen med Annesofie og Jesper, som sagt så gjort! Vi gik hele vejen og så alle stjernerne, og langt var der! Men det var et must do, og vi hyggede os da også, mens solen bagte på os. Frokosten blev indtaget på Hooters, efter Mikkels ønske. Vi fik til sidst også set Hollywood skiltet og så var vi også færdige med dagens sightseeing.
D. 27/05
Jesper havde lejet en Mustang, så han og Annesofie skulle ud og køre rundt i Beverly Hills. Mikkel og jeg gik derfor selv ned til farmers marked, og fik os en lækker brunch.
Sidst på eftermiddagen skulle vi mødes med Annesofie og Jesper igen, for vi skulle ud at se baseball: La dodgers mod Florida Marlins. Endnu et af Mikkels gode forslag. Så i bedste stil blev vi kørt i mustang ud til stadionet, og fik alle købt os en Dodgers ting, så vi var klar til kamp! Stadionet var gigantisk og rigtig flot. Udstyret med vores hotdog og kameraer fandt vi vores pladser. Det var en kanon kamp, så Dodgers vandt i allersidste sekund, så stadionet gik amok. Det var en rigtig fed stemning under hele kampen, og alle var med. Der var masser af underholdning i pauserne mellem runderne, så der var nok at se på. Bagved os sad nogle lettere beruset amerikaner, som var så søde at forklare os reglerne. De vi var meget interesseret i Danmark, så vi havde noget sjov med at fortælle dem om vores sprog og kultur. Efter kampen var vundet, var der kæmpe fyrværkeri. Vi blev enige om, at vi aldrig havde set et så stort fyrværker koordineret så godt med musik. Det varede i over 10 minutter og der blev ikke sparet på noget. En virkelig god oplevelse vi vil have for altid.
D. 28/05
Så skulle de sidste sol tages inden hjemtur, så jeg tilbragte de første timer i den udendørs hængekøje på hostel'et.
Mikkel fik set champignons League finale, som Barcelona vandt, så han var godt tilfreds.
De fleste butikker i området var lukket, så vi tog i Santa Monica strand alle 4. Her var godt nok blæsende og en smule køligt, så det blev ikke til meget på stranden, i stedet gik vi op til promenaden. På grund af Memorial day, var der mindesmærker på stranden, efter de soldaterne der var døde i Irak og Afghanistan, og også krigens irakiske civile ofre var markeret med mindesmærker.Endnu en gang kunne vi mærke USA's stærke nationalfølelse.
D. 29/05
Vores sidste rigtige dag på turen. De sidste ting skulle ordnes og nydes, så vi sorterede billeder i stor stil, syede de sidste flag på tasken og pakkede alle tingene sammen. Og hvad ville være mere passende på denne sidste dag end at spille en masse Whist. Det var nærmest blevet symbolet på vores tur, vi har jo slidt indtil flere spil kort op! Vi var alle meget klar til at komme hjem, men samtidigt var det også gået op for mig, at nu var det slut. Så det var med blandet følelser tasken blev pakket. Jeg er sikker på, jeg kommer til at savne det at opleve noget hver dag. Til sidst er der bare at sige: Turen har været fantastisk og uforglemmelig!



Comments
Kære Trine og Mikkel
Endnu engang mange tak for en god opdatering fra Jer, som sædvanlig levende og godt fortalt. Det lyder meget spænnde med Jeres tur til
Mexico og USA. Det bedste ved det hele er, at I er kommet godt hjem fra Jeres lange tur- det var skønt at se Jer i lufthavnen. Men I er vel ikke helt
" landet" endnu- jetlag og alle de indtryk som I har fået, skal lige bundfælde sig.
Vi glæder os til vi ses på fredag /lørdag. Ha det godt så længe og god tur herover. KH Farmor og Farfar -Ruth og Egon.
Mange tak skal i have. Og tak for jeres kommentar igennem hele turen, det har virkelig været skønt. Vi ses i weekenden