Last days in Australia
Trip Start
Jan 02, 2011
1
26
28
Trip End
May 31, 2011
Where I stayed
Sydney Central Backpacker
Sydney, New South Wales, Australia
Saturday, May 14, 2011
I dag skulle Mikkel og jeg selv på tur. Vi havde bilen i nogle dage, og ville ud og se området omkring Cairns. Cairns området er nemlig fyldt med vandfald, så vi ville ud og se mange af dem. Vi startede med at se Crystal Cascades, hvor vi efter en gå tur op til toppen af faldene, blev kølet ned i en af de klare pools, som lå forneden af vandfaldet.
Herefter fortsatte vi på vores Waterfall Circuit med Josephine falls. Her var rigtig smukt og vi fik holdt en god picnic. Efter følgende så vi endnu tre vandfald, som varrierede utrolig meget i form og størrelse, selvom de lå forholdsvis tæt. Fælles for dem alle var, at man skulle ud at gå gennem tæt regnskov, og det var fedt, at se hvor tropisk Queensland er.
Vi kom tilfældigt forbi en campingplads, nær nogle vandfald vi ville se dagen efter. Det var en rigtig hjemme campingplads, man fik helt følelesen af at bo i deres baghave. Hun modtog os i nattøj og sutsko, og ved siden af campingpladsen havde hun også en frisørsalon. Men det var nu meget hyggeligt :)
Mandag d. 2/05
Vi fortsatte på vores vandfalstur og fik denne dag set 8 vandfald, og specielt Millstream Falls, som var Queenslands bredeste, var rigtig smukt. Vi kørte på de såkaldte turist drive, hvor man rigtig får set "baglandet", vi kom ud på rigtig små veje med marker så langt øjet rakte.
På turen kørte vi også forbi Curtain Fig Tree. Vi vidste ikke, hvad vi skulle forvente, men hvad mødte os var et kæmpe træ, med rødder som strakte sig helt oppe fra nogle af de øverste grene og lignede mest af alt en paryk. Mikkel og jeg blev hurtigt enige om, at det var bedstemor piletræ :)
Planen var at vi ville sove på en gratis camping plads, men den vi havde fundet, skulle man betale et lille beløb, da den lå i en nationalpark. Det var ikke så lige til, for det skulle gøres over nettet, men efter noget besvær lykkedes det og vi kørte afsted.
Da vi kom frem, så vi den smukkeste sø ligge forneden af campingpladsen. Hver plads havde sit eget lille bål sted, og selv toilettet var rigtig pænt. Så vi var godt tilfredse, og efter vi havde sat telt op, fløj Mikkel ned til søen med sin fiskestang. Her sad jeg med min bog, mens Mikkel fiskede og vi nød de aller sidste af solens stråler.
Vi fik lige lavet aftensmad og bål inden klokken blev alt for mange, for allerede kl. 18.45 var det kulsort.
Tirsdag d. 3/05
Mikkel og jeg havde en rigtig stille og rolig morgen med mere fiskeri inden vi kørte videre. Der var bid, men dog ingen fisk.
Vi så endnu et stort figen træ efter laaaang tid på grusvej. Bilen var ufattelig støvet, og vejen var nok mest tilregnet 4hjulstrækkere.
Da vi kom tilbage til hostel'et, fik vi vores gamle værelse og følte os på en måde hjemme igen. Mai og Martin havde valgt at bo sammen med os på hostel'et de sidste nætter inden de skulle videre til Thailand. Så vi spiste alle 6 aftensmad sammen og fik spillet kort og snollet som en hyggelig afslutning.
Onsdag d. 4/05
Mikkel og jeg havde til i dag booket en snorkel tur ud til Great Barrier Reef. Så vi skulle rigtig tidligt op, og nåede lige at sige på gensyn til Mai og Martin.
Da vi ankom til båden, blev vi tilbudt te og en muffin, mens vi fik udleveret alt vores udstyr. Der var utroligt mange ansatte i forhold til gæster, så der blev ydet en god service og alt blev forklaret til mindste detalje!
Vi startede turen ved at sejle et par timer ud til en lille ø, som var en del af en nationalpark. Øen var kendt for sit fugleliv. Da vi kom derud var øen også næsten hel sort af fugle, og man måtte kun benytte en lille del af stranden. Vi valgte at tage med på den guidede snorkeltur, som de havde. Og det var godt vi gjorde det, for de vidste lige hvor de specielle ting var, og hvilke man måtte røre ved. For eksempel prøvede både Mikkel og jeg at have hånden inde i en 200 kilo tung musling, som lå på bunden. Da var utrolig blød indvendig, og når man rørte den, lukkede den sammen.
Vores guide dykkede på et tidspunkt ned til en søanemone, og forstyrrede den lidt og op kom lille Nemo! Den var lige så flot som på film. En anden gang hun dykkede ned, kom hun op med en søagurk. Den var helt rød, og havde lidt pigge på ryggen, men på maven havde den tusindevis af ben.Den var havets støvsuger. Hun spurgte om nogen ville have den på hovedet, og Mikkel var den eneste der meldte sig. Den formede sig som en paryk på hans hoved, hvilket så rigtig sjovt ud, men hvad endnu sjovere var, så tissede den lige så snart han havde fået den på hovedet.
Efter denne snorkeltur, kom vi ombord på båden til en lækker frokost, og vi sejlede videre ud mod det ydre og Great Barrier Reef.
Her var det helt anderledes, vi var komme langt ud på havet, og der var ikke nogen lille ø man kunne snorkle ud fra, havet var ca. 40 meter dybt. Og jeg siger jer, Great Barrier Reef er stort. Vi snorklede endda kun ved Hastings Reef, men det var gigantisk – tilsammen fylder revet lige så meget som hele Storbritannien. Endnu engang gentog vi successen med en guidede tur. Lige inden havde vi fået fortalt en masse om de fisk og koraler, der kunne befinde sig der, så det gjorde det endnu mere spændende. Vi så for eksempel i fisk, som var så giftig, at hvis man blev stukket, ville man var død efter 15 min. Vi så også en fisk, hvis ansigt lignede en sæl så meget, at hvis man kun så hovedet, troede man ikke det var en fisk.
Ved Haastings Reef oplevede vi koral-muren. Lige pludselig kommer der en mur af koraler, som går 40 meter ned og der er bare ikke andet. Det var så flot at se.Igen så vi mange nemo fisk - også i sort og lyserød. De forreste så også en reef haj, men den var desværre allerede væk, da vi kom. Da snorkelturen var slut, ville Mikkel og jeg selv svømme rundt og kigge lidt, men det var så stort, at vi ikke kunne finde der hen hvor vi ville. Så vi snorklede bare rundt, hvor koralerne lå næsten i overfladen, så man skulle passe på ikke at ramme dem.
Hele vejen hjem nød vi solens sidste stråler på dækket af båden.
Torsdag d. 5/05
Solskin beskriver denne dag bedst, og derfor blev den kun brugt ved poolen og på kortspil og aftenen.
Fredag d. 6/05
Nu var det tid til, at adrenalin junkien Mikkel skulle have sit kick, og vi skulle derfor ud at bungy jumpe. Annesofie og Jesper havde efter lang tids overvejelse besluttet sig for også at hoppe, mig selv derimod havde kamera tjansen, for jeg ville ikke hoppe denne gang. Mikkel hoppede først og lavede endelig et spring han selv var tilfreds med. Annesofie og Jesper hoppede sammen, og de synes også det var rigtig fedt, de grinede også meget da de bagefter hang med hovedet ned ad.
På vejen hjem fik vi også støvsuget og vasket bilen, så den var klar til aflevering lørdag. Det var en hånd bil vaske, så lidt vandkrig med højtryksrenseren blev det da også til :)
Lørdag d. 7/05
Sidste dag hvor der kunne tages sol, så det blev der. Ellers gik dagen med at pakke. Det er helt vemodigt, at sige farvel til en masse ting, som fungerer rigtig godt, men som man bare ikke har plads til. Men desværre må ens kuffert ikke veje mere end 23 kilo. Vi gav alle de ting væk vi kunne, og smed resten ud. Mikkel og jeg gik en sidste tur i Cairns by, og tog hjem for at lave aftensmad. Vi lavede indbagt pizza, og drømte os hjem til fredag aften på psk 19.
Morten og Kia, som vi havde mødt på jungletur i Thailand, var ankommet til Cairns, og vi skulle da mødes! De havde nogle andre venner med, så vi fik en rigtig hyggelig aften og fik snakket om alle oplevelserne.
Søndag d. 8/05
En rejsedag til Alice Springs. Vi kom godt på flyet og nød igen godt af den gode service på flyet (red. den gratis mad og cola ;) )
I lufthavnen blev vi hentet af det hostel vi havde booket, så alt kørte som smurt. Vi kom til at bo på et 6 mands dorm, men det var kun os fire, der boede der, eller det troede vi da...
Vi gik ned i byen, for at få handlet til turen, få information om vores tur og få set de indfødtes by. Hele vejen ned i byen, så vi aboriginals sidde på jorden. Fælles for dem alle var at de havde ulget hår, runde kroppe og hullet tøj. Tilsyneladende virkede alle meget dovne og helt ærligt, uciviliserede. De sad rundt omkring på jorden, og lavede ikke noget andet end at sidde og så lugtede de helt forfærdeligt.
Vi kom frem til kontoret, hvor vi skulle have information om turen, og her startede det rigtig godt, hvor vi fik alt den information vi havde håbet på, så de lagde godt ud.
Vi kom tilbage til hostel'et og fik spist noget aftensmad, og spillet en hel masse esmakker. Vi skulle med bussen kl. 06 næste morgen, så vækkeuret blev sat til meget tidligt om morgenen. Men allerede efter en times søvn vækkede Annesofie og Jesper os, for de havde hørt noget pusle rundt. Vi lå og lyttede, og kunne sagtens høre lyden, men kunne ikke se noget. Vi slukkede lyset, og prøvede igen at sove. Der gik ikke mere end 5 minutter og lyden var der igen. Denne gang helt sikkert nede fra Mikkels taske, og vi fik mødt vores nye værelseskammerat. Jesper åbnede døren og Mikkel åbnede tasken, og ud kom en lille mus, som havde spist af alle de kiks vi havde købt til turen. Nå men de blev smidt uden for værelset og musen var jo ude, så vi lagde os til at sove igen. To gang mere den nat var drengene oppe for at jage mus ud, og jeg kunne slet ikke sove, da jeg hele tiden lå og lyttede efter mus. Så da vækkeuret ringede kl. 04.55, følte jeg, at jeg slet ikke havde sovet.
Mandag d. 9/05
Vi fik en let morgenmad på hostel'et gratis og blev så hentet af bussen. Vores guide hed Rachelle og vi var 21 deltagere. Vi skulle heldigvis køre 700 km den dag, så vi havde masser af tid til at sove i bussen. Rachelle var virkelig god til give information om turen. Vi fik tanket ved en lille tankstation, hvor alt selvfølgelig næsten havde dobbelt pris, men det var der ikke noget at gøre ved, for Mikkel og jeg skulle havde købt nogle nye snacks.
Første stop på vores tur, var det fantastiske Kings Canyon. Her skulle vi på en tre timers vandretur. Første punkt der skulle overståes var Heart attack hill, som havde sit navn for en god grund. Stigningen var enorm, og flere havde rent faktisk fået hjerteproblemer på bakken, så vi fik gode advarsler inden vi begav os afsted. Den var da også hård, men sikke en udsigt der var på toppen, da var så flot. Vi nød vores frokost på toppen, og Rachelle fortalte os nogle ting om de planter der var der og hvorfor de indfødte opførte sig, som de gjorde. For eksempel sidder de mest på jorden, for at være tættere på jorden, de føler sig som en del af jorden, og ikke som om de ejede den. De fleste er store, for de indfødte har aldrig været vant til at få sukker, da de levede af planterne og dyrene i outbacken, og det var først da de hvide kom, at de blev introduceret for sukker og stærk alkohol.
Turen i Kings Canyon var rigtig god, klimaet var køligt, men der var fuld sol. Luften havde den her helt rene lugt, som stod du på en bjergtop. Vi badede i en lille sø midt i Kings Canyon, midt i ørkenen og Rachelle holdt hele tiden pause, så hun kunne fortælle os nye spændende ting. Hun fortalte om de indfødte og deres regler, naturen og hvordan Kings Canyon opstod.
Vi fik badet i Edens have, hvor vandet var rigtig, rigtig koldt! Vi kom forbi en plante som de indfødte brugte på mange måder. Planten havde en mælkeagtig saft, som man kunne bruge som plaster, hvis man var kommet til skade. Det ville holde fluerne væk, og skabe en helende hinde. Men fik man de i øjnene ville den gøre en blind. Havde man overtrådt nogle regler i samfundet, ville "afstrafferne" komme og finde en, og man kunne for eksempel få som straf, at blive slæbt op til Kings Canyon, og midt på bjerget blive gjort blind. Og på et bjerg, ude i ørkenen kan man ikke overleve uden sine øjne. Gå turen i sig selv, var rigtig god, men fortællingerne gjorde det bare bedre.
Vi kørte videre mod Curtins Springs, hvor vi skulle sove ude i ødemarken. Desværre blev vi lidt forsinket, da Rachelle hældte benzin på vores diesel bus.
På den lange køretur så vi vilde heste og vilde kameler. Vi havde lidt et kapløb med tiden, og da vi kl. 18 kørte ind til siden for at samle brænde til aftenen og natten, var det tæt på at være mørkt. Vi fik samlet en ordentlig stabel og kørte videre. Det var blevet mørkt, og så kommer dyrerne frem, og desværre også ud på vejen. Vi måtte flere gange bremse voldsomt ned for køer og kænguruer. Den ene gang, sad der tre kænguruer på vejen, og Rachelle kunne ikke undgå, så vi ramt en lille kænguru.. Snøft!
Efter et hurtigt stop for øl, kørte vi til vores bush camp. Her var der en stor bål plads, og et ulækkert toilet, hvor man fortræk naturen. Vi fik lavet rigtig lækker mad over bål, og alt var bare planlagt rigtig godt, hun havde både bord med til madlavningen, sæbe og masser af køkkenudstyr. Vi fik spist godt, og til dessert havde hun endda også skumfiduser med! Om natten skulle vi sove i vores swags, som er en slag sovepose med en madras, hvor man så putter sin egen sovepose ned i. Men det var så koldt uden for, omkring de 10 grader, og vi var alle rigtig glade for de kæmpe bål vi havde fået lavet.
Mikkel og jeg prøvede at sove i den samme swag, for ikke at ligge og klappere tænder hele natten, men det kunne vi simpelthen ikke. Så vi pakkede os virkelig godt ind i tøj, og priste os lykkelige over at nogle holdt gang i bålet hele natten.
Tirsdag d. 10/05
Rachelle vækkede os kl. 05.20, og vi havde alle overlevet kulden og dyrerne. Rachelle lavede morgenmad, og te og kaffe, så vi fik en god start på den kolde morgen. Turen i dag skulle gå til Katatjua (The Olgas), men først tjekkede vi ind på den campingplads, vi skulle sove på i nat, så vi også lige kunne få besøgt toilettet og blive frisket op.
Igen fik vi en god portion information om stedet og myterne, inden vi begav os afsted på gåtur. Rachelle ville gå den korte, med dem der havde lyst, og ellers møde os der gik den lange, på toppen af en bakke. Det var en knap så hård gå tur, med yderst smuk. Det ser så flot ud, når der i helt fladt landskab ligger sådan nogle kæmpe store røde sten. På toppen af bakken stod Rachelle klar med kiks, og tips til hvor vi kunne tage nogle fede billeder. På vejen tilbage holdt vi stop, og Rachelle fortalte os en masse myter fra de indfødte. Da hun var færdig, var det lige som da man var lille, og ens forældre stoppede med at læse godnat-bogen, man ønskede bare at hun fortsatte. De var nogle gode historier.
Vi fik en lækker frokost ved et picnic sted, og mødte for første gang nogle af de millard fluer der findes i den røde midte. MEN så var det jo godt, at vi have vores fluenet ;)
Når man står så tidligt op, kan man få en masse ud af dagen, så vi tog hen til kulturcenteret, hvor vi selv fik lov til at gå på opdagelse i deres kultur. Noget helt specielt var denne her undskylds-bog, som indholdt mange breve, fra folk som beklagede at de havde taget sand eller sten med inde fra Ayers Rock (Uluru). Det er ulovligt fordi det er en nationalpark, men det er også meget helligt for de indfødte, og mange havde følt sig forfulgt af uheld. Vi blev også ret hurtigt enige om, at vi ikke behøvede at tage nogen souvenier med hjem fra nationalparken.
Rachelle kørte os for først gang helt ud til Ayers Rock, hvor vi skulle gå en lille tur ved foden af stenen, hvor hun ville fortælle endnu flere myter, forklare deres traditioner og vise os hulemalerier. Fælles for alle myterne er, at de har en form for fysisk bevis. For eksempel var der helt tydligt et fodaftryk på den ene hulevæg, og det var i følge deres tro fra en af ånderne i from af en kæmpedingo.
Noget der overraskede os alle meget, var at stenen slet ikke var glat. Over alt var overfladen hullet og buet. Slet ikke flad og glat. Men det gjorde det jo bare endnu mere interresant. Da gåturen var slut, skulle vi se solen gå ned over Ayers Rock og se den skifte farve.
Vi kørte hen til en hel plads specielt egnet til turbusser og solnedgangen. Her fik vi også eroberet nogle bænke og et bord, og mens vi så solen gå ned og Rachelle lavede os lækker mad. vi fik taget nogle super flotte billeder, og kunne slet ikke forstå at vi rent faktisk sad her nu, midt i Australien.
Onsdag d. 11/05
Endnu en gang blev vi vækket monster tidligt, for vi skulle se solopgangen med Ayers Rock i baggrunden. Vi kørte hen til den samme plads som aftenen før, og i ført vores jakker, trøjer og soveposer kom vi ud af bussen. Men jeg siger jer, det var koldt. Lige så koldt som en efterårsmorgen i Danmark. Men vi kan nu prale af at have nydt vores morgenmad, mens vi så solen stå op over Ayers Rock.
Fordelen ved at være så tidlig ude var også, at fluerne ikke var stået op endnu. Så vores to timers gå tur rundt om Ayers Rock efterfølgende, var slet ikke forstyrret af dem.
Mens vi gik, blev vi flere gange mødt af fotografering forbudt skilte, da stedet var helligt for de indfødte, de overholdt vi selvfølgelig, ligesom ingen kravlede op på stenen. Ikke alene er 36 personer døde af det, men det er også så respektløst over for de indfødte.
Efter 9 km var vi kommet rundt om stenen, og nu havde fluerne gjort sit indtog, men vi kørte heldigvis hurtigt videre.
Det var en lang bus tur tilbage til Alice Springs, men vi havde mange stop. Vi var blandt andet ude at ride på dromedar for en kort stund, det var nu meget sjovt, specielt når de løb, man fløj op og ned, og skulle holde godt fast for ikke at blive kastet af.
Da vi kom tilbage til musse hostel'et, bad vi om et værelse på 2. etage, men desværre kunne vi kun få et på nederste, så vi frygtede det værste. Vi boede sammen med Jesper og Annesofie + 2 andre, og det var heldigvis det, ingen mus. Vores Ayers Rock tur, blev sluttet af på en restaurant nede i byen sammen med hele gruppen og vores guide. Her købte Mikkel en kamel tærte, så nu har vi også smagt det ;)
Torsdag d. 12/05 og Fredag. 13/05
Efter en god flyvetur kom vi godt frem til den velkendte hostel i Sydney.
Dagen efter brugte vi på at gøre klar til at komme til USA, og til aften spillede vi kort og lavede alle mulige lege. Annesofie fandt for eksempel på at lege 20 spørgsmål til professoren. Holdene var drengene mod pigerne, så det fik vi meget tid til at gå med.
Mikkel og jeg havde også været nede i Opera huset for at købe billetter, så vi skal lørdag ned at se en rytmisk koncert i den største sal! Det ser vi meget frem til :)
