"The Taj"

Trip Start Jun 06, 2006
1
12
13
Trip End Aug 16, 2006


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of India  ,
Thursday, August 17, 2006

Hey!

Rent faktisk er vi kommet hjem nu, men vi vil lige informere jer om det sidste stykke af vores rejse alligevel. Vi tager det i to bider, så det ikke bliver alt for forvirrende.

Sidst vi skrev var vi i Pushkar, vores første stop på vores Indien tur efter Delhi. I Pushkar havde vi to nætter inden vi tog videre til en anden lille by kaldet Pachewar, hvor vi overnattede på et gammelt maharaja fort. Den gamle maharaja er død, men fortet bliver kørt som hotel af hans to sønner. Kan vist roligt tale på hele gruppens vegne, når jeg siger at vi var kede af kun at befinde os én nat på det sted. Stine og jeg havde været så heldige at få fortets største værelse, det var faktisk så stort og med så mange døre at vi måtte have hjælp fra en fra vores gruppe til at finde vores badeværelse! (der cirka var på størrelse med et normalt hotelværelse). Om dagen slappede vi af på fortet og besøgte den lokale by, hvor vi bla. så en familie lave traditionel indisk mad. Om aftenen underholdte fortets ansatte os med gammel indisk dukketeater og vi prøvede alle at blive klædt ud i traditionelle Rajastani dragter (sari for pigerne og turban og pose bukser for drengene) som vi derefter skulle danse indiske danse i.

Allerede dagen efter måtte vi forlade fortet og drog videre til Jaipur, også kaldet Den Lyserøde By pga at hele den indre by er malet en form for lyserød. Her besøgte vi deres gamle fort og vandrede rundt på byens mange markeder. Jaipur var også stedet hvor vi var inde og se en Bollywood film i den største biograf i Indien. Filmen var faktisk ret god og fattelig, selvom der ingen undertekster var. Inderne levede sig virkelig meget ind i handlingen på lærredet og der lød et stort suk, da strømmen gik lige midt i slutscenen. Men det burde de være vant til, dog...

Efter to nætter i Jaipur rejste vi så videre til Agra og dermed Taj Mahal. Taj Mahal er et kæmpe gravmonument i hvid marmor, og bliver betraget som et af verdens vidundere. Det var virkelig fascinerende at se, desværre havde vi ikke så lang tid der. Vi ankom sent om eftermiddagene efter at have rejst hele dagen, og allerede næste dag skulle vi videre til en mindre by kaldte Orchha.

Som I kan høre, har turen gennem Indien været noget mere kompakt end de andre to ture vi har været på, hvilket også er derfor at vi ikke har været så flittige med hensyn til at fortælle jer om vores oplevelser. Det var ikke altid at vi var lige friske på at sætte os ned til en computer og gå i gang med en større udredning, når vi havde været oppe siden kl.4 og rejst med bus eller tog gennem Indiens varme.

Vi ses!

Stine og Ditte
Slideshow

Use this image in your site

Copy and paste this html: