Uforglemmeligt hajdyk og fantastiske Los Angeles!
Trip Start
Sep 01, 2010
1
22
Trip End
Jun 09, 2011
Hej igen folkens! :)
Dette må jo siges at være en lettere speciel opdatering her på bloggen, da det faktisk er den berømte "rosin i pølseenden” på alt mit skriveri om vores lange og ubeskriveligt fantastiske eventyr i den store verden, hvor jeg, til trods for mit ofte brugte prædikat: ”ubeskriveligt”, alligevel har gjort et reelt forsøg på at give jer en form for fornemmelse af, hvilke vilde, underlige, specielle og uforglemmelige ting og sager vi har oplevet på rejsen. Jeg håber, at I har været glade for mine opdateringer her på bloggen, samt at I, via de mange beskrivelser og billeder, også har kunnet få en lille smule Australien mm. hjem til jer i stuerne, selv da sneen faldt allertungest i vinters :) Men her kommer så som lovet mine fortællinger om vores allersidste, store og små oplevelser på den sidste del af rejsen, der blandt andet byder på godbidder som adrenalinfyldt dykning med enorme hajer på Fiji og udforskning af Hollywood i glamourøse Los Angeles :) Here goes:
Lørdag d. 4. juni
Efter en god nats søvn på vores fantastiske resort, begyndte det så lige så langsomt at gå op for os, at vi meget snart skulle dykke ned på 30 meters dybde i selskab kæmpestore hajer :D Efter morgenmaden blev vi samlet op foran vores resort i en lille minibus, hvorefter vi blev transporteret til Beqa Adventure Divers' faciliteter ca. 10 minutters kørsel fra vores resort. Her fik vi klædt om og ordnet det sidste papirarbejde, før vi så blev fordelt på de to fine både med de passende navne, Predator og Hunter :) Da vi langt om længe nåede frem til revet mellem den øen Beqa og hovedøen Viti Levu, fik vi en detaljeret briefing omhandlende vores forestående dyk. Der var rigeligt med instruktører med, og de var alle enormt professionelle og engagerede, så man følte sig hele tiden i sikre hænder, hvilket var ganske rart situationen taget i betragtning :D Nu var tidspunktet vi længe havde set frem til altså kommet, og allerede da vi begyndte at tage vores scubagear på, kunne man mærke hvordan pulsen skød i vejret og adrenalinen begyndte at pumpe. Da alle var i vandet og havde givet ”okay”-tegnet, påbegyndte vi så nedstigningen til de maksimalt tilladte 30 meters dybde, hvor vi pænt tog plads på en lang række bag to af instruktørerne, som skulle stå for fodringen. Ude i ”horisonten” kunne man allerede se de store bull sharks svæve afventende forbi og omkring os var der tusindvis af sværmende fisk i alle størrelser. Instruktørerne åbnede så låget på den medbragte tunhovedbeholder, og kort efter kom de første op imod 4 meter lange tyrehajer svævende gennem vandet tæt forbi os, nogle gange så tæt på som en halv meter eller mindre! Én efter én tog de imponerende hajer tunhovederne ud af hænderne på instruktørerne, og det virkede som om at antallet af hajer bare steg og steg. Samtidig sad alle vi små mennesker og kunne nyde dette vilde syn, alt imens der blev brugt liiidt mere ilt fra tanken end under almindelige dyk :D Det blev til i alt 2 fulde dyk i forskellige dybder med fodringer på tre forskellige lokationer undervejs. Udover de utroligt store og fascinerende bull sharks/tyrehajer så vi en stor såkaldt nurse shark samt indtil flere af de ”mindre” white- og blacktip Reef sharks. Alt i alt en helt fantastisk og anbefalelsesværdig oplevelse, som jeg med sikkerhed aldrig nogensinde vil glemme :)
Vores sidste hele dag på ubeskriveligt skønne Fiji blev spenderet med afprøvning af lidt traditionelle måltider tæt forfulgt af en sidste Fiji Bitter øl og afslapning på bedste Fiji-vis i de fantastiske omgivelser :)
Søndag d. 5. juni
Efter at have set både det danske fodboldlandshold og Mikkel Kessler gøre danske sportsfans stolte tidligt om morgenen via internet-tv, fik vi pakket vores tasker og placeret os ved busstoppestedet uden for resortet. Som om at transport på Fiji ikke er billigt nok i forvejen, så kom der en taxachauffør forbi som tilbød at køre os hele vejen til Nadi lufthavn for en pris, som var endnu billigere end hvad det ville koste at tage bussen til Nadi centrum, så vi takkede pænt ja og kort efter suste vi mod den definitive slutning af vores eventyr på Fiji. Efter at have brugt ventetiden i lufthavnen på lidt shopping, hoppede vi så ombord på den store hvide fugl af metal, og kort efter var vi på vej mod famøse USA og The City of Angels, Los Angeles.
Denne junidag skulle gå hen og blive den længste dag i vores liv.. Ikke i dårlig forstand, men faktisk rent bogstaveligt. På vores 10 timers flyvetur fra Fiji til USA krydsede vi nemlig datolinjen, hvilket resulterede i, at vi fløj klokken 22.00 den 5. juni, og landede i Los Angeles 10.30 også den 5. juni :D Heldigvis havde vi ”timet” vores søvn nogenlunde, så vi altså undgik den værste omgang jetlag :) Efter at have klaret os igennem USA’s berygtede grænsekontrol – endda med spearguns i bagagen – fik vi guidet os selv til vores fine hostel via bus. Hostellet ligger i den flotte bydel Santa Monica, hvor især den enormt brede og berømte strand, Venice Beach, med den berømte mole, Santa Monica Pier, trækker turister til i stor stil.
Efter at have fundet os til rette på hostellet og snakket lidt med de andre på værelset, tog vi os en gåtur i det smukke nabolag. Hostellet ligger kun to blokke fra Venice Beach og to blokke fra en stor og flot ”gågade”, så der var rigeligt at se på i nabolaget. Til aften var vi inde og spise på et rigtig godt pizzeria ved navn Joe’s Pizza, som adskillige anmeldere (ganske berettiget) mener, laver verdens bedste pizza. Om aftenen spillede vi poker mod nogle af de andre gæster på hostellet, hvilket var ganske hyggeligt og afslappende :)
Mandag d. 6. juni
Efter et solidt indhug i hostellets morgenmadsbuffet gjorde vi klar til den helt store bustour i Los Angeles. Vi havde på forhånd til denne dag booket en guidet tur med bus, hvor vi, i løbet af hele dagen, kom rundt og se alle de vigtigste og mest spændende seværdigheder i Hollywood, Beverly Hills, indre Los Angeles osv.
Første punkt på turen var imponerende det imponerende amfiteater Hollywood Bowl i udkanten af Hollywood, hvor der er plads til intet mindre end 18.000 siddende tilskuere. Vi havde en rigtig fed udsigt fra toppen af tribunerne, hvorfra man endvidere kunne skimte Hollywood-skiltet i det fjerne. Efterfølgende kørte vi ind til Hollywood Boulevard, hvor vi tog os en slentretur ned af ”Walk of Fame”. Her kunne vi se de tusindvis af stjerner i fortovet, hvor de største musikere, skuespillere, filmskabere osv. I hyldest havde fået hver sin stjerne inden for de pågældende kategorier. Her så vi bl.a. stjernerne i fortovet for Michael Jackson, Morgan Freeman og Charlie Sheen, samt de lidt mere animerede berømtheder som Mickey Mouse, Shrek, Bugs Bunny og Godzilla. Langs Walk of Fame kom vi også forbi The Chinese Theatre, hvor langt de fleste af de helt store Hollywood-film får premiere. Ude foran havde de største af de store stjerner gennem tiden støbt deres hånd- og fodaftryk i hver sin flise, hvorfor vi så kunne tjekke skostørrelserne på bl.a. Will Smith, Johnny Depp og Marylin Monroe – som bonusinfo kan jeg fortælle, at jeg, så sejt som det nu er, bruger samme skostørrelse som Harry Potter..
Ved siden af Chinese Theatre lagde så Kodak Theatre, hvor den store Oscaruddeling finder sted hvert år. Indenfor i den store indgangshal fik vi lige lidt fortællinger fra vores gode guide, samtidig med at vi kunne få styr på hvilke film der gennem tiderne var kåret som årets bedste, da de alle stod skrevet i kronologisk rækkefølge på indgangshallens store og brede søjler.
Næste punkt på vores store L.A.-tour var overklassens overklasse, der hvor alle stjernerne bor, nemlig fashionable Beverly Hills. Efter at have fået ”must-have” billedet af Beverly Hills-skiltet ved bydelsgrænsen, hvor først stop blev gjort ved den afsindigt dyre shoppinggade Rodeo Drive, hvor de højthælede damer i Sex and the City også foretrækker at shoppe. Det var uden tvivl et fantastisk flot område, og så gjorde det da også sit indtryk at se verdens dyreste bil, en savlfremkaldende Bugatti Veyron, belejligt parkeret foran verdens dyreste butik :)
Da det ved middagstid var blevet tid til at få fyldt noget i maven, kørte bussen ud mod det enorme og ganske berømte madmarked, kaldet Farmers Market. På vejen kom vi forbi en regulær oliesø, for, tro det eller lad være, så sejler dele af Los Angeles nærmest på en undergrund fyldt med olie og termisk aktivitet. Der er endda folk ansat af regeringen til regelmæssigt at rense enkelte fortove for opsivende olie. Denne sø vi kom forbi på vejen i midten af Los Angeles indeholdt altså store mængder opsivet olie, og stod lystigt og boblede grundet den termiske aktivitet i undergrunden. Efter at have spist en udmærket frokost i Farmers Market tog vi os en gåtur ned af nærtliggende Grove Street. Denne enormt flotte gågade var denne dag – hvilket vist sker ret ofte – hjemsted for lidt filmoptagelser, så muligvis er vi at finde i baggrunden af en eller anden kommende hollywoodfilm :)
Efter at være kørt forbi Paramount Pictures og måbet over en kæmpestor kunstig himmelbaggrund nåede vi frem til downtown Los Angeles, hvor vi så kunne måbe lidt mere over de himmelrækkende skyskrabere og fantastisk flotte bygningskonstruktioner, hvor især Disneys koncerthus var et flot syn. Vi sluttede vores rundtur i det indre L.A. af med en gåtur ned af den ældste gade i byen, hvor husene er bygget til at kunne modstå ørkenens udfordrende miljø – og altså ikke ligefrem passer ind i det moderne Los Angeles. Det var vildt at se hvor stor en udvikling der er sket i området, fra ørken, kaktusser og tørke, til en moderne millionby hvor ALT virker til at være muligt.
Resten af vores spændende tour gik med, at vi fik en guidet tur ud forbi mange af de store stjerners hjem i Beverly Hills, hvor vi dog først lige var oppe på et mindre bjerg med udsigt over hele Los Angeles området samt Hollywoodskiltet. Efter at have nydt den fantastiske udsigt stod den altså så på stjernetour i Beverly Hills området, hvor et par af de ufatteligt store og dyre stjernehjem var gemt væk bag en enorm mur af hæk, mens andre var lidt lettere at få øje på. Vi var bl.a. forbi hjem der tilhørte Madonna, Dr. Phil, Beckham-familien, Frank Sinatra og til sidst var vi forbi det hus, hvor Michael Jackson tog sit sidste åndedrag. Endvidere kom vi også forbi huse, som man kunne genkende fra forskellige store film gennem tiden. Den spændende dag i enorme Los Angeles var ovre, og efter at have klaret os gennem den aftagende, men dog stadig noget massive, eftermiddagstrafik hele vejen tilbage Santa Monica, shoppet lidt i det flotte nabolag og set en god film på hostellet, hoppede vi, mættede af oplevelser, på hovedet i seng.
Tirsdag d. 7. juni
Efter endnu engang at have gjort et godt indhug i morgenmadsbuffeen på hostellet i Santa Monica, tog vi metro og bus til fantastiske Universal Studios i Hollywoods baghave. Parken ligger faktisk i sin helt egen bydel kaldet Universal City, som endda har eget postnummer. Her bliver langt de fleste store og verdenskendte hollywoodfilm optaget, og klods op og ned af alle studios ligger så denne store hollywood-temapark, kaldet Universal Studios. Her var vi inde og se en masse fede shows, både om de forskellige special effects der bruges i film, men også mere ren og skær forlystelsesorienterede, som en fantastisk godt simuleret Simpsons-rutsjebanetur, et Terminator-show, Shrek show og sidst men bestemt ikke mindst, et fantastisk fedt Waterworld-show, hvor professionelle skuespillere slog sig løs med store eksplosioner, nødlandende fly samt andre gode hollywood-kendetegnende ting og sager :) Efter vi havde set alle de forskellige shows og kigget lidt på bilerne fra Fast and Furious-filmene, tog vi på en såkaldt Studio Tour, hvor man, i et dertil indrettet lille tog, kører ned i selve filmbyen, hvor alle optagelserne finder sted. Her nød vi endnu engang godt af at have købt et såkaldt Front-of-the-line Pass, så vi ved samtlige forlystelser og shows kunne gå direkte ind, i stedet for at stille os bagerst i de ofte ret så lange køer :) Men vi hoppede altså så ombord på det bette tog, hvorefter vi først kørte ned gennem en kæmpe stor kunstig by, som var bygget udelukkende til filmoptagelser. Alt imens vi bevægede os rundt iblandt de forskellige scener og gang på gang fik forevist forskellige specielle effekter som hajangreb, bileksplosioner, oversvømmelser og andet godt, blev vi grundigt informeret om hele molevitten af en sjov og engageret guide. Tre gange på vores fede rundtur blev vi endda også kørt ind i bestemte scenebygninger, hvorefter vognene på toget blev låst fast til en form for bevægelsessimulator, og efterfølgende skete der så alverdens ting og sager omkring os. Her var vi først en tur i en metrostation, hvor et jordskælv så forsagede, at det hele faldt sammen om ørene på os – og efterfølgende, som ren magi, svævede stille og roligt på plads igen. Anden gang var vi en tur i mumiens grotte, hvor alting pludselig begyndte at snurre rundt, så man totalt mistede fornemmelsen af, hvad der var op og ned. Sidst men bestemt ikke mindst blev vi så angrebet af store tyrannosaurus Rexs i verdens største 3D simulator, alt imens vognene rystede frem og tilbage, og King Kong til sidst kom og redede os alle.
Efter en tur forbi en scene fra War of the Worlds – hvor de dæleme havde købt et helt Boeing 747 fly og skåret det op til netop dén scene – og en snigertur ned af Wysteria Lane fra Desperate Housewifes, endte vi så tilbage i selve Universal Studios igen. Her var vi så inde og se et rigtig sjovt show med de firbenede verdensstjerner, hvorefter vi tog os en ”hyggelig” sejltur gennem en mini-version af Jurassic Park, efterfulgt af en vild tur i en mørklagt rutsjebane, med diverse vilde effekter undervejs. Efter en fantastisk dag i Universal Studios gik vi en tur ned af flotte og uovertruffent glamourøse City Walk, som er Universal Citys – ganske overbevisende - svar på en gågade. Vores sidste hele dag i Los Angeles var overstået – og hvilken en af slagsen :)
Onsdag d. 8. juni
Vores sidste formiddag i Los Angeles i denne omgang gik med at gøre vores ting og sager klar til den forestående hjemrejse, hvorefter vi tog os en gåtur ned til den verdensberømte mole og enorme sandstrand, henholdsvis Santa Monica Pier og Venice Beach. Det er netop her at man i diverse amerikanske film og tv-serier altid der folk kommende rullende på rulleskøjter, og nu stod vi pludselig midt i det hele :) Ud fra den 100 meter brede sandstrand strakte Santa Monica Pier sig små 500 meter ud i det uendelige Stillehav. På denne berømte mole, som desuden kan prale af at være det allersidste stop på den måske endnu mere berømte Rute 66 fra Chicago-egnen til Santa Monica i L.A., ligger mange karismatiske butikker, samt et mindre tivoli :) Da vi stod ude for enden af molen og kiggede i retning af Asien, Fiji og Australien, fik vi fornøjelsen af at overvære et mindre delfinshow ude i horisonten, hvor en stor gruppe af disse fantastiske dyr jagtede fisk i overfladen.
Hen omkring middagstid var tiden så kommet til, at vi efterhånden skulle til at tage lokalbusserne til den enorme LAX lufthavn. Da check-in af vores forskellige ting og sager gik hurtigt og smertefrit, havde vi lidt ekstra tid i lufthavnen, hvilket vi, som en form for afslutning på vores episke rejse i den store verden, brugte på at spise et rigtig godt måltid på en fin restaurant i lufthavnsområdet :)
Torsdag d. 9. juni
De 11 timers flyvetur fra Los Angeles til London kan måske lyde som noget af en ”gaber”, men faktisk var det en ret så interessant tur. Flyet vi fløj med var det helt nye Boeing 777, som, udover at Air New Zealand indtil flere gange er kåret som det bedste flyselskab i verden, også i sig selv var det rene luksus, med en enorm skærm i sæderne foran os, mulighed for at spille spil derpå med de andre ombord på flyet, masser af nye film osv. osv.. Derudover var flyet i sig selv virkelig flot indrettet, og man fik nærmest en fornemmelse af, at det ikke var Europa man var på vej imod, men nærmere sad i en rumraket på vej mod månen (eller som vi jokede lidt om, planeten fra Avatar-filmene..). Det sidste hop på verdenskortet mellem London og København blev foretaget ombord på et SAS-fly, og hvilken underlig oplevelse det var, pludselig at være omgivet at så mange dansktalende personer på én gang. Hvis vi ikke på dette tidspunkt begyndte at fornemme at vi nu nærmede os gode gamle Danmark, så var der i hvert fald ingen tvivl længere, da vi i København skulle afhente vores bagage, og der klods op af bagagebåndet var placeret et ærkedansk stykke kultur, nemlig en god gammeldags pølsevogn – så var vi i hvert fald hjemme igen :) Efterfølgende kom vi så til det jeg har valgt at kalde Egon Olsen-øjeblikket, hvor vi i terminalen blev modtaget med små og lystigt viftende dannebrogsflag og smil der gik fra det ene øre til det andet :) Jeg havde forestillet mig netop dette øjeblik lige siden jeg rejste fra Danmark 9-10 måneder tidligere, og jeg må sige at det muligvis var den mest mindeværdige og specielle bombe af følelser, der nogensinde er eksploderet inde i mig på én gang. Det kan ganske enkelt ikke beskrives, men hvis jeg skal gøre et forsøg, så var det en blanding af lettelse, tryghed og glæde, i en stor og fantastisk pærevælling, så kraftig at mine ben faktisk begyndte at ryste :) Begrebet sommerfugle i maven kan i hvert fald godt pakke sammen :)
Efter denne fantastiske genforening, sagde jeg på gensyn til Dennis, som blev hentet af hans lillebror, hvorefter vi fik os arrangeret i en minibus og sat kursen vest på :) Undervejs kunne jeg altså så få fortalt om hvad der lige trængte sig på fra de seneste oplevelser fra vores store rejse, samtidig med, at jeg langsomt kunne vænne mig til, at bilerne igen kørte i højre side af vejen :D Et fantastisk eventyr i udlandet var forbi, og en modnet og – i hvert fald for en stund – oplevelsesmættet Nicolaj er nu helt klar og motiveret til at konfrontere og nyde, hvad livet nu fremover kommer til at byde på af både store og små udfordringer/ eventyr :)
- Bula Vinaka & No Worries! - Nyd livet, man har kun ét af slagsen :)
"You only live once, but if you do it right, once is enough" – Mae West
/Nicolaj
Dette må jo siges at være en lettere speciel opdatering her på bloggen, da det faktisk er den berømte "rosin i pølseenden” på alt mit skriveri om vores lange og ubeskriveligt fantastiske eventyr i den store verden, hvor jeg, til trods for mit ofte brugte prædikat: ”ubeskriveligt”, alligevel har gjort et reelt forsøg på at give jer en form for fornemmelse af, hvilke vilde, underlige, specielle og uforglemmelige ting og sager vi har oplevet på rejsen. Jeg håber, at I har været glade for mine opdateringer her på bloggen, samt at I, via de mange beskrivelser og billeder, også har kunnet få en lille smule Australien mm. hjem til jer i stuerne, selv da sneen faldt allertungest i vinters :) Men her kommer så som lovet mine fortællinger om vores allersidste, store og små oplevelser på den sidste del af rejsen, der blandt andet byder på godbidder som adrenalinfyldt dykning med enorme hajer på Fiji og udforskning af Hollywood i glamourøse Los Angeles :) Here goes:
Lørdag d. 4. juni
Efter en god nats søvn på vores fantastiske resort, begyndte det så lige så langsomt at gå op for os, at vi meget snart skulle dykke ned på 30 meters dybde i selskab kæmpestore hajer :D Efter morgenmaden blev vi samlet op foran vores resort i en lille minibus, hvorefter vi blev transporteret til Beqa Adventure Divers' faciliteter ca. 10 minutters kørsel fra vores resort. Her fik vi klædt om og ordnet det sidste papirarbejde, før vi så blev fordelt på de to fine både med de passende navne, Predator og Hunter :) Da vi langt om længe nåede frem til revet mellem den øen Beqa og hovedøen Viti Levu, fik vi en detaljeret briefing omhandlende vores forestående dyk. Der var rigeligt med instruktører med, og de var alle enormt professionelle og engagerede, så man følte sig hele tiden i sikre hænder, hvilket var ganske rart situationen taget i betragtning :D Nu var tidspunktet vi længe havde set frem til altså kommet, og allerede da vi begyndte at tage vores scubagear på, kunne man mærke hvordan pulsen skød i vejret og adrenalinen begyndte at pumpe. Da alle var i vandet og havde givet ”okay”-tegnet, påbegyndte vi så nedstigningen til de maksimalt tilladte 30 meters dybde, hvor vi pænt tog plads på en lang række bag to af instruktørerne, som skulle stå for fodringen. Ude i ”horisonten” kunne man allerede se de store bull sharks svæve afventende forbi og omkring os var der tusindvis af sværmende fisk i alle størrelser. Instruktørerne åbnede så låget på den medbragte tunhovedbeholder, og kort efter kom de første op imod 4 meter lange tyrehajer svævende gennem vandet tæt forbi os, nogle gange så tæt på som en halv meter eller mindre! Én efter én tog de imponerende hajer tunhovederne ud af hænderne på instruktørerne, og det virkede som om at antallet af hajer bare steg og steg. Samtidig sad alle vi små mennesker og kunne nyde dette vilde syn, alt imens der blev brugt liiidt mere ilt fra tanken end under almindelige dyk :D Det blev til i alt 2 fulde dyk i forskellige dybder med fodringer på tre forskellige lokationer undervejs. Udover de utroligt store og fascinerende bull sharks/tyrehajer så vi en stor såkaldt nurse shark samt indtil flere af de ”mindre” white- og blacktip Reef sharks. Alt i alt en helt fantastisk og anbefalelsesværdig oplevelse, som jeg med sikkerhed aldrig nogensinde vil glemme :)
Vores sidste hele dag på ubeskriveligt skønne Fiji blev spenderet med afprøvning af lidt traditionelle måltider tæt forfulgt af en sidste Fiji Bitter øl og afslapning på bedste Fiji-vis i de fantastiske omgivelser :)
Søndag d. 5. juni
Efter at have set både det danske fodboldlandshold og Mikkel Kessler gøre danske sportsfans stolte tidligt om morgenen via internet-tv, fik vi pakket vores tasker og placeret os ved busstoppestedet uden for resortet. Som om at transport på Fiji ikke er billigt nok i forvejen, så kom der en taxachauffør forbi som tilbød at køre os hele vejen til Nadi lufthavn for en pris, som var endnu billigere end hvad det ville koste at tage bussen til Nadi centrum, så vi takkede pænt ja og kort efter suste vi mod den definitive slutning af vores eventyr på Fiji. Efter at have brugt ventetiden i lufthavnen på lidt shopping, hoppede vi så ombord på den store hvide fugl af metal, og kort efter var vi på vej mod famøse USA og The City of Angels, Los Angeles.
Denne junidag skulle gå hen og blive den længste dag i vores liv.. Ikke i dårlig forstand, men faktisk rent bogstaveligt. På vores 10 timers flyvetur fra Fiji til USA krydsede vi nemlig datolinjen, hvilket resulterede i, at vi fløj klokken 22.00 den 5. juni, og landede i Los Angeles 10.30 også den 5. juni :D Heldigvis havde vi ”timet” vores søvn nogenlunde, så vi altså undgik den værste omgang jetlag :) Efter at have klaret os igennem USA’s berygtede grænsekontrol – endda med spearguns i bagagen – fik vi guidet os selv til vores fine hostel via bus. Hostellet ligger i den flotte bydel Santa Monica, hvor især den enormt brede og berømte strand, Venice Beach, med den berømte mole, Santa Monica Pier, trækker turister til i stor stil.
Efter at have fundet os til rette på hostellet og snakket lidt med de andre på værelset, tog vi os en gåtur i det smukke nabolag. Hostellet ligger kun to blokke fra Venice Beach og to blokke fra en stor og flot ”gågade”, så der var rigeligt at se på i nabolaget. Til aften var vi inde og spise på et rigtig godt pizzeria ved navn Joe’s Pizza, som adskillige anmeldere (ganske berettiget) mener, laver verdens bedste pizza. Om aftenen spillede vi poker mod nogle af de andre gæster på hostellet, hvilket var ganske hyggeligt og afslappende :)
Mandag d. 6. juni
Efter et solidt indhug i hostellets morgenmadsbuffet gjorde vi klar til den helt store bustour i Los Angeles. Vi havde på forhånd til denne dag booket en guidet tur med bus, hvor vi, i løbet af hele dagen, kom rundt og se alle de vigtigste og mest spændende seværdigheder i Hollywood, Beverly Hills, indre Los Angeles osv.
Første punkt på turen var imponerende det imponerende amfiteater Hollywood Bowl i udkanten af Hollywood, hvor der er plads til intet mindre end 18.000 siddende tilskuere. Vi havde en rigtig fed udsigt fra toppen af tribunerne, hvorfra man endvidere kunne skimte Hollywood-skiltet i det fjerne. Efterfølgende kørte vi ind til Hollywood Boulevard, hvor vi tog os en slentretur ned af ”Walk of Fame”. Her kunne vi se de tusindvis af stjerner i fortovet, hvor de største musikere, skuespillere, filmskabere osv. I hyldest havde fået hver sin stjerne inden for de pågældende kategorier. Her så vi bl.a. stjernerne i fortovet for Michael Jackson, Morgan Freeman og Charlie Sheen, samt de lidt mere animerede berømtheder som Mickey Mouse, Shrek, Bugs Bunny og Godzilla. Langs Walk of Fame kom vi også forbi The Chinese Theatre, hvor langt de fleste af de helt store Hollywood-film får premiere. Ude foran havde de største af de store stjerner gennem tiden støbt deres hånd- og fodaftryk i hver sin flise, hvorfor vi så kunne tjekke skostørrelserne på bl.a. Will Smith, Johnny Depp og Marylin Monroe – som bonusinfo kan jeg fortælle, at jeg, så sejt som det nu er, bruger samme skostørrelse som Harry Potter..
Ved siden af Chinese Theatre lagde så Kodak Theatre, hvor den store Oscaruddeling finder sted hvert år. Indenfor i den store indgangshal fik vi lige lidt fortællinger fra vores gode guide, samtidig med at vi kunne få styr på hvilke film der gennem tiderne var kåret som årets bedste, da de alle stod skrevet i kronologisk rækkefølge på indgangshallens store og brede søjler.
Næste punkt på vores store L.A.-tour var overklassens overklasse, der hvor alle stjernerne bor, nemlig fashionable Beverly Hills. Efter at have fået ”must-have” billedet af Beverly Hills-skiltet ved bydelsgrænsen, hvor først stop blev gjort ved den afsindigt dyre shoppinggade Rodeo Drive, hvor de højthælede damer i Sex and the City også foretrækker at shoppe. Det var uden tvivl et fantastisk flot område, og så gjorde det da også sit indtryk at se verdens dyreste bil, en savlfremkaldende Bugatti Veyron, belejligt parkeret foran verdens dyreste butik :)
Da det ved middagstid var blevet tid til at få fyldt noget i maven, kørte bussen ud mod det enorme og ganske berømte madmarked, kaldet Farmers Market. På vejen kom vi forbi en regulær oliesø, for, tro det eller lad være, så sejler dele af Los Angeles nærmest på en undergrund fyldt med olie og termisk aktivitet. Der er endda folk ansat af regeringen til regelmæssigt at rense enkelte fortove for opsivende olie. Denne sø vi kom forbi på vejen i midten af Los Angeles indeholdt altså store mængder opsivet olie, og stod lystigt og boblede grundet den termiske aktivitet i undergrunden. Efter at have spist en udmærket frokost i Farmers Market tog vi os en gåtur ned af nærtliggende Grove Street. Denne enormt flotte gågade var denne dag – hvilket vist sker ret ofte – hjemsted for lidt filmoptagelser, så muligvis er vi at finde i baggrunden af en eller anden kommende hollywoodfilm :)
Efter at være kørt forbi Paramount Pictures og måbet over en kæmpestor kunstig himmelbaggrund nåede vi frem til downtown Los Angeles, hvor vi så kunne måbe lidt mere over de himmelrækkende skyskrabere og fantastisk flotte bygningskonstruktioner, hvor især Disneys koncerthus var et flot syn. Vi sluttede vores rundtur i det indre L.A. af med en gåtur ned af den ældste gade i byen, hvor husene er bygget til at kunne modstå ørkenens udfordrende miljø – og altså ikke ligefrem passer ind i det moderne Los Angeles. Det var vildt at se hvor stor en udvikling der er sket i området, fra ørken, kaktusser og tørke, til en moderne millionby hvor ALT virker til at være muligt.
Resten af vores spændende tour gik med, at vi fik en guidet tur ud forbi mange af de store stjerners hjem i Beverly Hills, hvor vi dog først lige var oppe på et mindre bjerg med udsigt over hele Los Angeles området samt Hollywoodskiltet. Efter at have nydt den fantastiske udsigt stod den altså så på stjernetour i Beverly Hills området, hvor et par af de ufatteligt store og dyre stjernehjem var gemt væk bag en enorm mur af hæk, mens andre var lidt lettere at få øje på. Vi var bl.a. forbi hjem der tilhørte Madonna, Dr. Phil, Beckham-familien, Frank Sinatra og til sidst var vi forbi det hus, hvor Michael Jackson tog sit sidste åndedrag. Endvidere kom vi også forbi huse, som man kunne genkende fra forskellige store film gennem tiden. Den spændende dag i enorme Los Angeles var ovre, og efter at have klaret os gennem den aftagende, men dog stadig noget massive, eftermiddagstrafik hele vejen tilbage Santa Monica, shoppet lidt i det flotte nabolag og set en god film på hostellet, hoppede vi, mættede af oplevelser, på hovedet i seng.
Tirsdag d. 7. juni
Efter endnu engang at have gjort et godt indhug i morgenmadsbuffeen på hostellet i Santa Monica, tog vi metro og bus til fantastiske Universal Studios i Hollywoods baghave. Parken ligger faktisk i sin helt egen bydel kaldet Universal City, som endda har eget postnummer. Her bliver langt de fleste store og verdenskendte hollywoodfilm optaget, og klods op og ned af alle studios ligger så denne store hollywood-temapark, kaldet Universal Studios. Her var vi inde og se en masse fede shows, både om de forskellige special effects der bruges i film, men også mere ren og skær forlystelsesorienterede, som en fantastisk godt simuleret Simpsons-rutsjebanetur, et Terminator-show, Shrek show og sidst men bestemt ikke mindst, et fantastisk fedt Waterworld-show, hvor professionelle skuespillere slog sig løs med store eksplosioner, nødlandende fly samt andre gode hollywood-kendetegnende ting og sager :) Efter vi havde set alle de forskellige shows og kigget lidt på bilerne fra Fast and Furious-filmene, tog vi på en såkaldt Studio Tour, hvor man, i et dertil indrettet lille tog, kører ned i selve filmbyen, hvor alle optagelserne finder sted. Her nød vi endnu engang godt af at have købt et såkaldt Front-of-the-line Pass, så vi ved samtlige forlystelser og shows kunne gå direkte ind, i stedet for at stille os bagerst i de ofte ret så lange køer :) Men vi hoppede altså så ombord på det bette tog, hvorefter vi først kørte ned gennem en kæmpe stor kunstig by, som var bygget udelukkende til filmoptagelser. Alt imens vi bevægede os rundt iblandt de forskellige scener og gang på gang fik forevist forskellige specielle effekter som hajangreb, bileksplosioner, oversvømmelser og andet godt, blev vi grundigt informeret om hele molevitten af en sjov og engageret guide. Tre gange på vores fede rundtur blev vi endda også kørt ind i bestemte scenebygninger, hvorefter vognene på toget blev låst fast til en form for bevægelsessimulator, og efterfølgende skete der så alverdens ting og sager omkring os. Her var vi først en tur i en metrostation, hvor et jordskælv så forsagede, at det hele faldt sammen om ørene på os – og efterfølgende, som ren magi, svævede stille og roligt på plads igen. Anden gang var vi en tur i mumiens grotte, hvor alting pludselig begyndte at snurre rundt, så man totalt mistede fornemmelsen af, hvad der var op og ned. Sidst men bestemt ikke mindst blev vi så angrebet af store tyrannosaurus Rexs i verdens største 3D simulator, alt imens vognene rystede frem og tilbage, og King Kong til sidst kom og redede os alle.
Efter en tur forbi en scene fra War of the Worlds – hvor de dæleme havde købt et helt Boeing 747 fly og skåret det op til netop dén scene – og en snigertur ned af Wysteria Lane fra Desperate Housewifes, endte vi så tilbage i selve Universal Studios igen. Her var vi så inde og se et rigtig sjovt show med de firbenede verdensstjerner, hvorefter vi tog os en ”hyggelig” sejltur gennem en mini-version af Jurassic Park, efterfulgt af en vild tur i en mørklagt rutsjebane, med diverse vilde effekter undervejs. Efter en fantastisk dag i Universal Studios gik vi en tur ned af flotte og uovertruffent glamourøse City Walk, som er Universal Citys – ganske overbevisende - svar på en gågade. Vores sidste hele dag i Los Angeles var overstået – og hvilken en af slagsen :)
Onsdag d. 8. juni
Vores sidste formiddag i Los Angeles i denne omgang gik med at gøre vores ting og sager klar til den forestående hjemrejse, hvorefter vi tog os en gåtur ned til den verdensberømte mole og enorme sandstrand, henholdsvis Santa Monica Pier og Venice Beach. Det er netop her at man i diverse amerikanske film og tv-serier altid der folk kommende rullende på rulleskøjter, og nu stod vi pludselig midt i det hele :) Ud fra den 100 meter brede sandstrand strakte Santa Monica Pier sig små 500 meter ud i det uendelige Stillehav. På denne berømte mole, som desuden kan prale af at være det allersidste stop på den måske endnu mere berømte Rute 66 fra Chicago-egnen til Santa Monica i L.A., ligger mange karismatiske butikker, samt et mindre tivoli :) Da vi stod ude for enden af molen og kiggede i retning af Asien, Fiji og Australien, fik vi fornøjelsen af at overvære et mindre delfinshow ude i horisonten, hvor en stor gruppe af disse fantastiske dyr jagtede fisk i overfladen.
Hen omkring middagstid var tiden så kommet til, at vi efterhånden skulle til at tage lokalbusserne til den enorme LAX lufthavn. Da check-in af vores forskellige ting og sager gik hurtigt og smertefrit, havde vi lidt ekstra tid i lufthavnen, hvilket vi, som en form for afslutning på vores episke rejse i den store verden, brugte på at spise et rigtig godt måltid på en fin restaurant i lufthavnsområdet :)
Torsdag d. 9. juni
De 11 timers flyvetur fra Los Angeles til London kan måske lyde som noget af en ”gaber”, men faktisk var det en ret så interessant tur. Flyet vi fløj med var det helt nye Boeing 777, som, udover at Air New Zealand indtil flere gange er kåret som det bedste flyselskab i verden, også i sig selv var det rene luksus, med en enorm skærm i sæderne foran os, mulighed for at spille spil derpå med de andre ombord på flyet, masser af nye film osv. osv.. Derudover var flyet i sig selv virkelig flot indrettet, og man fik nærmest en fornemmelse af, at det ikke var Europa man var på vej imod, men nærmere sad i en rumraket på vej mod månen (eller som vi jokede lidt om, planeten fra Avatar-filmene..). Det sidste hop på verdenskortet mellem London og København blev foretaget ombord på et SAS-fly, og hvilken underlig oplevelse det var, pludselig at være omgivet at så mange dansktalende personer på én gang. Hvis vi ikke på dette tidspunkt begyndte at fornemme at vi nu nærmede os gode gamle Danmark, så var der i hvert fald ingen tvivl længere, da vi i København skulle afhente vores bagage, og der klods op af bagagebåndet var placeret et ærkedansk stykke kultur, nemlig en god gammeldags pølsevogn – så var vi i hvert fald hjemme igen :) Efterfølgende kom vi så til det jeg har valgt at kalde Egon Olsen-øjeblikket, hvor vi i terminalen blev modtaget med små og lystigt viftende dannebrogsflag og smil der gik fra det ene øre til det andet :) Jeg havde forestillet mig netop dette øjeblik lige siden jeg rejste fra Danmark 9-10 måneder tidligere, og jeg må sige at det muligvis var den mest mindeværdige og specielle bombe af følelser, der nogensinde er eksploderet inde i mig på én gang. Det kan ganske enkelt ikke beskrives, men hvis jeg skal gøre et forsøg, så var det en blanding af lettelse, tryghed og glæde, i en stor og fantastisk pærevælling, så kraftig at mine ben faktisk begyndte at ryste :) Begrebet sommerfugle i maven kan i hvert fald godt pakke sammen :)
Efter denne fantastiske genforening, sagde jeg på gensyn til Dennis, som blev hentet af hans lillebror, hvorefter vi fik os arrangeret i en minibus og sat kursen vest på :) Undervejs kunne jeg altså så få fortalt om hvad der lige trængte sig på fra de seneste oplevelser fra vores store rejse, samtidig med, at jeg langsomt kunne vænne mig til, at bilerne igen kørte i højre side af vejen :D Et fantastisk eventyr i udlandet var forbi, og en modnet og – i hvert fald for en stund – oplevelsesmættet Nicolaj er nu helt klar og motiveret til at konfrontere og nyde, hvad livet nu fremover kommer til at byde på af både store og små udfordringer/ eventyr :)
- Bula Vinaka & No Worries! - Nyd livet, man har kun ét af slagsen :)
"You only live once, but if you do it right, once is enough" – Mae West
/Nicolaj




Comments
Hej Nicolaj
Helt igennem en fantastisk tur du har været på. Mange oplevelser som du nok skal bruge lang tid på at "sluge" og har uden tvivl givet dig en masse erfaring som du kan bruge fremover i din vidre færd. Rigtigt godt skrevet, du har en evne til at skrive på en måde, der virkelig "fanger" .. :) Men godt at have dig hjemme igen. KH FAR