9 dage i Sri Lanka

Trip Start Nov 05, 2012
1
5
10
Trip End Dec 04, 2012


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Sri Lanka  , Southern Province,
Thursday, November 15, 2012

Tirsdag havde vi fri på grund af national helligdag.... Dem har de en del af hernede... Så der var jeg på stranden sammen med en af de andre frivillige. Det var rigtig lækkert til at starte med, men pludselig ud af det blå kom et kæmpe lyn og tordenskrald og så var regnhelvede løs:)
Den mængde regn der kommer ned her er helt sindssygt! Vejene bliver oversvømmet i løbet af ingen tid og ofte går strømmen også i et par timer....
Men så jeg ringede til min værts families Tuktuk chauffør og bad ham om at hente mig og resten af dagen slappede jeg bare af på mit værelse og så film på iPad :)

Onsdag på arbejde måtte jeg ikke være hos de små babyer (nogle gange må vi godt, og andre gange må vi ikke) så jeg brugte min tid på at rengøre senge og efterfølgende på en autistisk pige på 2,5 år, som også er næsten helt døv.
Hun er ret tung og kan kun ligge ned, så personalet gider hende ikke rigtig.
Jeg lavede nogle øvelser hvor jeg skiftevis satte hende op ved hjælp af hendes egen kraft og støttede hende når hun kom op i siddende position for derefter at lægge hende ned igen (ligesom man gør med små babyer, der hiver sig selv op i armene).
Jeg smilte til hende og roste hende og opmærksomheden udløste de største smil fra den charmerende lille pige :)
Jeg tog hende også med udenfor (selvom de ikke vil have det) og der sad vi og nød naturen og den friske luft samtidig med at hun trykkede sig ind til mig.... Hun er rigtig sød og burde helt sikkert være et andet sted, hvor de er i stand til at tage sig af hendes specielle behov.

Senere på dagen blev jeg alligevel kaldt ind i rummet til de små babyer for at hjælpe til... Der er kommet en lille ny dreng for 3 dage siden og vi regner med at han er ca. 3 uger gammel. Han er rigtig fin og lidt skrøbelig, så ham tog jeg mig af... Han fik ren numse og flaske hvorefter han faldt i søvn siddende hos mig.... Jeg nød at sidde med den lille trold og mærke hvordan han puttede sig ind til mig og følte sig tryg, så jeg lod ham sidde og putte hos mig selvom der var mange ting der skulle gøres (se billedet)
Det lykkedes os at tage nogle billeder derinde fra selvom vi ikke må, så det er meget sparsomt hvad der kommer af billeder derfra, men jeg fik et godt et af min lille trold :)

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det måske var første gang i meget lang tid, han rigtig havde følt sig tryg da han lå der hos mig og sov.... Og måske går der også lang tid inden han rigtig kommer til det igen....
Hvis jeg kunne havde jeg taget ham med hjem.... Ham og en del af de andre, men især ham... Han er så lille og uskyldig og fuldstændig uden indflydelse på sin egen fremtid... Og den fremtid ville jeg ønske jeg kunne gøre bedre for ham.

Det er frygteligt at tænke på, at det børnehjem med de frygtelige vilkår er hele deres verden.... Jeg er der kun nogle timer om dagen, hvorefter jeg kan gå, men de er der hver eneste dag.... Hele dagen.... Og måske også hele deres barndom.... Det knuser mit hjerte at tænke på det, så man skal ikke tænke for meget, man skal bare tage sig af dem og gøre hvad man kan, når man er der.... Også selvom det kun er som en dråbe i havet.

Idag torsdag var jeg tilbage hos de små babyer, men en del af dem er begyndt at hoste en del og er småsyge, så det var lidt hektisk.
En af dem hoster så meget at han kaster op hver gang han får noget at spise... Og han er ikke særlig stor i forvejen:(
Lægen fra det lokale hospital kom også forbi idag, for at tilse de to meget små babyer med hjertefejl. Desværre har de tabt sig rigtig meget siden de kom fra hospitalet og ud på børnehjemmet, hvilket han selvfølgelig ikke var tilfreds med. Da han var færdig med undersøgelsen af de to, kom han hen og talte med mig om de to små og spurgte hvordan det ellers gik.... Jeg fortalte ham at det er klart de har tabt sig eftersom de kun får flaske når de er vågne eller græder, og sover desværre det meste af tiden og bliver derfor glemt af det faste personale... Jeg fortalte også om den lille gut der hele tiden hoster og kaster op og viste ham hen til ham så han også kunne blive undersøgt. Personalet opdagede det og kom straks løbende og skældte mig ud, men han tog heldigvis over og forklarede dem at den lille gut skulle have noget for hosten, så han kunne blive rask.... Nu håber jeg bare at de giver ham det....
Jeg forstod egentlig ikke hvorfor de blev sure over at jeg fortalte om ham, men jeg kunne mærke at de var meget nervøse da han kom. Egentlig er jeg ligeglad med hvad de synes, men det gør det nemmere hvis de ikke er sure på mig, for så får jeg ikke lov til at være så meget sammen med børnene.....

Idag havde jeg også evaluering med en af mine kontaktpersoner fra Projects abroad. Jeg fortalte hende at jeg var blevet meget skuffet over det manglende samarbejde mellem os frivillige og personalet og at det var frustrerende at de tiggede os om at købe ting hele tiden... Hun fortalte så at børnehjemmet har masser af bleer, stofbleer og flasker på lager, men af ukendte årsager kommer det ikke over til os.... Måske er det fordi de tror at vi vil købe noget til dem, hvis vi kan se at de mangler det, hvilket de fleste også ender med at gøre, og derfor holder de det andet skjult væk på lager.... Det er sgu en mærkelig moral og attitude og det værste er, at det går ud over børnene!
Jeg opfordrede også Projects Abroad til i højere grad at informere og forberede de frivillige på hjemmefra, hvor frygtelig forholdene egentlig er, så man har en reel chance for at forberede sig mentalt på det inden man kommer.

Jeg vil i de kommende dage forsøge at snige min mobil med ind, så jeg kan tage flere billeder af de skønne børn :)

I weekenden skal jeg til Yala national park på safari, med nogle af de andre frivillige, så det glæder jeg mig til. :)
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: