Kuala Lumpur - storby og shopping

Trip Start Jun 19, 2012
1
15
Trip End Aug 14, 2012


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Malaysia  , Wilayah Persekutuan,
Friday, August 10, 2012

Sammen med solens første stråler forlader vi Lankayan. Alt ånder stadig fred og idyl... Og nogle gange er det sgu meget godt, at man ikke ved, hvad dagen bringer for, så var man nok blevet liggende i sengen og revet den dag ud af kalenderen...

Det blæser temmelig meget, så turen i speedbåd til fastlandet bliver en hård og saltvandsvåd affære - man skulle nok have undladt makeup den dag :-/ En del bukker under og må ofre til havguderne, vi klarer den dog og er klar til en halv times kørsel til lufthavnen for derefter at tage en 2 1/2 times flytur fra Sandakan til Kuala Lumpur. Planmæssigt skulle vi være fremme på hotellet ved halv fire tiden om eftermiddagen... men sådan skulle det ikke gå.

Først forsinkelse, ud at sidde i flyveren, forsinkelse, tekniske problemer, ind i transit, vente, ud i flyver, bliver omdirigeret til Kota Kinabalu, en timers flyvning, ud i transit, vente i 5 timer, ud i flyver, transport til hotel... og så 11 timer forsinket kl. 02.15 om natten arriverede vi på vores hotel... OK ikke den fedeste tur...

I receptionen får vi at vide, at vi skal bo på to værelser uden connecting doors... Hmmm lettere træt får jeg fortalt receptionisten, at så må hun opgrade os - uden beregning... Og vuptiii pludselig befinder vi os på 34. etage i en suite med to afdelinger, to badeværelser, køkken, stue mv. og den flottese panoramaudsigt ud over KL's skyline. I hotellet ligger et kæmpe mall med forlystelsespark med rutschebaner mv... Hotelshoppen som Claus kalder det :-)

Malaysia er er muslimsk land, men det slår ikke så kraftigt igennem, og det virker som om, man har et meget afslappet forhold til religion og andre trosretninger. I Malaysia har vi oplevet, at alle trosretninger lever fint side om side både kristendom, katolisme, buddhisme og muslimsk trosretning - det hele virker meget afslappet, og det er meget befriende. Lige nu er det Ramadan, og det bliver bl.a. fejret med Hari Raya... som er mega udsalg overalt... Og det kan vi jo godt li' :-)

KL har ca. to millioner indbyggere og fremstår som en moderne multietnisk enklave, og vi fornemmer en helt speciel orientalsk ånd. Dagene går med besøg i Chinatown. Little India, markeder, gåture og ikke mindst kulinariske oplevelser. Vi slutter vores rejse med en dinner i Menara KL Towers roterende restaurant i 276 meters højde. Telekommunikationstårnet står midt i en lille regnskov og er 421 meter højt. Elevatorturen tager 58 sekunder og giver noget tryk i ørerne. Vi nyder udsigten, nogle bobler og skøn buffet og laver et lille "trip on memory lane" på vores rejse. Det virker som meget længe siden, vi gik rundt i Beijing, stod på den kinesiske mur, sejlede i Halong Bugten og betrådte Saigons gader. Vi er alle enige om, at der har været en fantistisk tur, fyldt med oplevelser og overraskelser. Vi har lært en masse om Asien, har udvidet vores horisont både historisk, kulinarisk og frem for alt kulturelt. Vi har fået nedbrudt nogle fordomme og har i den grad følt os velkommen i Asien, hvor vi specielt i Vietnam og Malaysia har oplevet en sjælden og oprigtig interesse og imødekommenhed.

Afslutningsvis vil vi gerne takke alle jer, der har fuldt os på bloggen, sendt hilsner med SMS, mail og kommenteret på bloggen. Vi er selv lidt overraskede over, hvor mange der har fulgt med. Inden vi poster denne sidste blog, har der været 840 hits på bloggen - tusind tak for det.

Om lidt går turen til lufthavnen og hjem via Amsterdam.

Selamat tinggal og på gensyn orientens perle.

Kh. Claus, Rebecka, Frida og Malin
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: