Castro, Haight-Ashbury, Twin Peaks...

Trip Start Oct 24, 2012
1
19
22
Trip End Nov 18, 2012

, Californien,
Wednesday, November 14, 2012

I dag ville vi udnytte sidste hele dag med bil og derfor kørte vi ud til nogle af de lidt mere afsidesliggende kvarterer i San Francisco. Castro er kendt for at være tilholdssted for homoseksuelle - og kendes på det flotte regnbuefarvede flag. Et hyggeligt, åbent miljø hvor alle slags mennesker er velkomne. Sporvogne i alle afskygninger og eldrevne busser drønede om ørerne på os.
Vi fandt endnu en gang en Subway og købte en dele-sandwich (de er STORE herovre..) og kørte op til Twin Peaks, hvorfra der er et fantastisk udsyn over hele byen - især i dag hvor vi igen var velsignet med fantastisk vejr! Amerikanerne er utroligt hjælpsomme og tager nærmest kameraet ud af hånden på os - for at fotografere os begge på een gang ;) dejligt!
Haight-Ashbury er det oprindelige hippiekvarter som vist bedst kan sammenlignes med Christiania - de fleste af dem vi passerede havde i hvert fald et underligt fjernt blik i øjnene og deres tobak lugtede mistænkeligt anderledes.. Spøjse butikker med vandpiber og 60'er mode, cafeer med suspekt klientel og menukort, gademusikanter og tiggere på hvert hjørne.
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: