Camping ved stillehavet

Trip Start Jun 02, 2012
1
10
32
Trip End Aug 10, 2012


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow
Where I stayed
Manchester Beach KOA
Read my review - 5/5 stars

Flag of United States  , California
Tuesday, June 12, 2012

Veludhvilet og med Redwoods som nabo skulle vi besigtige de berømte træer, der for nuværende burde være det største levende individ (hvis man kan kalde træer det, men levende er de vel). Og ja de er enorme, og sikke gulvplanker der kunne blive ud af dem :-) Det er jeg så ikke den eneste der har tænkt, så man er faktisk endt med at frede skovene, da man var ved at ta' livet af dem pga. skovdrift i den dårlige udgave.

Det var åbenbart ikke helt billigt, da alle skovejer så skulle have lidt erstatning. Redwood-parken er dermed endt med at blive den absolut dyreste nationalpark i USA. På vores tur igennem skovene faldt vi da også en over en "turistfælde", hvilket nu var ok - ikke mindst set fra børnehøjde. Stedet var "Trees of mystery" og en park med redwoods og andre træer i alle afskygninger. Det største træ de havde derinde målte 296 fod, og var dermed tæt på det højeste man kender på 350 fod. Men ærligt om træet er 296, 200 eller 350 fod, de er bare enorme.

I parken var der også en skyline, som vel egentlig bare var en aflagt skilift (kabine) fra Italien, som i øvrigt havde købt den brugt fra Østrig, så malingen kunne ikke dække alt rust, men en flyvetur hen over trætoppene fik vi, og vores "fantastiske" udsigt derfra blev blokeret af pæn meget tåge.... Tågen hindrede dog ikke turens egentlige formål - nemlig at opleve fornemmelsen af at svæve imellem trækronerne, hvilket gjorde det værd at ta' turen. På den videre vej stødte vi så ind i den næste turistfælde - en tur i bil igennem et træ. Det skulle da prøves, men desværre tog træet ikke vores motorhome, og vi måtte da gerne gå op og se det for 3 $, hvilket vi så gjorde. Vi konstaterede hurtigt, at en Hummer kunne klemme sig igennem, og så ikke mere.

Oprindeligt skulle vi kun have kørt til Eureka, som ligger 130 miles længere nordpå, men besluttede os at ta' en bid mere, så vi havde mere tid den efterfølgende dag til at køre langs kysten på Highway 1. Det var en lang ekstra tur, for turen henover bjergkammen der går imellem Highway 1 og 101, viste sig at være ganske snørklet, og jeg tror Lene på et tidspunkt havde rigeligt med at tvinge vores lille hjem rundt i svingene. Der var vel "kun" 20-25 miles på de snørklede veje, men det tog vel en time, så Lene virkede lidt mat i armene. Turen var dog det hele værd, da vi så beliggenheden af campingpladsen :-) Vi kom tids nok til at se solnedgangen over Stillehavet, mens vi kunne nyde bølgernes susende og mærke sandet imellem tæerne. Så kan man ikke bo meget tættere på vandet :-). Pigerne nød stranden til fulde og selvom vandet ikke ligefrem fordrede en dukkert (det mangler ligesom en Golfstrøm). Maria var dog klar til en dukkert, men vi lod den være ved det, da det jo ville fordre mor eller far gik med pga. strømmen og bølgerne. Så det var lidt med vemod at vi allerede dagen efter forlod pladsen, men vi fik da strakt den til det yderste, da vi først kørte 11:10 (check-out var kl. 11:00). Hernæst gik det så videre ad Highway 1, hvilket vil sige så tæt på kysten man nu næsten kan komme og til tider for tæt syntes Lene, da vi kørt rundt på det højeste punkt, og hun havde en lodret vue til havet :-).

Der var nok en del lokale, der var træt af os undervejs idet vi var værdig til en stjernestatus som japansk turist, hvilket vil sige turen var en såkaldt stop and go med en masse foto-reportage undervejs (og vi takker den digitale tidsalder og vores 16 GB kort til kameraerne).

På et tidspunkt skulle vi så lige tanke egen energi, og frokosten skulle forstås indtages ved vandet. Vi fandt en lille vej ned til et lille fiskeleje, der var ren idyl. Bilen blev parkeret og temperaturen fundet passende til udendørs bespisning. Så da madderne var smurt, var det bare udenfor med dem og hurtigt tilbage efter noget vand..... Mental note - Efterlad aldrig din mad på bordet ved havn uden opsyn. Vidste I hvor hurtig måger er? Hvis ikke kan jeg informere om, at deres reaktionstid er på ca. 20-30 sek. svarende til tiden det tog at gå tilbage til bilen og vende sig om og konstatere, der var andre der fik gavn af vores mad :-). Nå men fik hurtigt lavet noget nyt mad og var så af sted igen. Trods den foregående dags længere køretur endte vores lille tur til Napa Valley på ca. 7 timer, en tur der i flg. GPS'en og den optimale rute skulle kunne gøres på 4. Turen langs kysten var dog uendelig smuk og vi kunne nok have brugt mange flere timer :-)


My Review Of The Place I Stayed



Loading Reviews
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: