Der er forskel paa bjerge!
Trip Start
Nov 14, 2008
1
25
29
Trip End
Jun 06, 2009
By mette
Vi var på en lille udflugtstur fra Adelaide til Flinders Range National Park, et område nord for Adelaide, hvor der er en del efterladenskaber fra Aboriginal-tiden.
Landskabet skifter kun langsomt. Fra kilometervis af frodige vinmarker over endeløse græsmarker (hvor græsset er bidt så langt ned at det virker helt bart) til tilsyneladende ufrugtbare sletter med spredte, små buske.
Selve Flinders Range er nogle bjerge, der virker velkomne som en adspredelse i ensformigheden. I nærheden af bjergene er der stier og udsigtspunkter, hvor man kan stoppe og spise frokost.
Selve bjergene, og herunder Wilpena Pund, virker dog ikke så store som foromtalen i diverse brochurer og rejsebøger. Måske er vi blevet lidt blaserte undervejs, men både de takkede bjerge i det nordlige Thailand, og de bløde, vælvede endnu højere bjerge i Sapa, nord for Hanoi i Vietnam forekommer os i hukommelsen som værende større og på sin vis mere imponerende.
Vi tager på en lille trekking tur ved Wilpenas Pound og her er det let at se hvordan de gamle kratere må have forekommet som magiske set med øjnene af en australsk indbygger for 25.000 år siden. Inde i den naturlige højslette lukket inde af bjergkransen har der været nogle brave nybyggere, og man har mulighed for at læse lidt om deres liv. Et hård liv!!
Vi kører tilbage tilbage til Adelaide og civilisationen igen. Imponerede over den vedholdenhed som gør at mennesket har formået at vriste et udbytte ud af så forskellige dele af verdenen.
Vi var på en lille udflugtstur fra Adelaide til Flinders Range National Park, et område nord for Adelaide, hvor der er en del efterladenskaber fra Aboriginal-tiden.
Landskabet skifter kun langsomt. Fra kilometervis af frodige vinmarker over endeløse græsmarker (hvor græsset er bidt så langt ned at det virker helt bart) til tilsyneladende ufrugtbare sletter med spredte, små buske.
Selve Flinders Range er nogle bjerge, der virker velkomne som en adspredelse i ensformigheden. I nærheden af bjergene er der stier og udsigtspunkter, hvor man kan stoppe og spise frokost.
Selve bjergene, og herunder Wilpena Pund, virker dog ikke så store som foromtalen i diverse brochurer og rejsebøger. Måske er vi blevet lidt blaserte undervejs, men både de takkede bjerge i det nordlige Thailand, og de bløde, vælvede endnu højere bjerge i Sapa, nord for Hanoi i Vietnam forekommer os i hukommelsen som værende større og på sin vis mere imponerende.
Vi tager på en lille trekking tur ved Wilpenas Pound og her er det let at se hvordan de gamle kratere må have forekommet som magiske set med øjnene af en australsk indbygger for 25.000 år siden. Inde i den naturlige højslette lukket inde af bjergkransen har der været nogle brave nybyggere, og man har mulighed for at læse lidt om deres liv. Et hård liv!!
Vi kører tilbage tilbage til Adelaide og civilisationen igen. Imponerede over den vedholdenhed som gør at mennesket har formået at vriste et udbytte ud af så forskellige dele af verdenen.


