Mexico City - 'El dia del Independencia'

Trip Start Sep 12, 2007
1
10
Trip End Mar 11, 2008


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Mexico  , Central Mexico and Gulf Coast,
Wednesday, September 12, 2007

Mexico City er måske verdens største bysamfund ! - På et areal, der
er lidt mindre end Fyns - lever der omkring 25 millioner mennesker. (
+/- 2-3 millioner !!! )
Mit ophold i denne by blev meget
præget af Uafhængigheds-festlighederne. Det var ikke planlagt, men det
resulterede i, at jeg ikke så ret meget af det, som de fleste turister
render rundt og kigger på mens de er her i byen. Til gengæld fik jeg
nogle andre og anderledes indtryk. Det var særdeles interessant at
følge. Ikke så meget selve begivenheden, men omstændighederne hvorunder
den Mexicanske kultur agerer. Den eneste 'normale' dag under mit
ophold, var den sidste dag - mandag. Alle museer mv. er lukkede om
mandagen ! - Så her tog jeg blot en rundtur på taget af en moderne
London bus. Så havde jeg dog set lidt af byen.
Den 15.
september 1810 erklærede Mexico sig uafhængige af kolonimagten Spanien.
Og selv om der skulle gå mere end et årti inden uafhængigheden helt var
blevet realiseret, så er det denne dag mexicanerne fejrer. - El dia del
Independencia.
Under mit ophold i Mexico City boede jeg kun
nogle få hundrede meter fra Zocala (En stor plads i centrum af den
historiske bydel !) - Eller La Plaza del Constitucíon, der var centrum
for alle festlighederne. La Plaza del Constitucíon er flankeret af
Parlamentsbygningen, katedralen, nogle hoteller mv. Jeg kunne derfor
dårligt undgå at følge begivenhederne på tæt hold. Gennem fire dage
blev jeg gentagne gange overrasket over mexicanernes effektivitet og
evne til organisation. Det på trods af, at meget tilsyneladende foregår
ret tilfældigt. og afslappet.
Den første aften var der stadig
trafik i gaderne og pladsen var fyldt op med boder og i hundredvis af
gadehandlere, der på deres tæpper og presenninger præsenterede og
falbød et meget varieret udvalg af Meso Amerikanske souvenirs,
Mexicanske delikatesser og drikkevarer, samt effekter specielt til
national-begivenheden. Der var også opstillet et Pariser hjul og andet
tivoli gøgl. Folk og familier gik virkelig og hyggede sig. Jeg havde
bestemt det indtryk, at det var sådan uafhængighedsdagen skulle fejres!
- Men jeg kunne jo selvfølgelig bare have været mere ihærdig for at
finde et program for dagene ! - Men, jeg tog det bare som det kom.
Lørdag
morgen - den 15. september - Uafhængighedsdagen - var tivoli og boder
fjernet i løbet af natten ! Området var nu totalt afspærret og de
tilstødende gader var lukket for kørende trafik. De var nu overtaget af
de fortrængte gadehandlere, der her bredte deres små forretninger ud i
gaderne. Antallet af uniformerede sikkerheds folk var øget
betragteligt. For at komme ind på La Plaza del Constitucíon, skulle
alle igennem et sikkerhedscheck - som i en lufthavn ! med
metaldetektorer og kropsvisitation. Det foregik dog både effektivt og
venligt.
Mit ophold på pladsen denne formiddag blev meget kort
! - Der var nu opstillet to store scener - en i hvert hjørne. Begge
flankeret af storskærme. I store byggekraner var der ophængt megastore
højttalere - jeg talte tretten i alt - der var sikkert flere ! Der var
optræden og taler på scenerne. Lydniveauet var ekstremt - folk gik og
holdt sig for ørerne - det var virkelig slemt, men det var nok bare en
indkøringsfase. Ved mit besøg på pladsen igen først på aftenen virkede
opsætningen imponerende. Den voldsomme højttaler kapacitet, anvendt med
omtanke gav et imponerende lydbillede. (Bare du ikke lige var midt
imellem de to scener !) Dette fænomen kan for eksempel opleves i
Planetariet i København, der har en sublim lydkulisse.
Imponerende
var også den måde, hvorpå det var muligt at bevæge sig rundt på pladsen
på, selv om den allerede var ved at være godt fyldt ! Jeg så ingen
utålmodig skubben eller masen. Stemningen var meget afslappet og
fredelig, på trods af et massivt opbud af uniformerede og pansrede
sikkerhedsfolk - mange af dem kraftigt bevæbnede ! Man tog simpelthen
bare ingen chancer Der har gennem tiden været stærke modsætninger
imellem bystyret og landets parlament. Mange mener, at den vellidte og
populære borgmester Obran blev frafusket præsidentposten ved et valg
for en del år siden.
Sidst på aftenen var der så
festfyrværkeri over Parlamentsbygningen og på selve Plaza del
Constitucíon. Det var virkelig imponerende. Det kunne heldigvis
iagttages fornemst fra gaden hvor jeg boede. Og det var vel så
afslutningen på den begivenhed ? ! ?
Næste dag - søndag - var
pladsen igen ryddet ! Afspærringerne (de fleste), de to store scener og
byggekranerne med højttalerne var væk. ! I sig selv noget af en bedrift
at udføre hen over natten. I stedet var der opstillet tribuner, så de
folk der kom tidligt kunne se bedre, for nu skulle de nationale
følelser og det natonale selvværd pudses af med en militærparade. At
gennemføre det problemfrit igennem de til det formål smalle gader var
ligeledes noget af en opgave.
De, der ikke var kommet meget
tidligt, kunne stort set ikke se noget. - Jeg kom sent !! - Lige tids
nok til at se et par dusin paraglidere blive smidt ud fra et fly, i den
hensigt at de skulle lande på pladsen ! Det må man formode at de
gjorde.? Jeg var dog fint tilfreds med ikke at sidde fastlåst på
forreste række. Militærparader er ikke lige min livret. Jeg fandt det
mere interessant, at iagttage omstændighederne, publikum og deres
reaktioner. Det var der rig lejlighed til - den del af paraden, som jeg
(ikke) så varede mere end to timer.
Disse store sammenstuvede
folkemængder, der intet kan se, er naturligvis prøvet før. Kræmmere
havde god gang i at sælge periskoper - En ganske simpel konstruktion -
lavet af et firkantet paprør - oven i købet sammenklappeligt - forsynet
med huller og et par kantstillede spejle. Der blev solgt i tusindvis af
dem den formiddag. Med dette instrument kunne man få en fornemmelse af,
hvad der foregik længere fremme over hovederne på de foranstående.
Bagsiden var, at problemet nu 'bare' var flyttet lidt. For nu kunne det
være svært for de allerbageste at se noget for skoven af periskoper !!!
Fik jeg nævnt, at der ikke var entre at betale på noget tidspunkt ? - "Skuespil er folkets brød"
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: