Ankomst Airlie Beach

Trip Start Nov 25, 2011
1
23
75
Trip End Feb 03, 2012


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Australia  , Queensland,
Tuesday, December 13, 2011

Af Dorthe

Vækkeuret ringede kl. 7.00. Vi
skulle op og af sted i ordentlig tid, da vi havde en køretur på 300 km foran os i dag til
Airlie Beach. Efter morgenmaden pakkede Lars og jeg bilen sammen, imens børnene
spillede bold udenfor autocamperen. Vi tjekkede ud fra campingpladsen kl. 8.30
og kørte af sted. På køreturen kom vi forbi mange mangoplantager og sukkerrørsmarker.
Sukkerrør har været dyrket her siden 1865. I begyndelsen under slavelignende
forhold helt frem til 1909, men i dag er sukkerrørshøsten helt mekaniseret.
Sukkerrørene høstes fra august til december, og vi så da også en mejetærsker køre
og klippe og samle sukkerrørene, som transporteres bort til møllerne på vogne,
som kører på særlige jernbaneskinner. På møllerne bliver sukkersaften trukket
ud, renset og omdannet til sirup. Affaldsstofferne bruges til brændsel, gødning
og kvægfoder.

Vi tog os en tiltrængt middagspause
i byen Proserpine, efter 265 km. Vi havde spist lidt frugt og kiks undervejs,
men var ved at være godt sultne. Efter frokost kørte vi så de sidste 35 km til
Airlie Beach, hvor vi ankom kl. 13.30.

Airlie Beach er en lille by, som kun
eksisterer pga. turisterne. Byen er base for de mange sejlture til Whitsunday
Islands. Byen har lavet en kunstig og rigtig lækker og børnevenlig lagune, hvor
man kan bade uden risiko for stingers. Her valgte vi at tilbringe nogle timer,
inden vi kørte ud til campingpladsen; Flametree Tourist Village (40 AUD pr.
overnatning), som vi havde booket for 2 overnatninger. Da vi nåede
campingpladsen og havde parkeret autocamperen på vores plads, blev det lige til
en kold rom og cola til de voksne på terrassen, imens børnene spillede bold.

Aftensmaden stod Lars og Silje for i
aften. De havde lavet grillede pølser med pasta, stegte løg og majs. Jeg og
Kristian tog os en god fodboldkamp på plænen, i varmen, imens de andre lavede
mad i campingspladsens fælleskøkken.

Efter aftensmaden spillede vi bingo
på engelsk. Lars var opråber på engelsk og Silje oversatte tallene til dansk så
Kristian også kunne være med. Det var rigtigt hyggeligt og sjovt og så
selvfølgelig også lærerigt!

I aften fik børnene snakket med
farmor i telefonen via skype.

Vi gik alle tidligt i seng for at
være klar til sejlturen i morgen til det tropiske paradis; Whitehaven Beach.

Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: