Glædelig juletræ på australsk

Trip Start Oct 08, 2011
1
75
105
Trip End Jan 23, 2012


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Australia  , Victoria,
Saturday, December 24, 2011

Af Mette:
Vi står op ved 8-tiden efter en dejlig nattesøvn. Børnene fra fået 5 dollar hver i julesokken, så de er glade. De vækker os med et julekort til os hver. De har begge lavet et fint kort med tegninger og tekst. Det var rigtig sødt af dem. De har glædet sig sådan til at give os det, at de var nødt til at gøre det fra morgenen af.

Jeg laver lækker morgenmad til os efter lang tid med havregryn. Vi får bacon og scrambled eggs, french toasts og selvfølgelig nutella-madder. Det er mums. Kaffe og the får vi også – Jonas og Matilde synes det er hyggeligt at få varm the med sukker og mælk.

Jakob går ned i den lokale genbrugsbutik og køber et "juletræ” – et ”metal-stativ” i juletræsform med lidt forskelligt pynt på. Børnene griner af det, da han kommer hjem med det. Men som Jonas siger: ”Det var godt, vi fik et juletræ. Selv om det er sådan et skrammel-et, er det da stadig meget flot”. Jonas vil egentlig helst sove til i aften – så går tiden lidt hurtigere.

Vi har de seneste dage fået mange julehilsner fra nær og fjern hjemmefra. Det glæder os rigtig meget, at så mange sender os en hilsen – så tusind tak alle sammen. Vi glæder os til at se jer alle igen i januar. I disse dage tænker vi også meget på alle derhjemme. Juledagene ville vi godt have haft i Danmark med vores kære familier, men som vi snakker om, er det sikkert fordi vi nu har været væk så længe. Efterhånden som hjemrejsen nærmer sig, begynder tankerne om at komme hjem også at fylde mere. Vi glæder os alle 4 til at komme hjem igen, selv om vi nyder hver eneste dag hernede. Men det er også med lidt spænding, vi tænker på hjemkomsten. Vi håber, at vi kan bevare den ro vi har her, når vi kommer hjem.

Vi har også den seneste uge fået 3 henvendelser om bilen. Vi har nu booket overnatning i Sydney fra den 3. Januar, så vi har et par ekstra dage til at sælge bilen i, når vi kommer tilbage.

Vi får en lækker frokost på balkonen med marinerede tigerrejer med aioli, pastasalat, grillet laks fra i går og toast. Det er super godt. Solen er nu kommet frem, så efter frokosten går vi til stranden et par timer, så Jakob kan få sig en dukkert i det knap 17 grader varme vand. Børnene leger i sandet med deres frisbee, mens jeg slikker sol på en sarong. Vi går hjem og får alle et bad – børnene får spabad. Det er med at nyde de gode faciliteter, så længe vi har dem. Matilde og jeg tager for en gangs skyld kjole på, men Matilde synes nu ikke, vi ser så festlige ud, som vi plejer… Herefter får vi kaffe på terrassen med vandmelon, clementiner og chokolade, inden vi lægger julegaverne under vores fine juletræ. Der er alligevel en del gaver, selv om de ikke fylder så meget.

Jakob får sig en middagslur, mens børnene og jeg spiller uno og bingo. Kl. 17 går vi ned på en restaurant i byen, hvor vi skal nyde vores julemiddag. Der er ikke and på menuen – Jakob og jeg får en oksebøf med champignonsauce og salat. Børnene får lige hvad de gerne vil have – Matilde vælger en cheeseburger med pommes frites, og Jonas får fish'n chips med ris. Dessert får vi også, inden vi går tilbage til lejligheden. Vi synger det første vers af de julesalmer, vi kan huske, mens vi går rundt om vores lille sofabord med juletræet på. Til ”Nu er det jul igen” løber vi rundt i hele lejligheden, inden vi går i gang med at spille terning om pakkerne. Det er rigtig hyggeligt, og vi har god tid og ro til at se, hvad alle hver især får. Det nyder vi alle 4. Matilde havde sagt til en veninde, at de nok fik 2 gaver hver hende og Jonas. Men der var vist 8 gaver til hver af børnene. Det var en rigtig dejlig aften. Vi var færdige med at pakke gaver op ved 8-tiden, så der skypede vi til mor og fam. Bak for at ønske dem en glædelig jul. Det var dejligt at få lidt julestemning derhjemmefra. Herefter fik vi noget guf, mens Jonas legede med sin bilbane, og Matilde fik prøvet alle sine smykker og andre ting. Hun fik også prøvet at tegne en koala ud fra en tegnebog, hun fik af oldefar. Ved 10-tiden skypede vi til Galleriet og fik ønsket alle god jul i Løkken. Dejligt at se dem alle sammen igen. Ved 11-tiden gik vi trætte til ro efter en fantastisk men anderledes juleaften.


Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: