Trekking på kanten

Trip Start Oct 08, 2011
1
56
105
Trip End Jan 23, 2012


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Australia  , Northern Territory,
Monday, December 5, 2011

Af Mette:
Vi står op til vækkeuret kl. 6.30, så vi kan nå at nyde den gode morgenmadsbuffet, inden vi skal gå det lange trek øverst på Kings Canyon. Morgenmaden er en god oplevelse – og den bliver ikke mindre god af, at vi pludselig fra restauranten får øje på en lille hare udenfor – efterfulgt af 2 meget ivrige dingoer. Vildt! At se dingoer så tæt på og i jagt – det er imponerende.

Kl. 8.30 står vi for foden af bjerget klar til at klatre op. Turen er 6 km og er i guidebøgerne estimeret til moderat til højt niveau, så jeg er spændt på, hvordan vi alle skal klare det. Der står, det vil tage mindst 4 timer. Starten af trekket er at "klatre” op ad bjerget vha. trapper. Det er mega-hårdt, og vi må holde pause nogle gange undervejs – mest pga. morens dårlige kondi… Allerede midt oppe på bjerget får vi en fornemmelse af den smukke udsigt, der venter os øverst oppe. Udsigten er betagende. Vi går op og ned på klipperne og nyder de forskellige udkigsposter der er undervejs – og tager også et par ekstra afstikkere, der forlænger ruten lidt. Det går supergodt. Vi holder pauser med vand, kiks og frugt, og alle nyder den flotte tur. Lidt mere end halvvejs er der et skilt til ”garden of eden”. Den tager vi – og efter noget tid kommer vi ned til et smukt vandhul omgivet at meget høje klipper. Vandet er meget koldt, så børnene får kun tæerne i. Til gengæld er der haletudser i, og det kan jo glæde enhver dreng… Efter en ½ time ved vandhullet har vi fået forfriskninger, så vi kan gå den sidste del af turen. Det er ubeskrivelige udsigter, der er undervejs over den 270 m dybe kløft. Nogle steder er klippen helt lige, andre steder har klippestykker undermineret kanten. Vi giver børnene nøje instrukser om, hvor de må gå, og hvornår de skal holde os i hånden. Efter ca. 4 timer er vi tilbage ved parkeringspladsen – stolte af vores bedrift. Vi synes alle, det har været en fantastisk oplevelse.

Tilbage på hotellet får vi en sen frokost og nyder et par timer ved swimmingpoolen. Om aftenen kører vi tilbage til Kings Canyon for at nyde solnedgangen over bjergene, inden vi får en sen aftensmad. Om aftenen får vi pakket bilen, så vi er klar til at køre mod Ayers rock næste morgen.


Slideshow

Use this image in your site

Copy and paste this html: