Minebesøg

Trip Start Oct 08, 2011
1
50
105
Trip End Jan 23, 2012


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Australia  , Northern Territory,
Tuesday, November 29, 2011

Af Mette og Jakob:

Det er varmt allerede fra morgenen af. Vi kører ud til Battery Hill Mine Centre lidt i 9, da vi skal have en guidet rundtur i minen kl. 9.30. Tennant Creek har siden 1930'erne hentet guld op af jorden. Lige nu ligger minerne stille, da mineselskaberne venter på bedre priser på guldet. Udvinding af guldet afhænger af omkostningerne forbundet med at få det ud sat i forhold til værdien af guldet. Vi starter med at se museet om minehistorien i byen. Det er meget spændende at læse om, hvordan guldet blev fundet, og hvordan forholdene var for minearbejderne. Derefter går vi med vores guide under jorden i minen. Han har arbejdet under jorden i 27 år, og han fortæller med stor entusiasme om arbejdet i minerne. Guldet findes i sten, der er magnetiske, og som vejer 30% mere end almindelige sten. Guldet er små partikler i stenene, der kan udvindes vha. Kemikalier. Han fortæller om, hvordan arbejdet tidligere var i minerne, og hvordan reglerne for minearbejderne nu er strammet væsentligt, for at undgå arbejdsulykker og dermed store erstatningskrav mod mineselskaberne. Efter 1 ¼ time under jorden er vi ude igen. Vi ser et mineral-museum, som også er tilknyttet stedet, inden vi selv skal ud at lede efter guld. Alt gruset på vejene omkring museet er sten, der kan være guld i. Så vi får alle 4 et vaskefad og begynder at finde sted, der glimter. Stenene skal i vand, før man kan se, om der er guld i. Efter en times søgen i høj sol og hede gør vi status. Der er måske guld i nogle af stenene, men det der åbenlyst glimter er ikke guld – det er jernsten/fools gold (fjolsernes guld). Men vi tog alle 4 vores lille glas med sten med os. Måske er der lidt guld deri!

Det er blevet frokosttid og vi vil spise en pizza på vejen hjem. Men der er ingen spisesteder, der tiltaler, så vi kører hjem og laver scambled eggs med toast og sandwich. Det er bagende varmt. Termometeret på hostelet viser 43 – 44 grader …i skyggen, og selv de lokale på hostelet syntes det er lige i overkanten.

Børnene bruger nogle timer i spabadet – sammen med løvfrøerne. Det er hygge! Jeg holder mig i skyggen – jeg tror jeg har fundet den øvre grænse for, hvor høje temperaturer min krop kan klare. Jakob tager også en tur i spabadet – i selskab med en kold øl han havde fået af Marc, fordi han havde glemt ID da han var nede i bottleshoppen og købe øl. Jeg overvinder mig selv og tager et bad – det er skønt og forfriskende. Aftensmaden bliver næsten en kopi af gårsdagens menu – ris med de sidste pølser og bøf. Når mørket falder på vrimler det med lede insekter. Store flyvende kakelakker, , græshopper, knælere, store biller og andet kryb. Toilettet bliver også en ekstra udfordring i mørket. De store kakelakker, der kan lette hvornår det skal være, gør besøget til et mareridt. Godt vi kun skal bo et par dage sådan et sted!

Om aftenen snakker vi med Marc og et par andre rejsende over en øl og rom/cola. Det andet par er kørt sydfra, så de har nogle gode fif til os i fht. Uluru og Cooper Pedy, som vi skal besøge senere. De er på vej østpå, hvor vi kom fra. Vi snakker også om Australiens historie – om forholdet mellem de hvide og aboriginals og om, hvordan de hvide har overtaget landet. Det er en svær problemstilling, fordi landets aboriginals er så meget anderledes på alle måder end vi hvides. På 200 år har de skulle indstille sig på at flytte sig fra et stenalderstadie til den hvides civilisation, og det har langt fra været problemfrit. Privat ejendom, hegn, grænser og faste arbejdstider er begreber som de stadig har svært ved at forholde sig til, og introduktionen af alkohol har ikke gjort det lettere for dem. Marc er selv 1/8 aboriginal, arbejder som kok på en kvægranch oppe nordpå, men blev fløjet ud med helikopter for nogle dage siden, fordi regnen kom før den plejer. Hans løsning på problemet med landets aboriginals, er i første omgang at tage den høje understøttelse fra dem, som de er blevet tildelt, som kompensation for 200 års undertrykkelse (frem til 1970 var det ikke strafbart at skyde en aboriginal hvis han kom ind på din grund). Ifølge Marc tjener en gennemsnitlig aboriginal i Tennant Creek idag væsentlig mere end ham selv uden nogensinde at løfte en finger. Og sandt er det at vi flere gange havde set aboriginals stige ud af store flotte nye firhjulstrækkere, barfodede og iklædt laset og uvasket tøj. Personlig hygieine er nemlig også et ukendt begreb for en stor del af dem, hvilket man let lugter når de går forbi. Det er ikke racistisk ment, men de er på mange måder bare langt langt fra civilisationen i det land de lever i. Når man har set hvor lig livet på østkysten er vores eget, kan det på mange måder virke som om man er kommet til et afrikansk uland herude i outbacken.

Det blev den mest spændende snak vi havde haft med australiere under rejsen, og klokken var 23 før jeg gik til ro.


Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: