Seventh Letter from the Land Down Under

Trip Start Jun 27, 2005
1
37
38
Trip End Aug 28, 2005


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Australia  ,
Thursday, August 25, 2005

Hejsa

Så er denne vidunderlige tur ved at komme til sin ende. Er nu tilbage i Melbourne, efter tre dage på "The Great Ocean Road" Vi blev hentet på hostelet d. 21. august, kl. 06.20 om morgenen - skøn tid at være vågen på. Vi kørte så de næste mange timer, nåede frem til byen Nhill, hvor vi spiste frokost. Derefter gik turen til The Grampians, hvor vi besteg/kravlede op ad Hollow Mountain. Det er nok det sjoveste bjerg jeg har besteget, det var kravling det meste af tiden og et ræs mod tiden, da vi kunne se regn et par kilometer væk. Men vi nåede op og ned inden det begyndte at vælte ned, det blæste dog en halv pelikan på toppen, måtte sidde ned for at holde mit kamera stille nok til at kunne tage billeder.
Min nye tourgruppe er endnu mindre end den forrige. Vi er nu syv personer, tre britter, en canadier, en sydkoreaner, en hollænder og så tourguiden. En hyggelig, lille skør gruppe. Køreturen mellem forskellige seværdigheder bliver for det meste brugt på at spille "Galge leg/Hang Man" på forruden, kategorien var film.
Efter Hollow Mountain så vi hvide kænguruer, ikke albinoer, men kænguruer der er hvide, det ser lidt underligt ud. Derfra tog vi så til McKenzie Falls, så jeg har nu set både McKenzie Lake og Falls. Det var et flot vandfald, men ikke noget spektakulært, det kunne måske have taget sig lidt bedre ud, havde det ikke regnet, blæst og været hundekoldt.
Vi tog også lige et smut til "Reed's Lookout" hvor man havde en flot panoramaudsigt over The Grampians, dette blev så endnu flottere af de skyer der kom kravlende ind fra syd i bjerghøjde. Hen på aftenen nåede vi frem til Hall's Gap, en lille bjergflække hvor vi skulle sove.
Aftenen blev brugt på at spille "Scategories". Et spil hvor man skal komme op med ord begyndende med et specifikt bogstav i tolv forskellige kategorier. Vi, de tre britter og canadieren, spillede fem runder, og jeg vandt dem alle, til stor beklagelse fra "the native speakers", som blev ved med at sige at jeg ikke burde være god til dette spil, endsige vinde, det var jo dem som havde engelsk som modersmål...bare ærgerligt!
Næste morgen fik vi lov at sove længe, helt til kl. 7...Vi kom ud af døren i fin stil, men derfra gik alting galt. Vi havde fået pakket alt ind i bussen og var begyndt at køre, hvorefter vi fandt ud af at der var noget i vejen med bussen, da vi på ingen måde kunne komme over 30km/t. Så vi tøffede hen til mekanikeren, som ikke var der...Guiden, Katie, sendte os så på den vandretur det var planlagt vi skulle på, vi startede bare et andet sted, jeg blev dog nød til at give op halvvejs, da mine knæ gjorde ret ondt, så istedet for at gå op ad bjerget, gik jeg hen ad bjerget og så nogle andre flotte geologiske aspekter. Min tur var dog noget kortere end de andres, så jeg fik også set Hall's Gap ret grundigt. Gik igennem shopping centret fem-ti gange - shopping centret bestod af syv butikker, så det tog ikke så lang tid.
Da de andre kom tilbage var bussen stadig ikke blevet repareret, mekanikeren kravlede rundt neden under, men han kunne ikke finde ud af hvad der var i vejen. Så da vi kl. 14 stadig ikke kunne få bussen til at bussen til at køre med en ordentlig hastighed, ringede vores tourguide til en anden tourguide som ville komme til Hall's Gap kl. 16 med en anden gruppe og arrangerede at vi byttede bus, da de først skulle videre næste eftermiddag. Så med 4-5 timers forsinkelse kom vi ud af den lille bjergflække. Med vores nye bus kørte vores tourguide som fanden var i hælene på hende. Vi nåede frem til vandet hen ad solnedgang. Derfra gik det i mørke hen ad "The Great Ocean Road" til en lille by kaldet Princetown. Og bedst som vi troede at vi havde overkommet dagens motoriserede problemer, satte bussen sig fast i en mudderpøl. Så mens vi gik inden for og bade, stod Katie udenfor og ventede på en firehjulstrækker, der skulle komme og trække hende ud. Den kom efter 40min...men hun kunne ikke bare trækkes ud, vi var nød til at tage den store bagagetrailer af først. Da bussen så var på fast grund igen, bruge vi endnu en halv time på at få sat traileren fast på bussen.
D. 23. august skulle vi igen tidligt op, kl. 05.30 kimede vækkeurene, da vi denne sidste dag på touren havde vi et stramt program. Kl. 06.30 tog vi afsted. Kl. 7 så vi så "London Bridge", kl. 7.30 Loch Ard Gorge, kl. 8.00 The Blow Hole og endelig kl. 9.00 "The Twelve Apostles". Alle disse navne refererer til forskellige klippeformationer i havet.
Den første lignede, indtil halvdelen styrtede i havet p.g.a erosion, faktisk London Bridge i London. Loch Ard Gorge er bare nogle stejle klipper i vandet. Mens The Blow Hole er en 100m lang tunnel der leder havvandet ind i et lille aflukke, hvor bølgerne klasker sammen. Og som den sidste store klippeattraktion nåede vi frem til "The Twelve Apostles" som solen brød frem. Det var engang ti klippestykker, men de er lige så stille styrtet sammen p.g.a erosion, nummer otte styrtede sammen i slutningen af juni.
Derefter havde vi et par timer i bussen, mens vi kørte til "The Ottway Ranges", en anden lille bjergkæde, hvor vi skulle ud på en skovvandring, dog uden at betræde jorden. Vi besøgte "The Ottway Fly" som er en stor metalkonstruktion i skoven, hvor man går mellem 5m og 47m over skovbunden og derfor kan se ting i skoven man normalt ikke ser.
Derfra gik turen så igen små kystbyer til Bell's Beach, som kun er kendt på grund af sin uovertrufne surfstrand, hvor verdens ældste surfkonkurence afholdes. Derefter tog vi til Torquay, hvor vi gik på factory outlet shopping fra de store surf mærker - fik mig endelig mine storblomstrede surf shorts. Kl. 19 var jeg så tilbage i Melbourne, hvor jeg blev hentet af min venindes far Lars. Skønt at se en man kendte igen.
Igår gik så bare med hygge og et besøg hos frisøren.
Idag var der så lidt mere at lave, Nathalies mor, Connie, tog os med ud i The Daninong Mountains, som er en lille sød bjergkæde nær Melbourne, herude gik vi lidt omkring og spiste frokost med udsigt over Melbourne - ret flot.
Her til aften gik Nat og jeg en tur langs stranden, nok mit sidste besøg til en strand her i Australien. Imorgen skal jeg ud og spise med en pige jeg mødte i Kina sidste sommer. Det er sjovt hvordan verden nogle gange er meget lille og andre gange meget stor.
Og så på lørdag går turen ellers hjem igen, det bliver helt underligt at komme hjem igen. Har været afsted hjemme fra i præcis ti uger, tog afsted en mandag, kommer hjem en søndag.
Det bliver dog lidt hårdt at komme hjem, da jeg skal starte på uni om mandagen kl. 9. Men det er der jo ikke noget at gøre ved, jeg er jo også i form med at stå tidligt op.
Jeg har fået set cirka alt hvad jeg kom her for at se, så det er jo bare skønt. Men der er stadig en masse jeg ikke har fået set. Næste gang jeg tager Down Under bliver det vest kysten samt den nordlige del af Northern Territory og Queensland.
Og på en opfordring fra en veninde genopliver jeg nu "Det vidste du ikke om...":
Det Vidste du ikke om Australien:
- Australiere kaldes "Aussies", folk fra New Zealand kaldes "kiwis"
- Australien har 36000km kyst
- Kun 5% af Australiens dyr er pattedyr
- Der findes 760 arter reptiler.
- Den røde kænguru er det største marsupial (dyr med en pung til at "udruge" deres unger)
- En fuldvoksen rød han kænguru vejer ca. 85kg - og det er ren og skær muskel.
- Det eneste kænguruen og emuen har tilfælles er at de ikke kan gå baglæns.
- Dette er også grunden til at disse to australske dyr blev valgt til at pryde Australiens våbenskjold - Australien bakker ikke væk fra noget.
- Udover Holland, var Frankrig også tæt på at få en bid af Australien.
- Den ældste by i Australien, efter Sydney, er Hobart. Kronprinsesse Marys fødeby på Tasmanien.
- Over et år, har man i Australien i gennemsnit 11 solskinstimer om dagen.
- Uluru og Kata Tjuta består begge af sandsten.
- I Australien kaldes en kølekasse en "esky"
- Billabong er, udover at være et kendt surf udstyrs mærke, det australske ord for "vandhul"
- Mt. Kosciusko er med sine 2228m højde Australiens højeste.
- Noget må have gået galt, da man skulle finde på by- og stednavne her i Australien. Se bare på disse navne:
o Bald Head
o Booby Island
o Broken Bucket Reserve
o Lake Disappointment
o Mt. Hopeless
o Suicide
o Hat Head
- Melbourne var tæt på at blive kaldt "Batmania", til ære for John Batman, som i 1835 udpegede stedet hvor byen blev grundlagt.
- På det aboriginsprog der tales nær Uluru, kaldes fest for "inma".
- ANZAC er en forkortelse af "Australian and New Zealand Army Corps". Denne gruppe soldater er især kendt fra Slaget ved Gallipoli, i Tyrkiet, under Første Verdens Krig.
- Folk der bor i Queensland er kendt som "Banana benders"
- Den første tirsdag i november er national fridag i Australien, p.g.a. det årlige hestevædeløb i Melbourne.
- Den australske nationaldag er d. 26. januar.
- De to kendteste øller i Australien er VB (Victorian Bitter) og XXXX (FourX)
- Slik kaldes i Australien ikke "candy" eller "sweets", men "lollies"
- Mad kan kaldes "tucker"
- Morgenmad omtales ofte som "brekkie"
- The Great Barrier Reef kom på UNESCO's "World Herritage List" i 1981
- Australiens befolkning: Mennesker: 21 mill., får: 106 mill.
- The Great Barrier Reef er 2000km langt og 80km bredt.
- Distancen fra land variere mellem 30km i syd til 300km i nord.
- South Australia var den eneste stat befolket af frie mennesker "back in the day".

Tak for at have læst med de sidste mange uger.
Redaktionen lukker nu ned indtil næste rejse begynder.
Kærlig Hilsen Eva Maria
Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: