Third Letter from Australia

Trip Start Jun 27, 2005
1
21
38
Trip End Aug 28, 2005


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Australia  ,
Wednesday, August 3, 2005

Halløjsa Alle sammen,

Der er sket så meget siden sidst, at jeg næste ikke kan forstå at min hjerne stadig kan følge med...
Så den eneste måde at berette om det er vel kronologisk :-) Da jeg skrev sidst var jeg i Katoomba i The Blue Mountains. Nu er jeg i Airlie Beach, som ligger ved begyndelsen af the Great Barrier Reef. Lad mig sige det på denne måde, jeg kan ikke længere mærke at det er vinter, temperaturen ligger på mellem 25-28 grader, ikke dårligt for en vinter - det betyder også at jeg nu er blevet vinterbader (behøver vel ikke at fortæller at vandet var 24grader varmt...)
Fra Katoomba tog jeg tilbage til Sydney hvor jeg om aftenen var til koncert, og hvilken koncert "A Tribute to Queen: It's A Kind of Magic" og det var ret tæt på magisk. Koncerten foregik lige som ugen før på en ponton scene ude i vandet. På scenen var et band som opførte et Queen-show, det var meget overbevisende. Front manden imiterede Freddie Mercurys bevægelser og mimik meget godt, hans tøj/udklædning var lige i øjet: hvide tights og gul jakke eller røde spantex tights og bar overkrop...
Stemningen var fantastisk på "tribunerne", der var mennesker over det hele: på tribunen, på kajen, på trapper, balkoner og Darling Harbour Bridge, som var lige foran scene, der var kort sagt pakket - således kommer We are the Champions, We Will Rock You og Bohemian Rhapsody til at lyde ret godt...
Så det var en god aften. Dagen efter tog jeg videre mod næste destination: Port Stephens, via Newcastle. Det var ganske hyggeligt derude, men det var lidt for tomt til at man kunne være der længe, så jeg var der en to nætter og en dag, hvorefter jeg tog videre til Port Macquarie, hvor der var noget mere liv.
Den første dag jeg var der tullede jeg lidt rundt og fandt ud af hvor hvad var i byen, dagen efter var jeg en tur på stranden om formiddagen og om eftermiddagen var jeg på "koala hospital" sammen med en dansk pige (som graduerede fra Birkerød Gymnasium året før jeg begyndte, og ydermere er hun en kæmpe Ringenes Herre-fan, så vi har en masse at snakke om). Hende har jeg også rejst sammen med den sidste uge, det er jo også hyggeligt at rejse to sammen af og til. På koalahospitalet hjalp de med at rehabilitere koalaer, der var kommet til skade i trafikulykker og i skovbrande, der var mange nuttede koala.
Dagen efter tog jeg videre mod min næste destination, en destination som jeg, siden jeg hørte om den, havde glædet mig til; Bellingen, en lille by ved foden af the Great Dividing Range.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive Bellingen. Det er en by uden fordomme, en by af åbne og venlige mennesker, mennesker som lever livet fordi det er dejligt, ikke for at tjene penge til pensionen, en by hvor det altid er sensommer og søndag eftermiddag, en by fuld af hippier der er blevet voksne (d.v.s. mere eftertanke og mindre hash)
Jeg boede som sædvanligt på YHA'et, som her var helt ud over det sædvanlige. Jeg boede i et 8-personers dormitory med eget badeværelse. Normalt plejer rummene at være indrettet ret billigt, men her var der flotte mørke træ gulve, lækkert badeværelse og flotte træ køjesenge. Derudover var der ikke nogen ydervæg, istedet var der en masse ruder.
Om sommeren ville der også være en anden mulighed for overnatning, nemlig i deres udendørs dormitorier, hvor man også sov i køjesenge, men da kun dækket af et myggenet, ret cool.
En anden ting som også gjorde hostelet anderledes var deres væg med billeder på, det var ikke bare billeder af den smukke natur, men istedet billeder af mennesker - nøgne mennesker that is... Man kunne ikke se skridt og bryster, de kunne f.eks. være dækket af blomster, muslingeskaller, surfboards, slange skind eller bare hænder. Det var nogle enormt smukke billeder mange af dem. Den første dage på hostelet var jeg ude i den nærliggende Dorrigo national park, meget smukt sted: bjerge og regnskov.
Dagen efter tog jeg på cykeltur til "The Promised Land", og det sted var virkeligt "The Promised Land" det var helt vildt smukt. For at komme dertil skulle jeg på en times cykeltur - op ad bakke, igennem eucalyptusskove, smukt men hårdt. Når man så kom ud af skoven (kørende ned af bakke) åbnede landet sig foran en. Små bække og søer hist og her, nogle få gårdhuse ind i mellem, og så var man eller omkranset af bjerge. Dette sted tiltrækker ikke bare nysgerrige backpackerer, men også kendisser, kørte forbi både David Helfgotts og Russel Crowes huse. Eftermiddagen brugte jeg på Never Never Creeks banker, læsende Dan Browns "Angels and Demons" - det er bare livet.
Dagen efter igen (undskyld al denne brug af "dagen efter", men når man backpacker rundt har dagene ingen betydning og man glemmer derfor om det nu er onsdag eller søndag) tog jeg med nogle andre backpackere til Coffs Harbour, som er den by de fleste backpackere og rejsende tager til istedet for Bellingen (hvilket jeg er glad for, for så beholder Bellingen sin charme)). Her tullede vi så lidt rundt i en halvtom by (så det var vel søndag) Om aftenen hoppede jeg på bussen igen, denne gang mod Brisbane.
Jeg ankom til Brisbane kl. 06 om morgenen, og regnede med at tage videre mod Hervey Bay den samme eftermiddag, da Brisbane, efter min mening, ikke virkede særlig spændende. Men da jeg modtog en mail fra Christa (som den danske pige jeg mødte hedder) som sagde at hun var på vej til Rainbow Beach (som ligger to timer syd for Hervey Bay), ændrede jeg destination, så vi kunne følges ad.
Jeg så en lille bitte smule i Brisbane, men ikke meget da jeg var kvæstet efter at have kørt i bus hele natten.
Den første dage i Rainbow Beach, vidst nok en tirsdag, gik vi en lang tur langs stranden, klatrede på sten og så byens kendetegn, det farvede sand i klitterne.
Om onsdagen gik vi op på Carlos Sandblow (vandre klit) som bare var en hel masse sand, i alle farver mellem hvid og sort. Senere på eftermiddagen, efter at have svedt oppe på klitten, hoppede vi i vandet - Syd Havet, that is...så nu kan jeg kalde mig selv "vinterbader" - frygteligt koldt, kun 24 grader...
Om torsdagen tog vi til Fraser Island på en en-dagstur. Rainbow Beach er mest bare gateway til Fraser Island, som er verdens største sandø. Men det får i først at vide i næste mail, da denne mail ellers aldrig bliver færdig.
Håber ellers at i alle har det godt, jeg nyder vinteren i fulde drag, sol og varme.
Kærlig Hilsen Eva Maria
Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: