Sukkersoede strandminder
Trip Start
Feb 21, 2010
1
107
112
Trip End
May 19, 2011
Where I stayed
Sugar Beach, Western Visayas, Philippines
Monday, March 21, 2011
Sugar Beach var egentlig ikke rigtig sukker-hvid som navnet ellers kan give forestillinger om, men dermed ikke sagt at det paa nogen maade forringede oplevelsen - slet ikke. Det klare vand indboed i den grad til koelende dukkerter, og med kun et par faa byger hen ad aftenstid, var der rig mulighed for at blive godt stegt under den varme, filippinske sol. Der blev daset og drukket drinks og kolde oel til den helt store guldmedalje, og med havudsigt mod vest, blev vi naesten hver aften forkaelet med en spektakulaer solnedgang, der malede himlen i de fineste orange-roede farver.
Som det saa tydeligt fremgaar af et par af billederne her, ville Troels og Mortens glaedesrus over genforening ingen ende tage. Billedserien med de to storsmilende badenymfer og bajere i aften-boelgerne er i virkeligheden meget meget laengere, for humoeret var hoejt og stemningen evigt festlig.
Dagene paa Sugar Beach var langt fra trekking og andre fysisk kraevende udfoldelser, men derimod en lille haandfuld herlige, bekymringsfrie dage med ren afslapning, solbadning, boglaesning, druk, hygge, fjol og snak - hvilket der i den grad ogsaa er plads til, i et ellers til tider aktivitetspakket backpackerliv.
Da huden var blevet tilpas branket og energien genopladet i stor stil, vendte vi tilbage - igen igen - til Harold's Mansion i Dumaguete, for at finde frem til nye oplevelser heromkring.
Desvaerre var den korte baadtur vaek fra stranden ikke naer saa yndig som vores ankomst; boelgerne var en del mere kraftfulde og desuden valgte bambusbaaden at gaa i staa paa halvvejen. Med en besaetning bestaaende af to filippinske gutter, der ikke ligefrem var de store engelsktalere, var det svaert at foelge med i hvad der egentlig foregik, men en ting stod hurtigt klart for os; baadmotoren havde ikke taenkt sig at brumme mere for den dag.
Efter noget tid kom en anden lille baad os til undsaetning, og efter forhindringen at blive trukket naermere kysten var veloverstaaet, maatte vi i hoftehoeje boelger skifte baad. Det var med at holde tungen lige i munden for ikke at blive vaeltet omkuld i det turbulente vand, men det lykkedes saadan nogenlunde, trods gennembloedt toej og asen og masen med bagage.
Baadturen endte naturligvis med at tage en del laengere tid end planlagt, men vi kom altsaa sikkert i land til slut. Desuden skulle det senere paa vores Negros-rundrejse, vise sig at denne dags lille uheld blot var en bagatel, taget i betragtning hvad der ventede os senere hen. Af en eller anden aarsag havde vi fire bare ikke rigtig noget held med at forlade de filippinske tropestrande med ynde.
