Tsunami-varsel

Trip Start Feb 21, 2010
1
104
112
Trip End May 19, 2011


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow
Where I stayed
Tsunami-sikkert overfor hospital paa bakke
Holy Child Pensionne

Flag of Philippines  , Eastern Visayas,
Friday, March 11, 2011

 

 

Naturkatastroferne syntedes at naerme os lige ubehageligt nok; vulkanudbrud og mudderskred paa Java i Indonesien, 'La Ninas' oversvoemmelser paa den filippinske oestkyst.. Men den stoerste forskraekkelse i den kategori, gemte sig aabenbart derude hvor lokalbusserne vender, langt ude paa landet i Filippinerne. 

Fast besluttede paa at undgaa steder overrendt af turrisme, var vi rejst ad mange, lange veje, for faktisk at finde frem til noget saa saerligt som hvalhajer. Vi glaedede os, for dyrene er sjaeldne og enorme, og vores forestillinger om at snorkle henover een af havets kaemper, skabte unaegtelig interesse og gaasehud. Forventningerne var store, som vi regnede med snart at skulle opleve vores hidtil vildeste undervandseventyr, men vores planer blev forpurret af endnu en stemningsoedelaeggende katastrofe, der kom alt for taet paa.
Turen fra Bohol til, hvad der var meningen skulle vaere destination imponerende hvalhajs-oplevelse, endte istedet med en helvedes masse transport til en kaempe forskraekkelse, der fik hylet os saa meget ud af fatning, at vi hurtigts muligt var paa vej afsted derfra igen.


Vi ankom om aftenen til en lille, moerk kyst-landsby paa den sydligste del af oeen Leyte. Alle dagens lyse timer var forsvundet mens vi sad bag diverse busruder i skramlende lokaltransport, saa da vi endelig var fremme ved destinationsbyen Santa Cruz, var energien paa sit laveste. Vi var Uden tvivl de eneste besoegende i byen, og der blev kigget lidt skaevt til os, som vi stod der paa et gadehjoerne ved kirken, og ventede paa, at en dame fra guesthouset, skulle komme og vise os vej til tiltraengt hvile. En enkelt forbipasserende stoppede op og boed os velkommen, for hun ville da lige hoere, om vi havde hoert nyheden om tsunami-varslerne.. 
Det var ikke rigtig til at forstaa hvor galt det egentlig var, og foerst efter kontakt hjem til Troels' foraeldre, gik situationens alvor op for os - og for fanden hvor var det skraemmende.
Forvirringen var frustererende, for i den ene ende hoerte vi skraek-nyheder og bekymringer hjemmefra, der fortalte om maaske verdens stoerste tsunami, der hastigt naermede sig Filippinerne, og i den anden ende sad filippinske guesthouse-mama, som med et traek paa skuldrene og smil paa laeben mente, at det vel nok skulle gaa. Der var ikke rigtig nogen forstaaelse for vores uro fra de lokale - flere tilmed smaagrinede af vores reaktion - men vi fik hende da overtalt til, at vi kunne flytte laengere vaek fra kysten, for en sikkerheds skyld.
Vi endte i et vaerelse paa en bakke, som tilmed havde det lokale hospital som nabo, og vi fik efterhaanden mere ro i kroppen.

 Uden tv eller internet tilgaengeligt, fik vi i loebet af aftenen forskellige meldinger fra bekendte i andre dele af landet, der havde hver deres version af hvor alvorlig situationen var. Det var svaert at fornemme om alarmklokkerne rent faktisk var stoppet med at ringe, men vi endte i hvert fald med at kunne falde i soevn, med den konstatering, at faren var tilpas drevet over for oeriget her.
Der skete jo heldigvis ikke noget her, for Filippinerne slap lykkeligvis for kaempeboelger for denne gang - stakkels stakkel japanere dog.

Det er svaert at beskrive foelelsen, der ramte os, da vi hoerte nyheden, kun faa skridt fra kysten. Frygten kom hurtigt og derefter panikken, der satte uhyggelige tanker om overlevelsesmetoder igang. Frustrationen var stor, og allermest fordi vi ikke kunne faa klar besked om situationens alvor - og de utallige timer paa farten, havde som sagt slugt energien og efterladt os traette, udmattede og sultne, hvilket bestemt ikke hjalp til at kunne overskue de ubehagelige nyheder.

Man skulle maaske ikke tro at det var muligt, men for en tid savnede vi det typiske, danske, graa-kedelige vejr noget saa gevaldigt. Den aften (for det var aften her), da Japan gik i smadder og alarmklokkerne gik igang paa Filippinerne, oenskede vi os langt vaek fra Sydoestasiens forbandede vejrtrusler, og kunne naermest ikke forestille os noget mere indbydende, end en forudsigelig, velkendt regnvejrdag derhjemme.



PS. 
I en langt mindre skala af modgang, men helt aandssvagt urimeligt, omstaendighederne taget i betragtning, skal det lige naevnes, at netop Santa Cruz har besluttet sig for at vaere 100% roegfri. Det vil altsaa sige at rygning egentlig ikke rigtig er tilladt noget sted overhovedet, ingen saelger cigaretter, og gaderne er plastret til i skraemmekampagne-plakater med billeder af sorte lunger, raadne taender og blodige fostre - det er sgu da lidt langt ude..
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: