Da heldet vendte og danseskoene blev kridtede!

Trip Start Feb 21, 2010
1
100
112
Trip End May 19, 2011


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow
Where I stayed
Hos Sharon (CS'er)

Flag of Philippines  , Palawan,
Sunday, February 13, 2011

 

 

Siden vores ankomst til Filippinerne var vi ikke ligefrem blevet forkaelet med opture. Faktisk var det svaert at holde rejselysten igang laengere, efter en hel del modstand; Cebu City var ligegyldig, traettende og besvaerlig, rastloesheden og ventetiden i Dumaguete, frivillig-jobbet, som fejlede totalt paa Apo, vejret havde vaeret delvist kedeligt, og vi havde haft dumme, dyre Visa-problemer, der resulterede i timelange koeer paa immigrationeskontoret, bag frastoedende, blegfede, gamle, rynkede, vestlige maend, med hver deres alt for unge, eksotiske nips-filippiner-pige under armen. Vores indtryk af landet var altsaa i helhed ikke saerligt godt, og vi traengte i den grad til et skud gode oplevelser, for at det hele skulle give mening igen.
..Og tadaaa! Saa opdagede vi Palawan..


Heldet begyndte saa smaat at vende allerede da vi returnerede til Dumaguete, fra de daarlige oplevelser paa Apo Island. 
Humoeret var dystert da vi forsoegte at planlaegge naeste destination, og vi kaempede for at holde liv i den minimale rejsegnist der var tilbage - men fanme nej om det skulle faa os til at bukke helt under! 
Vi besluttede os for Palawan; den lange, smalle oe, i den vestligste del af landet. Ideen var - dog uden den helt store  optimisme - igen at proeve lykken i vores soegen efter frivilligt arbejde. Netop som vi sad der, tilbage paa Harold's Mansion, og hang og soepede rundt i transportmuligheder og andet praktisk, loed det pludselig, som soed musik for vores oerer; 'Hej jeg hedder Rasmus. Hvis i leder efter frivilligt arbejder, saa har jeg en holdbar kontakt paa Palawan - jeg tror det kunne vaere lige noget for jer'. Vi turde naturligvis ikke at saette forventningerne saerligt hoejt op, men vi tog gladeligt imod kontaktinformationerne, der gjorde vores mission en hel del mere realistisk og overskuelig.


Efter et par dage med druk og chill og hyggelige nye bekendtskaber i Dumaguete, floej vi til herligheden Palawan, der skulle vise sig at blive vores yndlingsdestination i Filippinerne. 
Vi havde vaeret heldige i sidste oejeblik, at faa kontakt til en af de eneste Couch Surfere i byen Puerto Princesa, og flyttede straks efter ankomst ind i hendes lille halvandenvaerelses-hybel. Det udviklede sig hurtigt til utvivlsomt at vaere en af de allerbedste Couch Surfing oplevelser vi har haft paa hele vores tur, takket vaere ovenud skoent selskab. 
Selv med ret trange kaar, kan intet nemlig holde Sharon fra at vaere den bedste vaert muligt, og hun inviterer gladeligt enhver Couch Surfer indenfor, der banker paa hendes doer. Der er dagligt fyldt med folk fra hvorsomhelst i verden under hendes tag, og den 'nede paa jorden'-stemning hun tilbyder, laegger i den grad op til hygge, oplevelser og glade dage, sammen med nye rejsekammerater.

Under vores foerste besoeg her, delte vi vaert og vaerelse med belgieren Jelle og tyskeren Marie, og tilsammen dannede vi fem et rigtigt fint faellesskab.
I fuld flok tog vi til naertliggende Honda Bay, hvor vi i lejet baad tog paa opdagelse paa et par af de smaa, hvidsandede, klarvandede oeer, der gavmildt er spredt ud heromkring. Meningen var egentlig, at vi skulle besoege en hel haandfuld, men tiden gaar jo saa hurtigt i godt selskab, saa vi naaede kun to - men ingen sure miner over det, for dagen var i helhed langt bedre og udloeste langt mere glaede, end vi havde oplevet laenge. 

I det hele taget var den lille uges tid vi boede hos lattermilde, hjaelpsomme, gavmilde, festlige Sharon naermest ren fryd og lige netop hvad i traengte til.
Der blev fortalt historier, grinet og chillet og delt rejseerfaringer og musik.. Der blev stegt fisk og kogt ris til faellesspisning, og saa blev der skaalet i unaevnelige maengder af kolde oel og Funky Pappa alla den filippinske, ufatteligt billige, moerke lokalrom og stolthed; Tanduay. 85%-rommen - nydt paa stranden under den bagende sol, saa vel som i byen efter moerkets frembrud - resulterede i vaagne naetter med live musik og loessluppen dans ude af balance - men hvis der er nogen der kan holde takten, saa er det fanme Sharon! Naar hun foerst slaar sig loes, er hun en uovervindelig, imponerende stilsikker rytmemaskine, der med ordentlige oldschool moves og en skudsikker sarkasme og selvironi, faar enhver smart-ass paa dansegulvet til at blegne til en svag parodi af sig selv. Det er sgu ikke for overdrive; man skal lede laenge efter noget lignende, og vi oensker os en dag at kunne slippe hende loes i Aarhus natteliv, hehehe.

De hyggelige dage i CS-faellesskabet forsvandt hurtigt og som det naermede sig, at vi skulle flytte ud og begynde som frivillige, fortroed vi et oejeblik, at vi havde vaeret saa ivrige for at komme igang med at arbejde.. For ja, det lykkedes os at finde frivilligt arbejde - faktisk i selv samme by - hvilket udpensles yderligere i naeste entry..
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: