En uventet, bizar juleaften

Trip Start Feb 21, 2010
1
90
112
Trip End May 19, 2011


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow
Where I stayed
Hos Daniel (CS'er) paa hans 'Tinagat Paradise Resort'

Flag of Malaysia  , Sabah,
Wednesday, December 22, 2010

 

Saadan noget med datoer bliver mere og mere bare noget praktisk noget man en sjaelden gang imellem skal huske, jo mere vi rejser. Ugedage er for laengst blevet stort set ligegyldiggjorte; om det er tirsdag, fredag eller soendag betyder virkelig ikke det helt store for os rejsende. Ergo havde vi heller ikke lige overvejet at selveste juleaften naermede sig, saa det kom som noget af en overraskelse, da vi arrangerede ankomst den 22. hos en CS-vaert i Tawau, som straks derefter inviterede os til bristisk julemiddag afholdt tre dage senere. 


Hans navn er Daniel; en britisk gut, som sammen med sin bedre halvdel Anthony, i form af en kinesisk-britisk ven gennem mange aar, er immigreret til Malaysia og har her koebt sig et forladt 'beach resort' et lille stykke udenfor byen Tawau, der ligger lige op til den indonesiske graense.
Beach resortet er tydeligt slidt og altsaa slet ikke saa fancy som det maaske lyder, men ambitionerne er store, og det er let at faa succes som eneste hvide mand i et lille malay-samfund ude paa landet paa Borneo.
 Daniel selv er noget af en karakter.. Nu skal vi selvfoelgelig ikke lave nogen dybdegaaende biografi her, men lad os bare sige at han er lidt af en saerling; en skoer mand med sit helt eget syn paa verden, som paa rigtig mange maader er den totale modsaetning af vores tilgang til tingene. Skal man tro de mange lange anekdoter han glaedeligt disker op med over en haandfuld bajere, ja saa har han absolut haft sig et imponerende, indholdsrigt liv, der baade inkluderer voldsomme bilulykker, voldelige perioder i Englands natteliv og dybe venskaber med nogle af Hollywoods stoerste. 
Som for eksempel dengang ham og Christian Slater og en tredje kendis tog sig en spontan druktur til Las Vegas hvor de gav den max gas med sprut, spil og damer. Men da de var paa vej tilbage mod Los Angeles i de tidlige morgentimer, blev de stoppet for spirituskoersel og foereren blev taget med til stationen. De to kamp-stive maend - Daniel og hans gode ven Christian Slater altsaa - sad flere timer i bilen, foer det gik op for Hr. Slater, at han da godt lige vidste hvordan man startede en bil uden noegler, og tadaaa, saa var det problem loest..
Ellers var der dengang Daniel sad og hang paa en bar i sin hjemby i England, i et temlig daarligt humoer efter en sur dag. Da en anden bargaest kommenterede hans graa mine svarede han noget smaadeprimeret, og kiggede foerst op, da manden broed ud i latter, og da opdagede han at det var Slash fra Guns'N'Roses som netop havde tiltalt ham. De blev lynhurtigt hammer gode venner, da Slash af en eller anden aarsag synes at Daniel var den sjoveste fyr han nogensinde havde moedt. Det endte i en vaeldigt hyggelig aften og en forudbetalt barregning de naeste mange gange Daniel kom til samme bevaertning..
Der var ogsaa dengang han og Danny De Vito - som faktisk slet ikke er saa lav i virkeligheden, som det bliver fremstillet paa film - haengte ud paa en anden bar og havde sig en maegtigt morsomt aften..
Og dengang Daniel var bosat i det store Amerika, havde han sig i oevrigt ogsaa en ret saa nice udendoers pool, hvor Demi Moore kom og slentrede rundt i bikini med jaevne mellemrum. Hun ringede for resten ogsaa til ham sidste aar, hvor de havde sig en saa dyb og lang samtale at mobiltelefonen loeb helt toer for stroem..
Jajaah, historierne var uendeligt mange, og Daniel var glad for at snakke - og rigtigt gerne om sig selv og hans mange oplevelser. Men det er da ogsaa klart naar man har saa mange berigende livserfaringer som han, og som han selv siger, er han jo en aerlig mand, saa det var i virkeligheden noget af en aere at stifte et saadant bekendtskab.


Hjaelpsom var han i hvert fald, og tog os paa sightseeing til de faa, smaa, men hyggelige sevaerdigheder Tawau og omegn har at byde paa. En tur til endnu en 'water village' med traditionelle huse paa stolper langs flodbreden. Et besoeg ved et stort resort med hyggelige stier, der foerte til jungleudsigt og koelige vandloeb. Et kig paa Daniels vens vandfald, som han koebte sig da han fik konstateret kraef og derfor frygtede at enden var naer; det eneste han oenskede sig at opnaa inden doeden var at eje et vandfald. Flotte udsigter over palmeplantager, og en solnedgang over Tawau by, som malede himlen i de fineste farver.
Vores vaert var altsaa i sig selv noget af en oplevelse, men han soergede skam ogsaa for sine gaester.
Ellers gik dagene mest med snak og haengen ud i resortets restaurant (det er jo aldrig rigtig til at vide hvornaar man pludselig skal tage imod kunder), hvor jule-pop-hits gerne bragede ud af hoejtalerne dagen lang, hvis vi da ikke var paa besoeg hos Anthonys lille, gamle mor, eller i byen for at handle stort ind til den opkommende julemiddag.


Sammen med resortet hoerer en stribe palmestrand, som - i hvert fald under ebbe - er ganske udemaerket og byder paa flotte solnedgange, der spejler sig straalende i de blanke boelger. Desvaerre skyller der ulaekkert store maengder skrald op med tidevandet hver eneste dag - gonger har en uhyggeligt primitiv 'ude af syne, ude af sind'-mentalitet naar det kommer til skrald. Saa da rastloesheden satte ind efter timevis af chillen, og plastikposer, skyllemiddels-dunke, klip-klappere, bleer og shampooflasker sprang for meget i oejnene, gav vi en haand med for at faa foureningen ryddet lidt af vejen. Det foeltedes dog ret saa nytteloest, da samme maengde skrald skyllede op naeste dag, men hvad pokker; det var rart at foele sig til lidt nytte og egentlig hyggeligt med et lille faellesprojekt sammen med Daniels ansatte, i form af en flok lokale teenage-drenge fra den naertliggende landsby.


Vores jul var - som man nok kan forstaa - noget bizar, men i den grad langt mere julet end vi havde forventet os at kunne stoeve op hernede i troperne. Middagen var britisk med malay touch, og bestod af bagte kartofler, kogte groentsager, kylling (som erstatning for kalkun) og saa den engelske juletradition 'cauliflower cheese'. Anthony stod for kogekunsten, og diskede i den grad op med et vellykket maaltid, som samtidig var en dejlig afveksling fra de daglige ris og nudler. Desuden var vi saa priviligerede at kunne tage del i en flaske roedvin og et sparsomt oste-bord; sikke en julegave! Vi har altsaa ikke drukket roedvin siden vi tog hjemmefra tilbage i februar, saa selvom der kun var nok til et halvt glas til hver omkring bordet, var det med stor nydelse vi sippede den moerkeroede drik i os til en kiks med ost. Paa sin vis var det faktisk interessant at opleve saadan en rigtig dele-jul, hvor der langtfra var overflaad af noget som helst andet end daaseoel, men allermest blev lagt vaegt paa at hver fik sin portion, paa samme stoerrelse som sidemanden.
Aftenens inviterede var en flok paa elleve, bestaaende af de tre ansatte malay-teenage-drenge, stedets sikkerhedsvagt; den smilende Mustafa (som ifoelge Daniel kan snige sig lydloest som en ninja), Anthonys mor og bror, en ung kinesisk ven, os to og saa selvfoelgelig Anthony og chefen selv. Der var flere at tage lidt ekstra hensyn til i selskabet - en halvdoev, gammel kone, en maerkeligt naiv kineser, tre drenge uden saerligt brugbare engelskkundskaber, en forvirret, let distraheret kok, der trisser rundt og paatager sig alt for meget, en mand der nyder at vaere overhoved, og militant fordeler provianten til gengaeld for ydmyge tak - saa det var lettende rart at opdage, at vi med det samme klikkede godt med Anthonys bror, som uden tvivl var den lettest tilgaengelige omkring bordet.
Det var en ret speciel oplevelse med en meget blandet flok, men heldigvis ogsaa lidt hyggeligt, og trods at vi befandt os i forholdsvist fremmed selskab, i muslimsk land med varme, boelgebrus og svajende palmeblade, anede vi faktisk en snert af den velkendte julestemning. 
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: