Paa afveje
Trip Start
Feb 21, 2010
1
77
112
Trip End
May 19, 2011
Where I stayed
Tha Khaek Travel Lodge
Thakhek, Khammouan, Lao Peoples Dem Rep
Saturday, November 13, 2010
Langt ude midt i jungleskov et sted, nogle kilometer udenfor byen Tha Khaek, findes der en soe ved navn 'Khoun Kong Leng'. Det laotiske navn betyder 'aften-gong soeen', og stammer fra en legende om en gong, der kunne hoeres ved fuldmaane hver maaned. Soeen anses som hellig af de lokale i den naertliggende landsby, og det kraeves at man kontakter dem for en tilladelse inden man springer i for en dukkert i det koelige, klare vand ogsaa kendt som 'blue lagoon'.
Af rejsende, der har besoegt stedet, beskrives den lille soe hengemt i junglekrattet, som noget ganske saerligt; en fortryllende smuk lysning midt i alt det groenne.
Efter at have smidt vores bagage paa et hostel i Tha Khaek, var der slet ingen tvivl om, at netop denne eventyr-soe var den helt rigtige dagtur for os; aah, at kunne koele ned i junglesoe..
Vejbeskrivelsen i guidebogen var saa vaeldigt detaljeret, men alligevel formaaede vi at koere en helt gal vej, for nok var den detaljeret, men desvaerre knap saa praecis..
Det tegnede ellers saa fint, da vi ved turens start fandt frem til en bred grusvej i den rigtige retning. Store maskiner og lastbiler tonsede forbi og ploejede den halve vej i ansigtet paa os, og det kridhvide stoev laa tungt i tykke lag paa buske og traeer i vejkanten.
Da vejen endte i noget grusgravs-noget og vi var noedsagede til at dreje af, blev vejen saa smaat smallere og snoede sig laengere ind i landskabet.
Da maalet var en soe dybt i junglen studsede vi ikke rigtig over, at vejen blev til sti, men da stien blev til mark, maatte vi indse, at vi havde tabt i valg af rute.
Tilbage ude ved hovedvejen blev vi peget i den rigtige retning og gav det endnu et forsoeg. Efterhaanden var vi ogsaa godt gennemstegte af eftermiddagssolen, og traengte mere og mere til den der dukkert i det krystalklare, koelige soevand.
Som vi naermede os blev vejforholdende gradvist vaerre og vaerre. Flere gange spurtge vi lokale til raads, for ikke at kaempe os igennem elendige jordveje i den forkerte retning, men alle vi moedte paa vores vej, nikkede og pegede videre ligeud.
Efterhaanden endte vi i noget helt umuligt op ad bakke paa jordvej med masser af loese sten og huller paa krater-stoerrelse, og da der pludselig begyndte en aa der hvor der foer var vej, maatte den haardt-kaempende KOLAO - og foerer - simpelthen give op.
Vi har efterhaanden oplevet koersel paa en hel del elendige eller naermest ikke-eksisterende veje flere gange nu, og erfaringerne vi gjorde os paa motorcykelturen tilbage i Vietnam, har i den grad vaeret nyttige. Naar vi siden da er blevet advaret om 'bad road', har det alligevel vaeret overkommeligt, og vi har forventet det vaerste, men klaret aerterne uden stoerre kvaler end vi til tider havde i Nordvietnam. Men ruten til 'Khoun Kong Leng' overmandede os naadesloest ti kilometer fra vores maal; kampem med den hullede, totalt-smadrede grusvej med klippesten stikkende frem gennem jordlaget, blev intet mindre end umulig at vinde, da vi naaede til et stejlere stykke med vand fossende ud fra junglekrattet.
Ingen koelende dukkert i 'aften-gong-soe' til os, men derimod en dag paa laotisk motorcykeleventyr med udfordringerne helt oppe i det roede felt.. Der blev fniset om mumlet lidt, da vi paa tilbagevejen passerede nogle af de samme lokale fra tidligere, men pyt, vi havde sgu gjort vores bedste og maatte erkende vores nederlag.
