Sidste stop: Kratersoe

Trip Start Feb 21, 2010
1
67
112
Trip End May 19, 2011


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow
Where I stayed
Lake View Lodge

Flag of Cambodia  , Khétt Rôtânah Kiri,
Sunday, October 24, 2010

 




















 
Endnu en bustur, der trak ud i noget der foeltedes uendeligt, foerte os til byen Ban Lung.

Det var en led, hullet jordvej, der var skyld i de mange lange timers koersel, og vi naaede naermest baade at se solopgang og -nedgang gennem stoevede ruder fra de smalle bussaeder. Den udslidte sag af en lokalbus brokkede sig gevaldigt over de svaere vejforhold, og vi maatte stoppe flere gange og vente, mens buspersonalet pjaskede litervis af vand paa motoren, for at koele den af, eller saadan noget.
Faktisk var det i virkeligheden slet ikke vejforholdene eller de alt for mange ekstra transport-timer, der var det sureste aeble at bide i den dag, vores morgen havde nemlig vaeret noget af et helvede - og naar tingene gaar galt om morgenen bliver alting bare lige det mere irriterende og uoverskueligt. Denne morgen var for os startet omkring klokken halv fem tilbage i Siem Reap - hvilket i sig selv er ret umenneskeligt tidligt - da vi placerede os paent ved fortovet udenfor vores guetshouse, hvor en tuktuk var arrangeret til at eskortere os til busstationen. Vi ventede og ventede og ventede, og da vi til sidst maatte indse, at der var et eller andet galt, ringede vi til det telefonnummer vi havde faaet af rejsebureauet til saadanne tilfaelde. Det resulterede i, at der faa minutter senere ankom en morgensur cambodianer droenende i sin store, smarte bil, og begyndte straks at himle op og skaelde ud over at vi ikke havde vaeret klar til tiden. Snot forvirrede protesterede vi over anklagen, og fandt efter en hel masse aevlen saa ud af, at det var rejsebureauet, der havde klokket i tiderne og givet os forkert info.
Det er selvfoelgelig saa smart, at der kun er een enkelt bus dagligt til vores valgte destination, saa det var virkelig en moegsur situation at staa i lige omkring solopgang.
Loesningen blev en dyr tuktuk, der raesede os 30 kilometer udenfor byen, hvor bussen havde faaet besked paa at vente paa os forsinkede passagere. Resten af folket i bussen undrede sig tydeligt over hvad pokker det hele gik ud paa, men det lettede heldigvis stemningen lidt for os, at den unge tuktuk-chauffoer havde moret sig vaeldigt over for en gangs skyld, at kunne raese derudaf paa landevejen, i stedet for bykoersel i sneglefart med sightseeing-turister.
Saa jaja, det gik jo udemaerket, og vi ankom uskatte til Ban Lung i sidste ende - blot et lille doegns tid senere.


I Ban Lung ligger der en kratersoe ved navn , og det var netop den vi var kommet for at besoege. Den viste sig dog ikke at vaere saa voldsomt meget andet end en hyggelig soe, uden nogle vilde overraskelser. Fint saa det ud, med jungle-skov langs vandkanten omkring den runde soe med klart vand, der gav groenligt genskaer i solens straaler, og vi havde en ganske hyggelig tur dertil. Det der til gengaeld gjorde oplevelsen mere tropisk end ferskvandsbadning i dansk skovsoe, var den rare abe, der hyggede sig vaeldigt ved vandkanten. Den jagtede insekter i det hoeje graes og skuede udover vandet, men vigtigst af alt, var den totalt ligeglad med vores tilstedevaerelse. Der var ingen tvivl om, at den i hvert fald til en hvis grad var tam, men naergaaende eller nysgerrig var den heller ikke, den chillede bare rundt en lille meter fra os, og noed en dag ved soebreden..


Udover badning og abe boed soeen paa en fin gaatur i skoven, og saa lagde vi ellers planer om at tage videre for at se noget lidt vildere..


Der skulle nemlig ligge et imponerende, kraftfuldt vandfald paa disse  kanter, saa vi drog afsted paa den lejede motorcykel med hoeje forventninger.
Det viste sig dog at vaere noget af en forbandet labyrint af skovstier, vi skulle igennem, og det lykkedes os aldrig rigtigt at loese mysteriet og finde frem. Vi forsoegte at spoerge lokale om vej med fagter og vandfaldslyds-imiteren, men vi endte langt langt ude i skoven et sted, ved et hengemt meget mindre vandfald, som tydeligvis ikke havde vaeret besoegt i de seneste mange aar. Men vandfald fik vi da, lidt af i hvert fald, og saa gik solen ellers ned over Ban Lung, og vores sidste dag i Cambodia var ovre.
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: