Efter 4350 km udmunder Mekong her

Trip Start Feb 21, 2010
1
59
112
Trip End May 19, 2011


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow
Where I stayed
Cai Son Orchard
Xuan Mai Mini Hotel 1

Flag of Vietnam  ,
Tuesday, October 5, 2010

 

 
Som en sidtse mere idyllisk oplevelse i Vietnam, inden Signes afgang fra storby Ho Chi Minh City, besluttede vi os for at opleve det velomtalte Mekong Delta i den sydligste del af landet.
Det tog os en pokkers tid at komme dertil med diverse busser ned gennem landet, og inkluderede en enkelt overnatning i Ho chi Minh, men det gik nogenlunde smertefrit, ud over oemme lemmer efter de mange, lange timers buskoersel.


Can Tho var vores destinationsby, og vi fik ved ankomst planlagt, med hjaelp fra det lokale turistkontor, at tage en arrangeret to-dages tur til en af de naertliggende landsbyer. Det kraevede lige en enkelt overnatning i Can Tho, og saa drog vi ellers nogle kilometer udenfor byen, hvor en fantastisk varmhjertet familie boed os velkommen i deres homestay.
Vi foelte os i gode haender fra foerste sekund, og vi klikkede hurtigt med den store familie, der straks efter vores ankomst boed paa kolde lokal-oel og grillet fisk fra egen dam - faktisk det laekreste, mest smagfulde fisk vi har smagt paa hele vores tur.
Efter lidt spise og hyggesnak med en haandfuld af familiemedlemmerne, var det tid til en cykeltur rundt i landsbyen. 
Vores guide var heldigvis en vaeldigt vittig mand, og pegede og fortalte med et stort smil, paa vores tur gennem landdskabet. 


Under cykelturen blev vi informeret om landsbyens udvikling gennem de seneste aar, forskellige, saerlige planter, der gror her, og saa besoegte vi en af de lokale med en imponerende have. Frodigt stod jack fruit, ananas, banapalmer, dragon fruit-traeer, papaya og andet godt, side om side bag familiens lille cafe.


Saadan gik dagen nogenlunde, og tilbage i homestayet var der saa doemt rundvisning i deres hyggelige hus, og hjemmelavede lokal-retter til aftensmad senere. Vores guide hyggede sig saa vaeldigt, at der blev haeldt lige lovligt mange bajere ned, og han blev mere og mere snakkesaglig i loebet af aftenen. Det var nu ganske hyggeligt, og glade og tilfredse over en vellykket dag, gik vi senere til koejs i homestayets bambus-hytte.


Desvaerre skulle natten vise sig ikke at blive naer saa idyllisk som dagen, og den lille bitte smule soevn vi fik os var langt fra smertefri.
En lille halv time efter vi var kroebet under taepperne spillede monsunen med musklerne, og udloeste et helt enormt heftigt regnvejr, der trommende paa bambus-taget buldrede afsted hele natten. Desuden foelte huskatten sig yderst uretfaerdigt behandlet af det vaade vejr, og pev klagende lige udenfor vores doer.
Sidst og allervaerst var det, at der netop denne nat var besoeg af verdens mest irritenrende froe. Den skraalede en dyb, monoton ustemt-cello-agtig lyd, og blev bare ved og ved og ved og ved.. Fra vores venden og drejen i sengen, var det svaert at bestemme hvad det egentlig var, der lavede denne uudholdelige lyd, og der kom efterhaanden mange gaet paa, hvad det mon kunne vaere; en af strenge-instrumenterne, der hang til pynt paa vaeggen, som knirkede i det voldsomme vejr?, en ulukket doer der knirkede i vinden?, en kat med mavekneb og meget maerkeligt toneleje?, men ingenting synes rigtigt at kunne beskrive, hvad det var der holdt os vaagne.
Gennemtaevede af traethed, skulle vi desuden helt enormt tidligt op morgenen efter. Vores guide ankom og fik vores historie og den mystiske larm, der havde plaget os natten igennem, og saa viste han os uden toeven om bag hytten og pegede paa den lille, moegirriterende larme-froe, der stadig insistrede paa at brokke sig hoejlydt; suk..


Den voldsomme regn fortsatte om moergenen, saa dagens planer om baadtur, blev en del forsinkede. Det gjorde dog ikke det store, og vi fik oplevet det flydende marked som planlagt alligevel. 
Store som smaa baade floed rundt mellem hinanden paa floden, og handlede om diverse varianter af frugt og groent. Flere af baadene bugnede af groentsager, saa selvom verjet stadig var lidt kedeligt og graat, var det en fryd for oejet at overvaere de lokales handlen af de farvestraalende raavarer.
Snedige som asiatere til tider er, fungrede salgs-systemet paa floden saaledes; hvad man har af forskellige varer at byde ud af fra sin baad, haenges op paa en lang stang fra daekket, saa koebere fra afstand, kan se hvor der kan findes loeg, guelroedder, graskar, kaal eller andet godt.
Det var en ret hyggelig tur, trods vores mangel paa soevn, og vi forlod Can Tho samme eftermiddag, med en god fornemmelse af at have oplevet det bedste stedet havde at byde paa.
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: