Dag 9: Kaempe-vandfald og hjemmebag til frokost

Trip Start Feb 21, 2010
1
53
112
Trip End May 19, 2011


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow
Where I stayed
Khach San Huong Sen

Flag of Vietnam  , Cao Bằng,
Friday, September 24, 2010

Dagens tur: Tinh Tuc - Cao Bang = 238 km

 

Egentlig var niendedagen udelukkende reserveret til en tur til det enorme 'Ban Gioc' vandfald, som Vietnam delvist huser. Men da vi paa grund af gaardsdagens mange, dumme besvaerligheder ikke havde naaet vores endelige destionation, blev dagens koersel tillagt en hel del flere kilometer.
Vi fik smidt vores bagage af i byen Cao Bang tidligt paa eftermiddagen, og derefter havde vi lidt travlt med at naa de cirka 90 kilometer ud til vandfaldet og saa tilbage igen inden det blev alt for sent.


Det var nogle ikke helt ubesvaerede kilometer at komme igennem, med kinesiske lastbiler, der spaerrede vejen flere steder, og gennem landsbyer med elendige, smaa, hullede grusveje. Men staedige fik vi overmandet udfordringerne og fik oplevet det enorme, brusende vidunder.


'Ban Gioc' vandfaldet er ikke ligefrem af den idylliske dukkert-indbydende slags, men imponere istedet med dets stoerrelse og buldrene vandmasser.
Den ene halvdel af vandfaldet tilhoerer Vietnam, og den anden hoere under Kina, saa hvis man endelig, trods kulden, skulle faa lyst til en svoemmetur, maa man altsaa kun svoemme halvvejs ud med sit vietnamesiske visum. Ligeledes de baadture, der tilbydes fra begge sider af naturfaenomenet; der maa kun sejles halvvejs ud, og saa tilbage til land igen.
Det er en besynderlig foelelse, at staa ved breden og kigge lige over paa de kinesiske bjerge, imens det stoevreger kraftigt paa een, fra baade Vietnams og Kinas side af det store vandfald.


Allerede paa vej ud til 'Ban Gioc' var vi godt klar over at vi ikke havde uanede maengder af tid at goere med, og besoeget ved vandfaldet varede derfor ikke flere timer. Med diverse smaa-forhindringer, der havde forsinket os i loebet af dagen, var det tydeligt at vi ikke naaede tilbage til Cao Bang inden moerkets frembrud, men man maa jo ofre sig lidt for at faa lov til at se Sydoestasiens stoerste vandfald.
Efter flere dages traening paa de vietnamesiske veje, er koersel i moerke slet heller ikke noget stort problem, og vejforholdene var okay det meste af vejen tilbage.

 Desvaerre fejlede den kaere Nam endnu engang som vaerdig guide..
Vi studsede over at han ikke mente, at vi havde brug for at faa fyldt tankene yderligere inden turen gik hjem mod hotellet, men stolede paa at manden da vel nok havde styr paa den slags smaating efter de ti aars erfaring som motorcykelguide, som han pralede saa meget af.
.. Men nej.. Tre-fire smaa, latterlige kilometer fra maal loeb den ene bike toer for benzin. Nam blev selvfoelgelig skide sur, og uden nogen som helst form for selvironi eller bare en snert af humorristisk syn paa situationen, teede han sig aandssvagt barnligt. 
Som vi flere gange foer havde erfaret paa turen, naar uheldet rammer ham, saa lukkede han totalt af for komunikation, og da vi forsigtigt proevede at forstaa hvordan situationen saa ud, fik vi smidt nogle vrissende bandeord i hovedet, og derefter en noget kommanderende besked om at vente her, mens han koerte til naermeste tankstation.
Rimeligt utilfredse og noget forvirrede blev vi efterladt i moerket ved vejkanten i en halv times tid, foer en bitter, tavs Nam returnerede med en flaske benzin. 
De sidste faa kilometer skulle bare overstaaes, og da det saa smaat var begyndt at regne, var der naemest ingen graenser for hvor hoejt dynerne kaldte paa os tilbage paa hotellet.
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: