Dag 8: Det startede saa fint...

Trip Start Feb 21, 2010
1
52
112
Trip End May 19, 2011


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Vietnam  , Cao Bằng,
Thursday, September 23, 2010

Dagens tur: Dong Van - Tinh Tuc = 200 km



Med staerk, sort lokal-kaffe og laekre bananpandekager serveret med dejlige smil til morgenmad, var vi kommet rigtig godt igang med vores ottende dag paa farten. I og med at vi ikke naaede vores egentlige maal dagen forinden, var det tidligt tidligt op, og en del kilometer at se frem til. Desuden kunne vi glaede os til, hvad guideboegerne beskriver som 'de smukkest 20 kilometer i Vietnam', som noget af det foerste paa dagens rute.
Vejret var desvaerre ikke helt med os og skabte ikke den allermest fotogene baggrund, men landskabet var - som forventet - helt fantastisk. Kilometerlang udsigt over dale mellem bjerge og bakketoppe i uendelige former, med bloede, boelgede buer henover bjergsiderne; saadan skal det vaere..


Selvfoelgelig kunne alt denne laekkerhed af en ny dag ikke vare ved for evigt. Faktisk varede det kun nogle timer, foer vi moedte dagens foerste forhindring; vores guide havde ikke rigtig styr paa hvilken vej vi egentlig skulle. 
Efter at have vendt rundt og koert frem og tilbage lidt for meget, og derved tillagt dagens tur lige lovligt mange ekstra kilometer, begyndte det saa smaat at blive en halv-sur dag.
Det er nemlig saadan med ham vores 'Nam The Man-guide', at han er lige lidt for stolt og selvcentreret til altid at fungerer fornuftigt sammen med andre mennesker. Dermed sagt, at naar noget gaar mod hans plan, og 'Nam har altid ret' er et truet udsagn, ja saa lukker han hele verden ude, ignorerer en hver form for fejltagelse fra egen side, og mumler bare lidt vrisne ord i ny og nae - hvis han da ikke blankt paastaar at alt er som det skal vaere.. Det kan vaere temlig frustrerende at vaere med saadan en mand paa tur, og samtidig ret svaert at saette sin lid til ham, naar han ikke vil indroemmem, at det ikke gaar helt som planlagt.
At vaelge den gale vej endte nemlig ud i noget af et eventyr.. ..lige lidt for meget eventyr end det var sjovt.


Undervejs skulle vi krydse en flod, og det var saadan set meningen at dette skulle ske via en bro. Det viste sig, til vores uheld, at broen endnu ikke er faerdigbygget, og at vi derfor skulle sejle over paa en eller anden form for stor bambus-toemmerflaade, der bruges som alternativ. Den aendring i planen var nu ikke saa vaerst, og en lille portion eventyr som denne, ville have vaeret ganske overkommelig. 
Men med endnu mere koeren forkert endte vi ikke ved nogen som helst toemmerflaade, men istedet ved et meget smallere sted paa floden - faktisk allermest noget der mindede  om en lille aa. Som den geniale guide Nam havde valgt at vaere netop i dag, praesenterede han saa den ide, at krydse aaen bare saadan.. ogsaa selvom han ikke selv var i stand til at goere det.
Det endte med, at Nam overtalte og betalte to lokale gutter - den ene naermest kun en teenager - til at koere motorcyklerne over vandet, og derefter ad en lille bitte gangsti mellem hoejt graes op ad stejle skraenter, alt imens vi maatte gaa en god haandfuld kilometer i heden.
Da vi naaede til huset af en bekendt af de to lokale, blev vi budt paa te og kopnudler, mens familien fik sig et godt grin ud af, at vi var de foerste turister nogensinde, der havde faaet os rodet saa langt paa afveje; suk. 
Heldigvis var de rigtig soede, og mens vi proevede at holde humoeret bare nogenlunde hoejt, klynkede vores guide vaeldigt over den lange gaatur vi netop havde mestret - ikke saerlig hardcore biker, nej..


Efter at have vaeret i den grad uventede, men velkomne gaester i noget tid, erklaerede Nam at hovedvejen kun var et par hundrede meter laengere henne af vejen, og at vi derfra igen kunne overtage styret paa rette vej.
Meeeen endnu engang var Nam The Man lidt for god til at finde paa sit eget held og overblik over situationen, og nogle hundrede meter videre nede af stien, stoedte vi paa hvad der langt fra var en faerdig hovedvej; en byggeplads totalt daekket af mudder og jordbunker.
Det endte med en pokkers masse ventetid, saa gravkoeerne kunne forme hvad der mindede bare en anelse om en sti for os, og derefter en hel masse puklen med bikes gennem ploeret.


Med mudder op over begge ankler og efterhaanden rigtig godt traette af alt det pludselige off-road-eventyr, kunne vi igen overtage koerslen selv, men hovedvej var der stadig lange udsigter til. 
Omkring ti kilometer ad helvedes-vej gennem umulig mudderhuller tog os naesten to timer, og gjorde os godt og grundigt pissed off paa vores mangel paa held; sikke en skoddag..
Efterfoelgende var vi naturligvis blevet helt vildt forsinkede, men Nam The Man giver ikke saadan op (erkender i hvert fald ikke sit nederlag), saa der var no mercy trods traethed og sure miner; turen gik stadig videre mod samme destination. Det var lang og udmattende koersel, ad smaa veje i kulsort moerke og kold bjergluft, og det var aerlig talt ikke spor sjovt.


Helt frem naaede vi dog ikke, da det blev alt alt for sent til videre koersel, og vi endte i en eller anden lille, moerk flaekke, i et maerkeligt kaeldervaerelse paa noget der faktisk ikke engang var et hotel, men en restaurant med et par faa ekstra rum; temlig saer slutning paa en laaaang dag, der havde efterladt os med en hel del bitterhed og mistro til vores guide. oev!
Slideshow Report as Spam

Post your own travel photos for friends and family More Pictures & Videos

Use this image in your site

Copy and paste this html: