150 festlige amerikanere
Trip Start
Feb 21, 2010
1
32
112
Trip End
May 19, 2011
Where I stayed
Hos Angelo (CS'er)
Som sagt i sidste entry, tog vi toget fra Kuala Lumpur for at komme over graensen til Thailand.Trods det var en tur paa cirka 13 timer, gik det vaeldigt fint med sovekabiner og det hele, lige indtil der havde vaeret visa-tjek ved graensen..
Lige praecis ved den Thailandske graense opstod der nemlig pludselig togproblemer, og vi blev smidt af i en lille by halvanden times koersel fra vores destination; Hat Yai.
Vi var dog en flok fra toget, der med lidt besvarligheder og forvirring over situationen, til sidst fandt en aerlig taxa-chaufoer, som kunne tage os videre for et fair beloeb.
Fra Hat Yai gik turen videre med bus mod dagens maal; Nakhon Si Thammarat.
Her skulle vi besoege en amerikansk Couch Surfer ved navn Angelo, som havde inviteret os til at bo sammen med ham i hans traehus (laes: oppe-i-et-tra hus).
Angelo er tilflytter og har arbejdet i Nakhon som matematiklaerer, paa et internationalt skoleprogram, de sidste tre maaneder.
Inden vores ankomst havde vi selvfoelgelig mailet lidt frem og tilbage, og han havde lagt op til at han ville praesenterer os for nogle af de andre 'farangs' (tilflyttere) i byen.
I en forholdsvis ukendt by som Nakhon havde vi regnet med maaske at blive praesenteret for en flok paa max fem stykker, men det viste sig at se helt anderledes ud i virkeligheden.
Af en eller anden aarsag er de knap 150 unge mennesker - hovedsageligt fra USA, Englang og New Zealand - der har samlet sig her i byen for at undevise paa nogle af de lokale skoler.
En stor festlig klike af tilflyttere - og nu skolelaerere - der tog imod os med aabne arme.
Med deres mange forskelligheder havde de virkelig fundet sig et faellesskab i laerer-livet i Thailand.
Vi flyttede ind i Angalos traehus (det vil sige; et rustikt lille hus, gemt inde mellem traer og buske i en taetbevokset have, med haengekoeje paa 1.sals-verandaen og store, krogede grene som gelaender), uden de store forventninger til hvad byen havde at byde paa af sevaerdigheder.
Vi blev fortalt om et imponerende lokalt tempel, og et vandfald lige i naerheden, der skulle vaere det smukkeste i Thailand, men foerst og fremmest blev vi praesenteret for flokkens lyst til fest og glade dage.
..og saa blev planerne om 'tidligt op og udforske lokal-omraadet', til sene naetter og toemmermaend dagen efter.
Af samme aarsag er billederne herfra ret faa, og minderne herfra lidt sloerede, men vi havde det overordentligt sjovt!
Blandt andet tog vi en aften ud til en bar ved navn "Full Moon House" i udkanten af byen, som uden tvivl er den sejeste bar vi har set paa hele turen. Et dejligt hjertevarmt thai-aegtepar, begge med knaelange dreadlocks og store smil paa laeben, havde bikset et enormt hyggeligt sted sammen, med bar og lille scene til faelles-jamming i loebet af aftenen; stemningen var virkelig helt i top.
Trods mange timers druk og hygge naaede vi dog lige praecis, allersidste dag, at besoege et af de lokale vandfald. Det var godt nok ikke det stoerste og flotteste, men det var en god dagstur sammen med en lille flok, med badning i det koelige vand, og laekker thai-mad ved flodenbreden.
Saa altsaa den store indsigt i lokal-kulturen naaede vi ikke rigtig at faa, paa de fire dages tid vi havde at goere godt med. Til gengaeld fik vi laert en hel masse rare mennesker at kende, og noed godt af at vaere en del af et stoerre faellesskab i nogle dage.
Lige praecis ved den Thailandske graense opstod der nemlig pludselig togproblemer, og vi blev smidt af i en lille by halvanden times koersel fra vores destination; Hat Yai.
Vi var dog en flok fra toget, der med lidt besvarligheder og forvirring over situationen, til sidst fandt en aerlig taxa-chaufoer, som kunne tage os videre for et fair beloeb.
Fra Hat Yai gik turen videre med bus mod dagens maal; Nakhon Si Thammarat.
Her skulle vi besoege en amerikansk Couch Surfer ved navn Angelo, som havde inviteret os til at bo sammen med ham i hans traehus (laes: oppe-i-et-tra hus).
Angelo er tilflytter og har arbejdet i Nakhon som matematiklaerer, paa et internationalt skoleprogram, de sidste tre maaneder.
Inden vores ankomst havde vi selvfoelgelig mailet lidt frem og tilbage, og han havde lagt op til at han ville praesenterer os for nogle af de andre 'farangs' (tilflyttere) i byen.
I en forholdsvis ukendt by som Nakhon havde vi regnet med maaske at blive praesenteret for en flok paa max fem stykker, men det viste sig at se helt anderledes ud i virkeligheden.
Af en eller anden aarsag er de knap 150 unge mennesker - hovedsageligt fra USA, Englang og New Zealand - der har samlet sig her i byen for at undevise paa nogle af de lokale skoler.
En stor festlig klike af tilflyttere - og nu skolelaerere - der tog imod os med aabne arme.
Med deres mange forskelligheder havde de virkelig fundet sig et faellesskab i laerer-livet i Thailand.
Vi flyttede ind i Angalos traehus (det vil sige; et rustikt lille hus, gemt inde mellem traer og buske i en taetbevokset have, med haengekoeje paa 1.sals-verandaen og store, krogede grene som gelaender), uden de store forventninger til hvad byen havde at byde paa af sevaerdigheder.
Vi blev fortalt om et imponerende lokalt tempel, og et vandfald lige i naerheden, der skulle vaere det smukkeste i Thailand, men foerst og fremmest blev vi praesenteret for flokkens lyst til fest og glade dage.
..og saa blev planerne om 'tidligt op og udforske lokal-omraadet', til sene naetter og toemmermaend dagen efter.
Af samme aarsag er billederne herfra ret faa, og minderne herfra lidt sloerede, men vi havde det overordentligt sjovt!
Blandt andet tog vi en aften ud til en bar ved navn "Full Moon House" i udkanten af byen, som uden tvivl er den sejeste bar vi har set paa hele turen. Et dejligt hjertevarmt thai-aegtepar, begge med knaelange dreadlocks og store smil paa laeben, havde bikset et enormt hyggeligt sted sammen, med bar og lille scene til faelles-jamming i loebet af aftenen; stemningen var virkelig helt i top.
Trods mange timers druk og hygge naaede vi dog lige praecis, allersidste dag, at besoege et af de lokale vandfald. Det var godt nok ikke det stoerste og flotteste, men det var en god dagstur sammen med en lille flok, med badning i det koelige vand, og laekker thai-mad ved flodenbreden.
Saa altsaa den store indsigt i lokal-kulturen naaede vi ikke rigtig at faa, paa de fire dages tid vi havde at goere godt med. Til gengaeld fik vi laert en hel masse rare mennesker at kende, og noed godt af at vaere en del af et stoerre faellesskab i nogle dage.


