Der var nok engang en hyggelig paradis-oe..

Trip Start Feb 21, 2010
1
24
112
Trip End May 19, 2011


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow
Where I stayed
Bintang View

Flag of Malaysia  , Terengganu,
Wednesday, June 2, 2010

I den lille havneby Kuala Besut moedtes vi sent om aftenen med Elinas mor, Lotte, og allerede morgenen efter gik turen videre med baad ud til de vaeldigt roste Perhentian Islands.
 
Vi var paa forhaand godt klar over at dette er et af Malaysias mest populaere turist-destinationer, men da alt vi havde kunne laese om oeerne var positivt, gav vi det en fair chance, selvom der var risiko for over crowded turistland.
 
Perhentians bestaar af to oeer Besar og Kecil (stor og lille), og vi satte kursen mod den lille (Kecil), som efter sigende skulle vaere mest backpacker-venlig i forhold til overnatningspriser og saadan.
 Den var saa sandelig ogsaa backpacker-venlig; det vrimlede med dem over alt, og ja det var meget turistet..
Langs strandene laa restauranter, barer, dykkercentre, souvenir-shops og overnatningssteder side om side, og da vi naivt lagde planer om at trekke gennem den moerke jungle, fra den ene side af oeen til den anden, fandt vi i stedet en fin flisebelagt sti, der paa 10 minutter foerte os nemt og sikkert derom.
Det kan nu ogsaa vaere helt fint med populaere steder med mange besoegende, men turismen har tydeligvis taget overhaand her, og flere steder var der fuld gang i flere byggerier til boder og spisesteder, saa den hyggelige oe-stemning druknede lidt i stedets egen succes, desvaerre.
 
Men her var smukt, ingen tvivl om det; krystalklart vand ved de hvide sandstrande og store ovale, lysegraa klipper.
Desuden var oeerne et helt optimalt sted for snorkling og dykning, saa Lotte blev for foerste gang nogensinde praesenteret for undervands-verdenens live show.
Efter en heldags snorkeltur - desvaerre med en rigtig ugidelig baatnakke af en baadmand/guide - blev fascinationen saa stor, at hun meldte sig til dykkerkursus, og kunne efter fire dages knoklen og laeren stolt erklaeres certifiseret dykker. Den veloverstaaede eksamen blev fejret med et vellykket faelles dyk.
 
For os to blev det til et enkelt dyk yderligere, men ikke et hvilket som helst dyk, naeh nej, det var nemlig et dyk ned til et skibsvrag! (En foedselsdagsgave fra den entusiastiske dykker-mor)..
'The Sugar Wreck' hedder det, og er et sunket fragtskib, der i sin tid var lastet med sukker. Sigtbarheden var temlig daarlig, saa vi har ingen billeder derfra, da de med stor sandsynlighed alligevel bare ville vaere blevet noget uidentifiserbart grumset noget. Men stemningen var imponerende; med gamle laerredsposer svajende i vand-stroemmene, svoemmen ind og ud mellem store tilgroede jern-master og mystiske, moerke spraekker, hvor man til tider kunne skimte en bamboo shark og andet spaendende.

 Trods de crowdede strande lykkedes det os a finde et rigtigt hyggeligt sted at bo. Lidt vaek fra mylderet, inde imellem noget jungle-krat, laa en flok smaa hyggelige trae-hytter og et spisested der havde lige hvad vi traengte til.
Stedet koeres af en irsk kvinde, saa der var taenkt dejligt kreativt udover de saedvanlige lokal-retter - alla stegte ris eller nudler - saa som en lille fejring af Elinas foedselsdag, kunne vi smovse os i humus og feta i laekre salater, og uimodstaaelig mango cheesecake til dessert, mm mm mmm..

 Vi forlod Pulau Perhentian Kecil godt maettede paa lige lovlig meget oe-turisme, saa det var rart at kunne se frem til naeste destination; Kota Bharu, som skulle vaere en middelstor havneby med et vaeld af spaendende kultur.
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: