En vaeldigt beroemt solopgang.
Trip Start
Feb 21, 2010
1
18
112
Trip End
May 19, 2011
Where I stayed
Hos Devy (CS'er)
Den anden grund til vores visit i Malang var det beroemte Gunung Bromo.
Det franske par - Luc og Mag - var klar, og tog med os paa endnu en dagstur.Rigtigt hyggeligt at have dem med ogsaa selvom det var et lidt haardt program for os alle sammen.Turen til Bromo havde nemlig afgang kun faa timer efter hjemkomsten fra Pulau Sempu. For at se hvad Bromo-bjerget virkelig duer til, er man nemlig noedt til at tage afsted i nattens mulm og moerke for at naa solopgangen der.Saa omkring klokken et om natten gik turen fra Devys hjem i Malang, med lejet bil mod Bromo. Fra bunden af Bromo blev vi saa transporteret op af de meget stejle og ujaevne veje til toppen, hvor turisterne stod klar, mast sammen i moerket, og ventende paa den spektakulaere solopgang.Og det var noget af et syn, det maa man sige. De fleste idylliske bjergbilleder fra diverse indonesiske reklamer og turist-info-foldere skulle efter sigende vaere taget her; et rigtigt postkort-egnet motiv.
Det var dog en anelse diset den dag vi besoegte, og det var hundekoldt, men ingen skuffede miner; det var en fantastisk oplevelse alligevel.
Efter de smukke udsigts-billeder fra toppen gik turen saa videre til krateret nedenfor. Med enorme maengder af svovldamp pulsende op fra kraterets midte og solen efterhaanden hoejt paa himlen, var det mindst lige saa imponerende som udsynet oppe fra.
Det franske par - Luc og Mag - var klar, og tog med os paa endnu en dagstur.Rigtigt hyggeligt at have dem med ogsaa selvom det var et lidt haardt program for os alle sammen.Turen til Bromo havde nemlig afgang kun faa timer efter hjemkomsten fra Pulau Sempu. For at se hvad Bromo-bjerget virkelig duer til, er man nemlig noedt til at tage afsted i nattens mulm og moerke for at naa solopgangen der.Saa omkring klokken et om natten gik turen fra Devys hjem i Malang, med lejet bil mod Bromo. Fra bunden af Bromo blev vi saa transporteret op af de meget stejle og ujaevne veje til toppen, hvor turisterne stod klar, mast sammen i moerket, og ventende paa den spektakulaere solopgang.Og det var noget af et syn, det maa man sige. De fleste idylliske bjergbilleder fra diverse indonesiske reklamer og turist-info-foldere skulle efter sigende vaere taget her; et rigtigt postkort-egnet motiv.
Det var dog en anelse diset den dag vi besoegte, og det var hundekoldt, men ingen skuffede miner; det var en fantastisk oplevelse alligevel.
Efter de smukke udsigts-billeder fra toppen gik turen saa videre til krateret nedenfor. Med enorme maengder af svovldamp pulsende op fra kraterets midte og solen efterhaanden hoejt paa himlen, var det mindst lige saa imponerende som udsynet oppe fra.


