Naar doeden er vigtigere end livet...
Trip Start
Feb 21, 2010
1
12
112
Trip End
May 19, 2011
Rantepao, South Sulawesi, Indonesia
Saturday, April 3, 2010
Det var en lang tur at komme frem og inkluderede en ekstremt bumplende bustur over en nat, for at komme det sidste stykke. Gennem bjerglandskaber paa smaa, til tider naesten slettede veje, i en lille taetpakket bus gennem hvisse omraader med en intens lugt af durianfrugt.
..saa efter den tur gik foerste dag med en tiltraengt dosis soevn.. Vi ankom, Troels blev 26, vi tog en lur og fejrede med snacks og hygge med film i sengen.
Tana Toraja er kendt for deres meget bemaerkelsesvaerdige forhold til doeden. Det lyder maaske deprimerende, men for en Toraja-lokal er begravelsen det absolut vigtigste, da det er her du faar din billet til himmelen. Det er en stor cermoni, der forgaar over flere dage, og flere tusinde gaester kommer for at deltage.
Og en traditionel begravelses-cermoni er helt utroligt dyr i Indonesiske standarder - afhaengig af din rang i samfundet selvfoelgelig. Det er noget der spares op til hele livet, og hvis et familiemedlem doer uventet, ja saa kan man eventuelt fraprioritere boernenes skolegang for at faa raad. Hvis der stadig er problemer med at faa skrabet nok penge sammen, kan man sagtens vente nogle aar med at holde cermonien.
Her loeser man problemet ved at balsamere den afdoede og i aere og respekt tildele vedkommende det bedste vaerlse i huset, tilberede ham/hende maaltider flere gange dagligt, soerge for at der er cigartetter til afdoede og tiltale vedkommende som var han/hun stadig i live. Og det er samme kotume for gaester; hvis du besoeger en familie der har mosters lig boende, saa skal du stadig inkludere vedkommende i din samtale, og i det hele taget opfoere dig som om det er et levende menneske. Ifoelge Toraja-folket er du foerts 'rigtig doed' midt paa foerstedagen af begravelses-cermonien. Her baeres liget i kiste nemlig op paa en dekoreret bambusplatform som efter sigende skulle vaere 'the last place on earth'.
Under cermonien ofres utallige grise og boefler. En boeffel er der klart mest status i, da den har en vaerdi af ca. 1000 dkr. Grisene der ofres er medbragt af gaesterne og er en del midre vaerd, men stadig en vigtig del af ritualerne. En begravelse for en afdoed af en middel-status familie faar ofret omkring 10 boefler og en god flok grise.
Efter cermonien begraves afdoede saa rigtigt. For dem af hoej status er der mulighed for begravelse enten i grotte, klippe eller i en mindre model af et traditionelt Toraja-hus. For de meget fattige er det dog ok at holde en mindre cermoni og begrave afdoede som vi kender det; i jorden.
Omraadet omkring Torajas midtby, Rantapao, er spaekket med diverse begravelsessteder af forskellig art, og her kommer familien saa hvert aar i december og tilfoejer flere ofringer til afdoede. Vand, frugt, cigaretter, toej, blomster og tilmed radio og tv laegges ved gravene.
Det er en interessant kultur at opleve, da de gamle traditioner ogsaa er blevet paavirket af kristendommen gennem tiden. Saa en Toraja-lokal vil kalde sig kristen hvis du spoerger, men de holder stadig et fast greb om de gamle traditioner.
Comments
Hurra for antropologien! - Er I omvendt?? Skal I begge følge i det ædle akademiske fags fodspor, når I kommer hjem?
Ritualer - always good for continuation of culture!
Kh T - nørde-antropologen