Byen og Angkor
Trip Start
Dec 30, 2011
1
3
12
Trip End
Jan 27, 2012
Søndag d. 1 januar 2011 - Dag 1 i Siem Reap.
Vi startede ud omkring kl 10 med at tage vores med Tuktuk chauffør (fra aftenen før) ud til Angkor – et område ca. 4 km nord for byen.
Angkor er en ruinby, som havde sin storhedstid mellem år 800 og 1300, er fyldt med templer og var verdens største præindustrielle by med ca.1 mio. mennesker.
Byen ser nedslidt ud og de røde Khmerer har heller ikke været for venlige mod området, hvilket ses på de mange udskæringer der er blevet ”slettet” fra templerne.
Ved hver seværdighed var der en gruppe af gadesælgere (oftest kvinder og børn) som stort set alle ville sælge os de samme ting, fløjter, postkort og bøger. ”Hallo ladeee – you nee poscar – 10 poscar only ooone dollar!!!” og ”Where you from... you come back to buy my shop” (kommer lidt til at tænke på nogle sætninger i filmen Full Metal Jacket, meeen det var vist noget andet de solgte og de var da vist i øvrigt Vietnamesere ;-)
Silje havde det lidt hårdt i dag, varmen og de mange (i hendes øjne) kedelige ting, er måske ikke det sjoveste for en femårig, men så var det jo ”heldigt” at Annelise havde booket os et Hotel med swimmingpool på tagterrassen som var et stort hit. Selv om Angkor er et stort område har vi (målt i km) ikke gået så langt igen takke være vores tuktuk, men hun har (overordnet set :-) ) klaret det ret godt.
Vi har brugt lidt tid på at forklare og tale om specielt to emner; landminer og lønninger i Cambodja. Landminer er måske ikke det mest oplagte at tale om, men når vi nu af flere omgange ser mennesker uden ben (som eksempelvis musikanter i Angkor), så kræver det jo en forklaring. Borgerkrigen efterlod en forfærdelig masse landminer og man advarer den dag i dag om ikke at gå uden for stierne i Angkor. Vi overvejer derfor at besøge landmine museet. Gennemsnitslønnen i landet er 60 dollars i måneden og det forklarer jo hvorfor vi kan købe ting så billigt her, f.eks. koster en times khmer massage på vores hotel kun $4, hvilket jo er dyrere end ude i Siem Reap.
Vi sluttede dagen af med at spise på en pæn Fransk/Cambodiansk resturant, Madam Butterfly, beliggende i en ældre villa med anlagt have. Personalet så lidt underligt på os da vi spurgte efter hvor alle sommerfuglene var (i guidebogen stod der at der skulle være en masse sommerfugle).... men det viste sig at et kvindeligt medlem at vores lille gruppe ;-), var kommet til at guide os hen det forkert sted. Øv
Mandag d. 2 januar 2011 - Dag 2 i Siem Reap
Så blev vi indhentet af jetlag – vi sov alle til kl. 10 og kom først fra hotellet kl. 14.
Vejret var en smule mildere – kun 26 grader mod ca. 30 dagen før.
Turen gik igen til Angkor, men denne gang for at se hovedattraktionen, Angkor Wat.
Stedet har siden dets opførsel fungeret som tempel frem til i dag, og er derfor den bedst bevarede del af området.
Vi startede med at gå rundt om templet på jagt efter et hemmeligt træhus, som skulle ligge godt gemt et stykke fra den østlige indgang (alle turister kommer ind af den vestlige).
Huset og trappen var ret solidt bygget – og man kunne i det fjerne lige anen toppen af Angkor Wat, godt gemt i trætoppene. Det var indtil videre højdepunktet for Silje (i tæt kapløb med poolen), da hun elsker at klatre i træer. Vores Tuktuk chauffør kunne senere fortælle at huset var bygget af japanere og at han i øvrige benyttede sig af huset når han skulle på udflugt med kæresten (hmmm).
Angkor Wat er stor, det er verdens største religiøse bygning og selve symbolet på Cambodja. Indenfor findes de mest fantastiske basrelieffer udsmykket med religiøse fortælleringer om gudernes kampe, himmel og helvede. Vi kunne have brugt meget mere tid i templet og generelt i området (et par uger er ikke urealistisk), men vi skal jo også se lidt på selve byen.
Aftenen blev afsluttet med en tur på det gamle marked (Old Market), hvorefter vi drog hjem for at spise på hotellet og en tur i poolen.
Tirsdag d. 3. januar - dag 3 i Siem Reap
Dagen blev brugt på at se lidt nærmere på den indre by, som foruden den for nogen velkendte ”pub-street” (aktiviteterne her ligger i navnet) også har andet at tilbyde.
Vi var blandt andet inde og besøge landets ældste Pagoda, beliggende i byens centrum. Indermuren var udsmykket med en fin fortælling – vi gætter på at historien er om Budda, men er lidt usikre. Gravmontre og figurer udenfor templet var meget farverigt udsmykket.
Efter frokost havde vi fødderne nede i en tank med 'doctor fish', altså små fisk der spiser døde hudceller. Det var ikke lige Siljes kop te, så hun fik i stedet en omgang neglelak på tæer og fødder.
Ved et rent tilfælde mødte vi så det irske par midt på gaden, vi uddelte lidt 'rejse-anekdoter' og efter endnu en tur gennem det gamle marked, gik turen så til den lokale krokodillefarm, på deres opfordring – vi fik megen underholdning ud af at se en flok russere smide en levende and og døde fisk ned til de store dyr... Anden overlevede selvfølgelig ikke i ret lang tid.
Dagens sidste event var en tur på et lokalt børnehjem, hvor børnene optrådte med klassisk khmer sang og dans. En meget fin forestilling, der næsten var tone-ren (i hvert tilfælde det meste af tiden). Bagefter kom børnene op og snakkede med os tilskuer (vel cirka 15 ialt), og selvfølgelig blev der gladeligt taget imod donationer. But all for a good cause...
Silje var ikke helt tryg med de andre børn bagefter, men var ret fascineret af underholdningen. Så I kan godt glæde jer til at få privat opvisning når vi kommer hjem.
Aftensmaden blev igen på hotellet med pause i poolen.
Inat er vores sidste her i Siem Reap inden vi skal ud på søen til et homestay hos en fiskerfamilie tæt ved 'den flydende skov'.