Welcome to the - Bako - Jungle

Trip Start Aug 10, 2010
1
10
18
Trip End Aug 31, 2010


Loading Map
Map your own trip!
Map Options
Show trip route
Hide lines
shadow

Flag of Malaysia  , Sarawak,
Saturday, August 21, 2010

Op kl. seks om morgenen, dyrt morgenbrød på Hilton (vores genbo) og afsted med bussen mod truende mørke skyer, der lå tungt over Bako Nationalpark, som var dagens destination.
En time senere skiftede vi fra bus over til en lille båd, som skulle sejle os en halv time gennem krokodillebeboet brunt vand. Vores skipper fortalte en hårrejsende historie om en kæmpekrokodille, som havde huseret langs bredderne i fiskerlandsbyen for et år siden. En krokodille så stor som vores fiskerbåd havde spist en lille dreng, som sammen med en kammerat var svømmet over floden. Drengen fandt de af gode grunde aldrig. Efter episoden gav guvernøren landsbyens beboere lov til at jage den ellers fredede krokodille i en måned, hvilket betød at alle de kæmpe krokodiller blev skudt, og floden husede nu  kun mindre/mellemstore crocs. 

Vejret var, som ventet, dårligt og turen i den mikrolille båd var en ikke så sjov oplevelse for Camilla, da vi skulle ud forbi Bakos pynt i store bølger. Hun greb febrilsk efter redningsvesten, men vores skipper sagde efter lidt overvejelse "noo, I don't think you'll need that one today". Med så meget tvivl i hans stemme, var der ingen tvivl i Camillas sind - den orange vest skulle på!
Efter en beach (eller bitch, som Camilla hørte det) landing, stod vi barfodede på Bako strand parate til at udforske junglen. Eneste problem: det stod ned i stænger.

REGNskoven 
Vi begav os ud på et mellemlangt afmærket trail; J. Lintang, som var næsten seks km. langt. 
Stien, hvis man kan kalde den det, snoede sig op gennem højdedrag, og var et kludetæppe af rødder, som vi måtte balancere os frem på, da skovbunden var dækket af vand i ankelhøjde. Efter at have gået bare 200 meter var vi fuldstændig opslugt af regnskoven, hvilket var en fed naturoplevelse. Trailet førte os fra bjergkløfter til gold klippe og videre til supergrøn tæt jungle, for at nævne et par af terrænerne.
Det var helt igennem en våd og udmattende tur, men scenariet var alle anstrengelserne værd.
Det tog os lidt over tre timer at trekke de seks km, og selv om vi den første kilometer konstant tjekkede vores næste skridt for slanger, mødte vi faktisk ingen farlige dyr (ud over en skolopender) inde i junglens dyb. Nej, for dyrene vrimlede først frem tilbage i campen, hvor der var mad at hente.

Vildliv i campen

De naughty makakaber var der masser af omkring cafeteriet, hvor de ofte så deres snit til at hugge maden ud af hænderne på folk. Men søde, det var  de. Vi var også så heldige at få set et par fotogene næseaber. De umage skikkelser med deres gigantiske næse og solide ølvom sad i træerne i udkanten af mangroveskoven og stoppede blade i sig. De er åbenbart for dovne til at hoppe fra træ til træ, så i stedet skød de genvej ind over den bro, vi stod og fotograferede på. En var tæt på at bruge Camilla som afsats. Det var lidt surrealistisk at være så tæt på næseaben, så man tydeligt kunne se dens udtryksfulde mimik. Igen, var vi igen ufatteligt skuffede over vores kamera, og igen ville vi ønske, at vi havde et sejt kamera med brugbar linse.Ud over aberne, så vi også store vildsvin, som luntede frejdigt rundt imellem hytterne og ledte efter mad. De lignede fuldstændig brune mummitrolde. Da vi tog hjemmefra, havde vi ikke noget udtalt ønske om at møde slanger på Borneo, men vi havvde læst på nettet, at der var en grøn slange der havde hængt ud ved cafeteriet i en del måneder efterhånden. Så den måtte vi se, og sikkert nok, så sad den der endnu. Den var skriggrøn med røde øjne, og sad stivfrossen på en gren. Vi har stadig vores tvivl, om det nu var en ægte slange eller en af plastik, for selv da makakaberne kravlede rundt på den, rørte den sig ikke.. Hmm.  

Do you want mites with your chicken, sir?

Før vi skulle med båden tilbage, satte vi os op i cafeteriet for at få en kold øl/cola. Ved siden af os sad en gruppe danskere og spiste mad fra buffeten. Pludselig for den ene op og flygtede ud af syne, mens de andre omkring bordet spyttede deres mad ud. Det viste sig, at hans kyllingelår bestod af 50% kylling og 50% levende mider!! Det opdagede han desværre for sent. AD.

 
 
Slideshow Report as Spam

Use this image in your site

Copy and paste this html: