Aesel, Ali og vandsport
Trip Start
Jul 12, 2011
1
31
45
Trip End
Nov 15, 2011
Where I stayed
Lamu, Kenya
Saturday, September 24, 2011
Vores hotel var rigtig godt, og havde endda et koeleskab, men ikke varmt vand. Ejeren var det soedeste, og der var en tagterrasse.
Lamu er en rigtig flot by, som minder lidt om Stone Town paa Zanzibar, med smaa gader der kun lige er brede nok til et aesel og et menneske. Der er ingen biler, men et par traktorer og en skov af aesler som bliver brugt til alt muligt.
Vi var paa et mildt skuffende fort og museum, som viste lidt om traditionel Swahili kultur. Det var vores foerste museum siden Johannesburg.
Malte havde laest om en mand, Ali Hippy, som tilbyder at man kommer hjem til ham og spiser med tilhoerende underholdning. Vi moedte ham ogsaa, og han fik os overtalt. Han kom og hentede os fra vores hotel og vi kom inden for i et lille hus, med linoliumsdug som gulvtaeppe og plastik havemoebler. Vi fik fiskesuppesovs med ris, chapatti (slags pandekagebroed) og hummer. Vi fik ogsaa Mandazi som er en slags samosa lavet af dej, med en blanding af krabbe og noget andet fyld i. Efter vi havde spist kom hele hans familie og spillede en slags musik for os. Den gamle (60 aar) Ali spille paa legetoejskeyboard, og resten spillede trommer og spand og sang med. Ingen kunne rigtigt finde ud af det, ud over en blind albino, som havde noget talent. Det var virkelig underholdende, men mest fordi det var virkelig underligt. Der laa ogsaa nogen boern og sov paa gulvet ved siden af.
Dagen efter tog vi et stykke ud af byen, til en lille landsby hvor der ligger et par mere fancy strandhoteller. Vi valgte et aesel som transportmiddel, desvaerre begyndte det at regne halvvejs og vi var fuldstaendigt gennembloedte da vi kom frem. Det gjorde lidt ondt at ride paa aesel, og Sandra har nu to kaempe aabne saar paa numsen. Da vi kom frem var vi lidt skuffede, for det var ikke rigtigt strandvejr. Heldigvis var der en bar paa et (meget dyrt) hotel hvor vi snakkede i et godt stykke tid med 4 amerikanske turister, som boede i Mexico (det var vigtigt for dem at naevne baade det, og at de var fra Texas).
Senere holdt regnen op, og vi saa at hotellet havde windsurfing og endda en Laserjolle, som Malte sejlede engang. Sandra fik foerstnaevnte og Malte sidstnaevnte, og det var sjovt, at proeve at sejle/windsurfe igen. Malte fik nemt styr paa det igen, men paa et tidspunkt (hvor min instruktoer styrede sejlet) knaekkede gevindet der holder roret fast til baaden. Vi kom sikkert i land, men bagefter var det en stor diskussion om jeg skulle betale for det. Ham som styrede biksen (som var Sandras instruktoer) var enig i at det sikkert ikke var min skyld, men jeg skulle betale et diskuterbart beloeb alligvel. Vi holdte fast og det endte med at han sagde "you know what mister, just pay what you agreed for sailing and windsurfing and leave". Utilfreds med hans mere og mere arrogante attitude, stoppede det ikke her. Vi fik fat i ejeren, som var dansker, som sagde mange gange undskyld og tilboed os en oel for ulejligheden. Det havde vi ikke tid til, da vi skulle tilbage til byen inden det begyndte at regne igen.
Alt i alt var Lamu virkelig en fed by, uden biler og bare stille og roligt. Det regnede meget, men vi havde det sjovt alligevel.
